Et tørklædeforbud kan ikke stå alene

David Munk-Bogballe

Da Dansk Folkeparti sidste år foreslog at indføre et forbud mod tørklæder i danske skoler, blev det blankt afvist af Venstre. Begrundelsen var, at “folkeskolen fortsat [skulle] være mangfoldig”, og at man i Danmark skulle have mulighed for “at have og vise sin religion.” Imidlertid ser det nu ud til, at Venstre er blevet klogere. Ikke i forhold til om man skal have lov til at have og vise sin religion, det skal man naturligvis, men i forhold til tørklædeforbuddet i grundskolen. I hvert fald skrev Marcus Knuth, Venstres udlændingeordfører, i torsdagens kommentar i Berlingske under overskriften “Skoler bør lære af VUC i Lyngby og forbyde tørklæder”, at det for ham er soleklart, at “[t]ørklædet repræsenterer en af de mørkeste, mest undertrykkende dele af islam. Nemlig at kvinden rangerer lavere end manden, og at hun bør gå helt eller delvis tildækket for ikke at tiltrække andre mænds opmærksomhed”.

I et blogindlæg i december skrev jeg, at “hvis man indførte et i grundskolen gældende tørklædeforbud, således det tydelige og primæridentitesskabende symbol ikke på samme måde som nu blandt børn kunne bruges til at sætte skel mellem det at være muslim og det at være dansk, så ville den derigennem etablerede, fælles oplevelses- og referenceramme være med til at danne grobund for et stærkt og sammenhægende Danmark, hvor man til stadighed ville kunne tale sig til rette og føle sig hjemme uanset rødder.” Det mener jeg fortsat er det væsentligste argument for indførelsen af et forbud mod tørklæder. At bære tørklæde kan naturligvis være forbundet med en stærk grad af undertrykkelse, men den slags handler ikke om tørklædet alene, og i skolen er udfordringen i første omgang en anden. Dér drejer det sig om, hvordan ganske små mennesker finder sig tilrette i verden.

De muslimske børn har selvfølgelig hørt om koranen, men i første omgang udgøres deres udgave af islam af lavpraktiske spørgsmål om at gå med tørklæde, om fysisk kontakt mellem drenge og piger samt om at spise svinekød. Spiser man ikke svinekød, holder man sig fra at røre ved, at lege og arbejde med det modsatte køn, og går man allerede med tørklæde, ser frem til at skulle gå med det, eller forventer man at piger have det på, eksempelvis fra når de starter i fjerde klasse, så er man muslim. Gør man noget andet, så er man dansk, mærkelig og måske lidt beskidt og ulækker.

Tørklædet handler om, hvor man hører til, både for piger og drenge, og den opdeling mellem “dansk” og “muslim”, der dermed grundlægges, er problematisk og har konsekvenser, der rækker langt ud over grundskolen til den videre færden i uddannelsessystemet, til arbejdsmarkedet, til familiesammensætning med mere. Derfor er det vigtigt at slå fast og vise, at der ikke er en nødvendig modsætning mellem at være dansk og at være muslim. Det kan udmærket kombineres, men det kræver, at islam tilpasses en dansk kontekst, ikke mindst i grundskolen. Det overordnede mål med et tørklædeforbud må derfor være at trænge islam tilbage, så det ikke er religionen, der regulerer børn, deres identitetsskabelse og omgang med jævnaldrende på et sted, i skolen, hvor det drejer sig om noget helt andet: faglighed, kundskaber, kammeratskab, fællesskab, udvikling og dannelse. I kombination med indførelsen af morgensang, så eleverne blev indført i den danske sangskat, dens smukke, sjove og pudsige historier, sprogets finurligheder og betagende billeder, og et krav om at man på de yngste klassetrin klædte om fælles, drenge og piger sammen, så man lærte at omgås den udækkede krop naturligt og med respekt, så ville et tørklædeforbud på sigt kunne gøre underværker for sammenhængskraften i Danmark.

 

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.