Hvad spurgte kunderne mest om i 2016? Min top tre

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

Årets afslutning nærmer sig, og det giver for manges vedkommende lidt tid til refleksion. Jeg tænker især lidt ekstra over, hvad jeg måske kunne gøre bedre og anderledes som advokat. Og her er kunderne jo afgørende, og specifikt hvad de var særligt optagede af i 2016 og stillede flest spørgsmål om. Nedenfor har jeg samlet en top tre over de spørgsmål, jeg hyppigst har fået i år.

Timepriser: For nylig sad jeg til en julefrokost, hvor snakken – igen, igen fristes man til at sige – faldt på advokatbranchens timebaserede regninger. Kunne man ikke afregne på en anden måde, lød spørgsmålet. Et spørgsmål, der dukker op jævnligt. Kritikken af branchen gik på, at der hurtigt blev et minuttyranni, hvor kunderne kun ringer, hvis det virkelig brænder på. Også selvom de godt kunne bruge sparring om mindre ting, der måske kun ville kræve 10 minutters telefonopkald. Jeg kan sagtens følge ræsonnementet. Og der skal i min optik også være grænser for, hvornår uret begynder at tikke. Og det forsøger jeg at tale åbent med mine kunder om. Omvendt er det jo også en forretning, der skal hænge sammen. Men hvilken model kunne man bruge i stedet for at undgå den situation? Den klassiske retainer er en mulighed, altså hvor kunden betaler et fast beløb. Men så skal kunden committe sig til at betale et fast beløb kontinuerligt. I USA kører nogle advokater derimod med forretningsmodellen ”No cure, no pay”, hvor man som klient kun betaler, hvis sagen vindes. Men der skal vi i min optik slet ikke hen, da bolden så er givet op for en adfærd hos advokaterne, der motiverer dem til at køre meget aggressivt på. Der findes nok ikke nogen model, der er helt perfekt. Men ansvaret ligger i høj grad hos advokaterne, der må sikre, at klientens samlede interesse altid har forrang.

Specialisering: Et andet tema, som kunderne har spurgt en del ind til, er hele debatten om specialister vs. generalister. Hvad er bedst? Det er et godt spørgsmål, og der findes nok ikke et klart svar andet end "det klassiske advokatsvar” om, at det jo nok afhænger af den konkrete sag. Men jeg har hørt spørgsmålet en del gange i år, og jeg ved, at der er flere andre brancher, hvor ”specialisten” er på fremmarch. Der er sikkert mange gode grunde til, at denne udvikling finder sted. Måske vokser kompleksiteten i vores samfund. Måske uddannes der flere specialister og færre generalister. Eller måske er det en titel folk tilføjer for at virke mere vidende om det, de beskæftiger sig med. Men om det altid er bedre at alliere sig med en specialist, tror jeg næppe. Selvfølgelig er der – og har altid været – specialister inden for mange brancher, hvor det giver god mening, de har denne betegnelse. Og det er der i sig selv ikke noget i vejen med. Jeg anholder blot den tendens, hvor det er som om, at det er bedst at være specialist. For det er jeg bestemt ikke sikker på altid er tilfældet. Langt fra faktisk. For jeg tror grundlæggende, der er en tendens, som er stærkere end specialisternes fremmarch: Efterspørgslen på rådgivere med forretningsforståelse. Altså med specifik viden om den konkrete branche, som virksomheden befinder sig i. Der er en større risiko for at stirre sig blind på den kontekst kunden befinder sig i, hvis man kun sidder og nørder med et meget specifikt hjørne. Helheden kan nemt komme til at mangle. Tænk bare på nogle af de store økonomiske sager, som har været fremme i medierne. Jeg tænker ofte, om det mon ikke have kunne have hjulpet, hvis de involverede havde taget et kig på tingene fra et helikopterperspektiv i stedet for kun at endevende hver en detalje. Så tror jeg, at mange af sagerne kunne være undgået.

”Disruption” og teknologi:Disruption har nok været ét af årets mest brugte ord. Der er måske ligefrem gået inflation i ordet. Uanset hvad man kalder det, så har teknologien også bredt sig til advokatbranchen. Og kunderne har flere fange spurgt mig om, hvad det betyder for branchen. Og om jeg føler mig truet af ny teknologi. Det korte svar på det sidste spørgsmål er nej. Jeg synes, at ny teknologi, særligt software, der kan effektivisere arbejdsgange og processer, er grundlæggende godt for forbrugerne og for samfundet. Mere af det. Men der vil nok altid – i min levetid i hvert fald – være behov for en advokat, der kan føre sager fra start til slut og rådgive om andet end blot det mest presserende juridiske spørgsmål – for der er ofte meget andet der spiller ind for kunden.

Men der sker noget inden for teknologien.  Bl.a. er er der eksempelvis "Ross", der er et computerprogram, der er i fuld gang med at lære konkursret og allerede hjælper advokater i USA med dette speciale. Skaber det nye uforudsigelige problemer, eller er det ubetinget godt for forbrugeren? Ideelt vil det betyde, at man hurtigere kan få afklaret, om en sag har noget på sig eller ej. Samtidig vil personer, der måske ikke tidligere havde råd til advokatbistand, nu få nye muligheder. 

En bekymring kan dog være, at i og med at mange af de juridiske processer står til at blive effektiviseret, kan det jo også betyde, at flere får mulighed for at sende stævninger. For når der i højere grad åbnes op for, at alle dermed kan blive deres egen advokat, vil der også være nogle nye udfordringer eller overvejelser, der skal tages stilling til. Forstår man 100 pct. af det, man læser? Kan man gennemskue alle konsekvenser af de tiltag, man måtte sætte i gang? Hvad med modparten? Men det handler i min optik slet ikke om at være for eller imod teknologi i advokatbranchen.  Problemstillingen, der er bekymrende, er, at den nye teknologi kan bidrage til at mindske distancen fra irritation til handling. Man indleder flere sager, end man ellers ville have gjort. Jeg mener, risikoen er reel, eftersom der i vores samfund allerede foregår en dyrkelse af konflikter. Og vi nærmer os i stigende grad et konfliktsamfund, hvor vi sender stævninger af sted uden at blinke. Men det skal teknologien selvfølgelig ikke alene have skyld for. Det er jo først og fremmest personerne bag, der beslutter sig om en stævning skal sendes afsted. Min pointe er blot, at der vil komme nogle nye problemstillinger, som vi skal tage højde for som advokater.

Ovenstående er de tre mest stillede spørgsmålstemaer i mit 2016. Hvilke spørgsmål ville du stille? Og hvorfor? 


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.