Terror, ikke-vestlig indvandring og giftige M&Ms

David Munk-Bogballe

Det virkede ganske komisk, da tyske myndigheder, medier og eksperter i går aftes kontinuerligt talte om et muligt trafikuheld og afslog at udtale sig om sandsynligheden for, at den lastbil, der pløjede gennem julemarkedet på Breitscheidplatz i Charlottenburg, dræbte 12 mennesker og sårede yderligere 48, gjorde det som led i et terrorangreb. Snarere end at gøre det til et spørgsmål om mainstreammediernes frygt for sandfærdigt at rapportere virkeligheden, som den er, kan det dog i første omgang tolkes som et udtryk for den særligt tyske nøgternhed, hvor man ikke lader sig rive med, men holder et koldt fokus på fakta, teknikalitet, procedure og forvaltning. I dag, efter de indledende undersøgelser er blevet gennemført, omtales begivenheden således også, forventeligt, som et terrorangreb, og det berettes, hvordan lastbilens fører formodes at være en afghansk eller pakistansk 23-årig, der kom til Tyskland som flygtning sidste år, og i går formodentligt skød og dræbte lastbilens passager, en polsk lastbilchauffør, inden han kørte de mange julemarkedsgæster ihjel.

 

Terrorister er kommet som flygtninge

Det er imidlertid vigtigt at notere sig, at denne nøgternhed ikke anvendes som generelt princip, og når det kommer til det bredere politiske spørgsmål om, hvordan man bør forholde sig til angrebet, og hvordan man eventuelt kan reagere, lukkes der kategorisk ned for diskussionen af, hvad der burde være væsentlige aspekter i debatten. Flere efterretningstjenester, herunder den tyske, rapportede i forbindelsen med flygtningekrisen sidste år, at terrorister rejste ind i Europa under dække af at være flygtninge. Efterfølgende har der været en række eksempler på, at terrorhandlinger og grov kriminalitet er blevet udført af netop asylansøgere. Som nogle af de værste tilfælde kan nævnes den afviste syriske asylansøger, der sprang sig selv i luften i Ansbach i forbindelse med en musikfestival og de omfattende seksualforbrydelser, nordafrikanske mænd begik nytårsnat i Køln sidste år.

 

M&Ms og “Merkels døde”

Det er naturligvis grovkornet at kalde ofrene for disse forbrydelser såvel som for det angreb, der fandt sted i går i Berlin, for “Merkels døde” som kritik af den asylpolitik med åbne grænser, som den tyske regeringsleder gjorde sig til talsmand for, som en frontfigur for det tyske parti AfD har gjort, men det synes alligevel at være rimeligt at gøre opmærksom på problematikken med terror og kriminalitet begået af flygtninge. Et medlem af Konservativ Ungdom opstillede en ganske illustrativ analogi ved at sammenligne flygtningestrømmen med en skål med M&Ms. Hans spørgsmål gik på, hvor mange M&Ms man ville spise fra skålen, hvis man vidste, at et lille antal af dem var forgiftede. Efterfølgende spurgte han videre, hvor mange flygtninge man ville lade komme til Danmark, hvis man vidste, at en lille del af dem ville begå dødelig terror. Den efterfølgende debat førte til en række eksklusioner af unge konservative medlemmer, der blev udskammet som rabiate tosser, men selvom der selvfølgelig er en række væsentlige kategori- og nuanceforskelle, så er det, som analogien polemisk understreger, relevant at forholde sig til, at det har en konsekvens og en pris at lade flygtninge og ikke-vestlige indvandrere komme til Europa.

