De frivillige skaber fremtidens velfærdssamfund

Cecilia Lonning-Skovgaard

En ny trend skyder i disse år op i det kommunale landskab i form af samskabelse. Fra Gentofte til Skanderborg - alle har en strategi for, hvordan borgerne aktivt kan bidrage. Fremtidens velfærdssamfund forudsætter et bredt og folkeligt engagement, og de dage er forbi, hvor vi som kommunalpolitikere kunne læne os trygt tilbage i forvisning om, at vi havde afsat midler til, at forvaltningerne kunne løse alle opgaver. Vi ser i disse år et stort pres på de kommunale kasser, og i vores bestræbelser på at løse opgaverne, som fornuftige forvaltere af borgernes penge, er vi nødt til at tænke ud af boksen og udfordre de gængse måder, vi løser opgaver på.

En af kommunens fornemmeste opgaver er at gøre det attraktivt og enkelt for frivillige at engagere sig, så vi sammen kan få mere værdi i den kommunale opgaveløsning.  

Københavns Kommune valgte i 2014 at nedlægge sin officielle frivillighedspolitik, og vi har i dag ikke én samlende og officiel strategi for hvordan vi – sammen med de frivillige kræfter – sammen skaber fremtidens velfærdssamfund. Men frivilligheden lever i bedste velgående og tager oftest form i de helt nære, lokale sammenhænge. Det kan være forældre, der tager initiativ til arbejdsdage i vuggestuen; pårørende, der hjælper til på plejehjem, venlige mennesker, der giver en hånd med snerydning hos den ældre nabo – kort sagt, alle de mange, der engagerer sig i deres nære miljø og gør en stor forskel.

Hver gang vi som kommune forsøger at organisere det frivillige arbejde, mødes vi med modstand – måske forståeligt nok fra de frivilliges egne organisationer, som frygter at blive underlagt den kommunale kontrol og styring. Men i mindst lige så høj grad er der modstand fra de kommunale medarbejdere, der skal have med frivillige at gøre og facilitere rammerne for at skabe noget godt nyt sammen. Det er synd. Den automatiske fagforenings-respons om, at frivillige ikke kan udføre de opgaver, som lønnede medarbejdere i dag løser, er ikke bæredygtig. Hvis kommunerne skal kunne løfte opgaverne fremover, skal vi tage et opgør med den frygt og fremme tilliden mellem de kommunale medarbejdere og det frivillige. Samskabelse – forstået som et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem det offentlige og borgerne - rummer store potentialer for at udvikle vores velfærdssamfund

Der er ingen tvivl om, at hovedstaden har et kæmpe potentiale. Hundredvis af borgere har meldt sig som "flygtningevenner". Facebook og den digitale nyhedsstrøm er fuld af mennesker, der gerne vil engagere sig i deres lokalområde, hjælpe udsatte børn, gamle, hjemløse og skabe gode lokale samlingspunkter. Kan vi fremover engagere bare en brøkdel af disse mennesker i kommunale projekter, står vi med en kæmpe ressource.

Samtidig er dette måske netop vejen til at engagere de unge i det kommunale arbejde - en gruppe, som vi ellers har svært ved at få fat på. Ifølge den britiske økonom Noreena Hertz er et af kendetegnene ved "Generation K" (generationen født mellem 1995-2002), at de gerne vil "co-create", altså netop samskabe aktivt. De vil være en del af design- og skabelsesprocesserne, og er optaget af at skabe ting af værdi - ikke mindst nære og fysiske ting i en ellers tiltagende digitaliseret verden.

Hvordan kan vi som kommune engagere de unge - og andre borgere - i meningsfulde frivilligheds-fællesskaber? Dét er et stort spørgsmål, men for Venstre melder der sig umiddelbart følgende bud:

  1. Giv slip på kontrollen og giv de unge plads til at være eksperter. I november holdt vi på Københavns Rådhus den årlige Ungepolitikerdag, hvor vi netop fik de unges bud på banen. Fremfor at sætte en masse faglige voksen-eksperter til at komme med deres bud på, hvordan vi får flere unge i gang med erhvervsfaglige uddannelser, kunne vi bruge krudt på at få skabt fora, hvor de unge selv kan komme på banen og levere svarene.

  2. Sørg for, at rammerne er der. Med selvbetjente kulturhuse og lignende er vi kommet langt i forhold til at gøre kommunens faciliteter tilgængelige for borgerne, når de ønsker at bruge dem. Den næste udfordring er, at de kommunale kernemedarbejdere også skal være tilgængelige – både i fysisk form og med et "mindset", der er parat til at indgå i konstruktivt samarbejde med de frivillige

Måske er tiden kommet, hvor vi igen skal have en egentlig frivillighedsstrategi for København ? En strategi, der passende kunne have navnet "Co-creating Copenhagen", og som på ganske enkel vis opstiller de gode rammer for samskabelse mellem det kommunale og det frivillige. 

Glædelig Jul og Godt Nytår !!  


 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.