Europol-aftale trodser folkeligt flertal

Erik Høgh-Sørensen

EU's nye Europol-tilbud åbner op for, at jasiden gradvist kan omgøre resultatet af folkeafstemningen 3. december 2015.

Inkluderet i folkeafstemningen sidste år var således 100 nye EU-love, der indebar en ”overstatslig” udvidelse af grænsesamarbejdet Schengen.

Var det blevet et ja, kunne EU næsten omgående have forhindret ethvert tilløb til permanent dansk grænsekontrol. [1]

Mistillid og tvetydige formuleringer

Nu blev det så et nej fra 53,1 procent af vælgerne mod 46,9 procent ja.

Alligevel udelukker den nye aftale ikke, at jasiden i Folketinget gradvist sniger Danmark længere ind i Schengen imod vælger-flertallets beslutning.

Aftalens tvetydige formuleringer ville under normale omstændigheder næppe være et problem, fordi danske politikere normalt godt kan tale sig til rette.

Men det hele minder lidt om Maastricht-forløbet 1992-93. Mistilliden nager.

Især får Dansk Folkeparti prygl for at fravige et valgløfte fra før 3. december, idet den nye aftale ikke leverer fuldt og helt dansk Europol-medlemskab.

Grundlovsbrud

Til gengæld undlader de danske elite-medier ganske ensidigt at fortælle, hvordan jasiden på flere felter brød Grundlovens §20 forud for 3. december.

Havde vælgerne vidst dét, ville nej'et være blevet langt større ifølge en vælgeranalyse fra foråret 2016.

Det faktiske resultat ses til venstre, inklusive de vælgere der ikke stemte.

Grænsekontrol OG politisamarbejde

Uanset mediernes generelle medløberi har Lars Løkke Rasmussen (V) et problem, fordi han har ladet EU opstille en kunstig modsætning.

At præsentere grænsekontrol og politisamarbejde som hinandens modsætninger strider mod sund fornuft og kan mestendels forklares med EU-elitens ønske om mere magt og en ”stadig tættere union”.

Det har meget lidt at gøre med kampen mod international kriminalitet.

Storbritannien er for eksempel pt. medlem af Europol, men ikke Schengen, hvilket sætter EU's Europol-”tilbud” til Danmark i relief.

Og førhen under Amsterdam-traktatens protokol 5 havde Danmark et mere fleksibelt medlemskab af Schengen end nu.

Udenrigsministeriet har lidt nederlag i mellemtiden.

Ikke ”enten-eller”:

Naturligvis bekæmpes international kriminalitet bedst med både grænsekontrol og internationalt politisamarbejde.

Altså ikke ”enten-eller”, men ”både-og”. Dette viste sig desværre på tragisk vis i det følgende eksempel:

I 2012 blev den 41-årige Heidi Abildskov stukket ihjel af en indbrudstyv efter en brutal kamp i sit hjem i Virum.

Politiet mener, morderen derpå undslap til sit hjemland, muligvis Polen.

Nyttig grænsekontrol

En omgående og effektiv grænsekontrol kunne have hindret gerningsmandens flugt, for han var formentlig såret og blodig.

Politiet har gerningsmandens DNA, men ved ikke, hvem han er.

Han er væk, ustraffet.

Eksemplet belyser det skadelige i, at EU og den danske jaside af ideologiske årsager vil kræve åbne grænser til gengæld for at lade Danmark deltage i Europol.

Åbne grænser betyder, at nogle forbrydere slipper ud, og andre slipper ind.

 

[1] Kilder: Justitsministeriet og Folketingets EU-Oplysning. Se mere her og mere om de 102 Schengen-retsakter her.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).