 

Indvandringen og flygtningestrømmens pris

Som eksempel blev terrorangrebet i sommer i Nice udført af en tunesisk indvandrer, to af gerningsmændene bag bombeangrebet i lufthavnen i Bryssel var opvokset i Europa, angrebene i Paris i november sidste år blev udført af franske statsborgere med ikke-vestlig baggrund, og det samme gjorde angrebene på Charlie Hebdo og det angreb, Omar El-Hussein stod bag, på synagogen i Krystalgade i København. Omkostningerne betales imidlertid ikke kun i form af ofre for terrorangreb. I 2014 viste en analyse fra Rockwool Fonden, at ikke-vestlig indvandring netto kostede Danmark 16,6 milliarder kroner årligt. Af den samlede befolkning udgjorde andelen af danskere af ikke-vestlig oprindelse i 2015 otte procent. I december 2015 var 33 procent af alle på kontanthjælp af ikke-vestlige oprindelse. Af alle ægtepar, hvor begge ægtefæller modtog kontanthjælp, var 84 procent af ikke-vestlige oprindelse . Den konservative litterat og debattør, Kasper Støvring, gennemgik i et indlæg på berlingske.dk for nylig Danmarks Statistiks 2016-rapport om indvandrere i Danmark. I indlægget kunne han gengive, hvorledes mænd af ikke-vestlig oprindelse sidste år havde et kriminalitetsindeks på 244, hvilket vil sige, at gruppen kendetegnedes ved en overhyppighed af kriminalitet på intet mindre end 144 procent. Ser man på gruppen af ikke-vestlig oprindelse, der stod udenfor arbejdsmarkedet, var indekset 444 og hyppigheden således 344 procent. Af 20-24-årige mænd af ikke-vestlig oprindelse var 6,2 procent dømt for en overtrædelse af straffeloven. Det samme gjaldt for 1,7 procent af unge mænd af dansk oprindelse.

 

En svær debat

Problemerne er øjensynligt mange og aldeles alvorlige, men det er en situation, der er svær at tale om, uden følelserne koger over. For det første må det derfor understreges, at deltagelse i kriminalitet og terror er et personligt valg, hvorfor det hverken er rimeligt, givtigt eller fornuftigt kollektivt at udråbe ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til fjender. Det store flertal af netop de grupper, der klarer sig fint og er gode medborgere, bør derfor heller ikke føle sig ramt eller særligt udpegede i debatten om integration og udlændinge grundet deres tilhørsforhold til en statistisk kategori. De må som alle andre se sig som en del af det velfungerende og åbne Danmark, og gør de det, står det klart, at lukkede grænser for videre ukvalificeret, ikke-vestlig indvandring og et stop for modtagelse af asylansøgere i Danmark også er i deres interesse. Løsningen på problemerne består nemlig i genoprettelsen af fællesskabsfølelsen, ikke i at give yderligere næring til parallelsamfund i form af mennesker, hvis levevis er i fundamental modsætning til den frihed og kulturelle omgangsform, der gælder i Danmark.

 

Løsningerne findes
Ud over at lukke grænserne for ovennævnte ikke-tilpasningsvillige grupper, skal vi naturligvis udvise groft kriminelle udlændinge - ikke mindst fordi terrorister typisk er tidligere straffede. Det vigtigste er dog at sikre, at flere af de ikke-vestlige indvandrere og deres børn for alvor føler sig hjemme i Danmark og i dansk kultur. Det vil som forudsætning kræve et opgør med den naive pladderhumanisme, der som en dødshungrende struds stædigt hamrer sit hoved imod asfalten, der hvor der tidligere lå sand, hver gang den konfronteres med ubehagelige fakta, der viser, at udmøntningen af dens doktriner er dybt skadelige. Derefter vil det kræve mod og tålmodighed. Hvis man imidlertid indførte fællesomklædning efter idræt for de yngste elever, morgensang og tørklædeforbud i grundskolen, stoppede støtten til integrationsprojekter i udsatte områder og ghettoer, hvor indvandrere lærer andre indvandrere at kende frem for danskere, hvis man solgte de almennyttige boliger, så beboerne kom til at eje en del af Danmark og der ved for alvor fik en økonomisk interesse i at bidrage til velfungerende lokalsamfund, ville man, hvis man var konsekvent, på lang sigt kunne råde bod på en del af de skader, som de seneste års katastrofale udlændinge- og integrationspolitik har ført med sig.

 

Til vi når så langt, kan vi blot læne os tilbage og vente på næste terrorangreb eller, hvis vi er heldige, massevoldtægt.


 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.