København skal realisere sit fulde potentiale

Cecilia Lonning-Skovgaard

”Det gælder om at nå sit fulde potentiale”. Sådan runger formaningen fra TV’et til min dreng, når LEGO Ninjago’s Sensei Wu kærligt opmuntrer sine ninjaerne til at excellere.

Det samme skal gøre sig gældende for København. Hovedstaden har et fantastisk potentiale, som international business-destination, og burde være langt skarpere til at tiltrække internationale virksomheder og medarbejdere.

Desværre hænger vi fortsat lidt i bremsen, selvom dette har været en dagsorden i mere end et årti.

Virksomhederne først.

Der gøres et stort stykke arbejde i Copenhagen Capacity og andre fora for at tiltrække internationale virksomheder. Tid, knofedt og strategiske mål bruges på dialog, og på at overtale dem til at lægge deres regionale eller nordeuropæiske hovedkontorer i København, til at placere udviklingsafdelinger og innovationsmiljøer hos os i hovedstaden. Det er dog slående, at resultatet er så magert.

Mens andre egne af landet melder ind om storslåede kontrakter (Apple i Viborg, Facebook i Odense, osv.) er det så som så med resultaterne fra hovedstaden. IBM har i starten af oktober meddelt, at de i slutningen af januar 2017 åbner et nyt innovationscenter i Danmark, som i første omgang skal holde til i midlertidige lokaler i København. Med IBM’s innovationscenter følger 250 videnstunge arbejdspladser – og vi skal sikre, at denne placering ikke kun bliver midlertidig. Ligesom vi skal spørge os selv, om vi gør nok for at holde på de virksomheder, vi har.

Hvad kan vi så gøre?

Der hersker ingen tvivl om, at vi fra det kommunale Københavns side skal være langt mere proaktive og tænke, som virksomhederne gør. Den kommunale virkelighed harmonerer sjældent med kommercielle vilkår. I dag sætter vi typisk embedsmænd for bordenden i samarbejdet. Det skal vi høre op med. Vi skal have erhvervsfolk, som forstår og kender den kommercielle verden, til at stå i spidsen for arbejdet.  

På den strategiske front skal vi satse målrettet på at tiltrække virksomheder, der i dag har hovedsæde i London, og som må formodes at trække sig ud af London, når først afkoblingen fra EU er blevet realiseret. Frankfurt tager vel nogle, men næppe alle de finansielle virksomheder. Vi skal byde os til og lægge os i selen for at tiltrække virksomheder indenfor de clusters, som vi er gode til; Medico, Fin-tec og mode for at nævne tre konkrete. Det handler også om at satse på EU-institutioner: Helt konkret vil vi fra Venstre i København tage initiativ til at igangsætte en dialog omkring den fremtidige lokalisering af Det Europæiske Medicinalagentur – EMA – som skal flytte fra London i starten af 2017.

Og hvad kan vi gøre for at sikre, at virksomhederne så får de rette medarbejdere? En nylig DI analyse viser, at unge fra udlandet har en positiv opfattelse af Danmark, i særdeleshed af København, som mere end 10% kunne tænke sig at bo og arbejde i. Men samtidig er der mange dygtige unge, der ikke kender København og ikke ved hvilke virksomheder, der ligger i eller i nærheden af København.

Vi tænker traditionelt, at København er en attraktiv by med høj levestandard. Fra blandt andet DI’s undersøgelse ved vi, at byen lever op til de forudsætninger, som er de vigtigste for dygtige unges valg af arbejdssted, nemlig fornuftig sammenhæng mellem leveomkostninger og løn, og god work-life balance. Og tilsvarende har vi en række andre komparative fordele frem for andre hovedstæder: 

  • Korte afstande. Selvom vi danskere synes, der er meget langt til Roskilde fra København, skal vi huske på, at de danske afstande set med internationale øjne er mikroskopiske.  En tidligere topchef fra Storbritannnien, som flyttede tilbage til London efter en årrække, blev spurgt, hvad han ville savne mest, og han svarede uden tøven: ”the short commute”.  

  • En levende by med mange tilbud. København har et rigt og mangfoldigt kulturliv og et stort udvalg af muligheder for at dyrke sport. Med den store opblomstring af det Nordiske Køkken i de senere år har vi også fået placeret hovedstaden solidt som en af Nordeuropaskulinariske hubs. København er et attraktivt sted at leve.

  • Et godt familieliv. Hvis det for alvor skal være attraktivt at bosætte sig i København, skal virksomhederne kunne se, hvordan hele familielivet kan hænge sammen. Vi kan tilbyde internationale skoler, hvilket er alfa og omega for familierne. Men der mangler internationale og engelsksprogede børnehaver i København, og det skal vi have fokus på. Det er ikke nødvendigvis en kommunal kerneopgave at drive en sådan børnehave, men vi skal sørge for, at der er de rigtige grundvilkår, så private aktører og firmaer kan tilbyde det, der efterspørges.

  • Tryg by. Cykelstier, brede fortove, og en udbredt tillidskultur. København er en by, hvor børnene kan cykle til skole, hvor man kan bevæge sig frit, og hvor man ikke behøver at være bange.

 
Så - hvorfor går det ikke bedre?

Vi skal blive bedre til at markedsføre os. ”Nation-branding” og ”city-branding” bliver stadig vigtigere i den internationale konkurrence om arbejdspladser og arbejdskraft. Og vi skal fortælle historien om København, som en attraktiv by. Det skal ske på de medier, hvor de unge færdes, på deres uddannelsesinstitutioner og på internationalecareer fairs. Denne opgave er en fælles opgave, som politikere, erhvervsliv, embedsmænd, turistorganisationer og mange andre skal løfte i flok

Vi skal stå parat med konkrete jobs, når de unge, internationale studerende, der ER her i landet, er ved at være færdige med deres uddannelser. Alt for mange internationale studerende tager hjem igen, når de er færdige – og det er spild af talent. Vi skal have fokus på onboarding – og talentprogrammer, og så skal vi bakke aktivt op om eksisterende spouse-netværk, f.eks. IDCN (International Dual Career Network)

Og sidst – men ikke mindst - skal vi have kigget på boligsituationen. Ved DI’s ”Global Talent Summit” i november 2016 fortalte en ung amerikaner, der netop er blevet ansat i et dansk konsulentfirma, at det var nærmest umuligt for ham at finde en lejelejlighed i København. ”It’s worse than Manhattan” sagde han til salens bestyrtelse. Så galt er det nu næppe, men at der er et behov for at sikre, at boligportaler og udlejningssites kan tilgås på engelsk, og at der generelt er et behov for mindre lejligheder og ungdomsboliger i København, er helt givet.

Hvis København skal realisere sit fulde potentiale som en international by, er der altså et stykke vej endnu, men der er mange oplagte steder at starte.  


 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.