Kæmp for alt hvad du har lært

Annette Franck
BLOGS Af

Jeg protesterer mod L69. Det er et lovforslag om at begrænse adgang til at gennemføre flere uddannelser. Både indholdet og tankegangen bag er idiotisk. Og ja, det vedkommer os alle på arbejdsmarkedet, og har større konsekvenser end lovens umiddelbare indhold. 

Læg mærke til  L69. Folketinget behandler i disse dage lovforslaget, som vil begrænse adgang til videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man allerede har en uddannelse. 

Det er vanvittigt afgørende for os alle - selvom lovforslaget i praksis kun vil berøre de hidtil 2000-3000 mennesker, der årligt starter på deres anden videregående uddannelse. 

L69 viser nemlig to forhold, som vi gør klogt i at tage stilling til: 

Forestiller vi os mon, at én uddannelse rækker til et helt liv? 

Og forestiller vi os mon, at ’fælleskassen’ skal bestemme og finansiere investeringen i uddannelse til et helt liv? 

Hop nu på

Hør her: Vi er vist alle sammen enige om, at arbejdsmarkedet er i rivende udvikling. Digitalisering udsletter fagområder, ja hele brancher. Intet nyt i, at udvikling eliminerer fag. Sådan har det været, siden stenøkser gik af mode, da smede overtog produktion af redskaber. Menomfanget og hastighedener nyt. 

Fagforeninger og brancheorganisationer gør, hvad de kan for at forhindre udviklingen. De kan allerhøjst opnå at begrænse hastigheden ved at påvirke lovgivning, der opretholder monopoler, autorisationer, etc. Men ingen kan hindre teknologisk udvikling, ændringer i kundeadfærd eller global konkurrence på arbejdsmarkedet. 

Jeg råber op mod L69, fordi vi simpelthen ikke må reducere vores muligheder for at deltage. Det handler om at kunne hoppe på udviklingen. Og uddannelse er forudsætningen for, at hver enkelt af os kan hoppe på. 

Hvad vil du være …?

En uddannelse rækker bare ikke altid til ét helt liv, hvis man vil hoppe på udviklingen. 

Et arbejdsliv er langt. Vi kommer senere ud på arbejdsmarkedet end tidligere generationer, netop på grund af uddannelse. Men vi skal sandeligt også blive længere. Jeg forventer at skulle arbejde til +70 år. 

Netop derfor er det da himmelråbende naivt at antage, at vi er fremtidssikrede, bare vi vælger nogenlunde rigtigt, når vi som 19-årige står ved indgangen til uddannelsessystemet og overvejer, hvad vi vil ’være’. Dette uddannelsesvalg er bare begyndelsen, og må aldrig blive hverken et punktum eller en enkeltstående begivenhed i livet. 

Tid, kræfter og penge

Jeg har selv tre vidt forskellige uddannelser. To af dem på kandidatniveau (hvilket i flg. L69 fremover ikke er muligt) og en på masterniveau. Så sent som i 2011 afsluttede jeg som gråhåret min tredje uddannelse. Sådan har jeg opbygget en fler-faglighed, det giver stor professionel sikkerhed indenfor forandringskommunikation. Det kostede tid, kræfter og penge. Jeg tegnede simpelthen mit faglige arbejdsfelt og overvejede ikke investeringen i ét sekund.  

Din egen investering

Hvordan kan vi forvente, at folk kan deltage på arbejdsmarkedet i et langt arbejdsliv uden mulighed for flere uddannelser? 

Hvordan kan vi forlange, at folk skal være positivt indstillede på forandring på arbejdspladserne uden at have adgang til at sikre sig nye kvalifikationer?

Begrundelsen for L69 handler da også om noget helt andet end udviklingen på arbejdsmarkedet, nemlig at begrænse de offentlige udgifter til uddannelsessystemet. 

Come on … det er da helt idiotisk at blande finansiering sammen med adgang til uddannelse. Så har velfærdsstaten udviklet sig til at være en urimelig begrænsning for os borgere. 

Men selv dansk erhvervslivs repræsentanter falder for denne idiotiske sammenblanding af finansiering og adgang: 

»Danmark har et meget generøst uddannelsessystem (…) Men nogle steder har det været lidt for gavmildt – og det er sund fornuft, at man kun kan tage en hel videregående uddannelse per næse.« udtalte Mette Fjord Sørensen, der er uddannelsespolitiks chef i Dansk Erhverv.

Hvor svært er det at træffe en politisk beslutning om, at ’fælleskassen’ sender os godt i vej med én uddannelse. Herefter kan vi uddanne os uden adgangsbegrænsning, men for egen regning.

Personligt har jeg selv- eller medfinansieret to af mine tre uddannelser. Og det opfordrer jeg alle til at gøre – brug dine egne penge på dit eget arbejdsliv. Men det kommer ikke ’fælleskassen’ ved. 

Min protest! 

L69 er en helt håbløs tankegang i et videnssamfund i en accelererende global udvikling. 

’Fælleskassen’ hjælper os på vej, men når vi har fået én uddannelse, har vi jo selv forudsætninger for at investere i egen fremtid. Den mulighed og det valg fratager L69 os i vidt omfang.

Adgang og finansiering af uddannelse skal ikke blandes sammen. Adgang til uddannelse skal ikke begrænses af en formynderisk velfærdsstat. 

Derfor vedkommer L69 alle på arbejdsmarkedet. 

Jeg protesterer med omskrivning: Kæmp for alt, hvad du har lært! 

Link til lovforslaget: 

http://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2016/slut-med-at-staten-finansierer-dobbeltuddannelser

 

 

Se flere blogs



Profil

Annette Franck

Annette Franck

Ekspert i forandringskommunikation. Stifter af Corporate Voice
www.corporate-voice.dk

Annette Franck blogger om, hvordan vi samarbejder produktivt på vores arbejdspladser, når hverdagen konstant udfordres af komplekse forandringer. Resultater og trivsel hænger sammen, men rækkefølgen er afgørende: Når vi samarbejder om at skabe resultater, så trives vi.

Med 20 års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og Human Ressource er Annette specialist i forandringskommunikation og forfatter til bogen "Modarbejder eller medarbejder - Forandringskommunikation skaber samarbejde". Hun rådgiver om udvikling og implementering af forandringer på arbejdspladser. Hendes baggrund er cand.phil. i voksenpædagogik, MBA og master i journalistik.