4V ramte plet med sin Brexit-analyse

Erik Høgh-Sørensen

Nøjagtig fem måneder efter Brexit-afstemningen kan det konstateres, at Analyseenheden 4V tilbage i april lavede en præcis økonomisk prognose.

”Nogle spåede recession på nuværende tidspunkt, men konklusionen i vores rapport var, at Brexit måske ville påvirke britisk BNP med cirka plus-minus én procent,” siger Hother Hennings, en af partnerne i 4V. [1]

Analytikere med brune striber

Dengang i april var mange medier, bank- og brancheanalytikere nærmest paniske over risikoen for en britisk udmeldelse af EU.

Ingen nævnt, ingen glemt. Her en overskrift fra dagbladet Børsen:

Britisk BNP viste sig imidlertid at stige mod forventning med 0,5 procent i tredje kvartal i år, og beskæftigelsen har ligeledes været bedre end forventet.

Katastrofen er udeblevet hidtil.

Lige efter 23. juni-afstemningen stak 4V på ny ud ved at købsanbefale britiske aktier ud fra en vurdering af, at FTSE-indeksene ville gå frem efter det første chok. Det holdt stik.

Men træerne når ikke himlen

I de forløbne fem måneder har man kunnet i iagttage mestendels pæne britiske nøgletal. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

Importdrevet inflation vil stige, og det vil bidrage til at mindske væksten til kun 1,4 procent i 2017 ifølge den britiske regerings finanslovsudkast udgivet tidligere i dag.

Det er imidlertid ganske godt i forhold til de 1,5 procents vækst, som den overoptimistiske EU-Kommission spår for de 19 lande i Eurozonen i 2017.

Hårdt mod hårdt

Nogle analytikere mener dog fortsat, at Brexit-problemerne først rammer den dag, briterne aktiverer EU-traktatens artikel 50 om udmeldelse.

Det er næppe sandsynligt. Artikel 50 vil i sig selv næppe skabe problemer, men de følgende to års forhandlinger kan blive både svære, kaotiske og forhastede, især hvis politikerne i Bruxelles og London fortsætter deres nuværende ”brinkmanship” frem for at forhandle seriøst.

Alvorlig regning for Danmark

For Danmark venter der en regning under alle omstændigheder.

Når de hidtidige britiske handelsallierede træder ud, vil Danmark stå erhvervsmæssigt og politisk isoleret i EU. Denne regning vil i givet fald før eller siden starte en debat om Danexit, hvilket også var blandt Analyseenheden 4V’s konklusioner i aprilrapporten.

Vent og se.

 

[1] Note: Denne blogskribent arbejder selv i 4V og er således ganske ubeskeden :-)


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).