Reformer eller "business as usual"?

Lars Barfoed
BLOGS Af

Med tre partier i regering, der alle er klart definerede som borgerlige, uanset om det er af den liberale eller konservative art; eller et mix, tegner der sig spændende muligheder.


En borgerlig fællesnævner


Mere overordnet er der her en mulighed for at tegne et billede af fællesnævneren for det borgerlige Danmark. Liberalisme og konservatisme har filosofisk og historisk forskellige rødder, men det er i dagens praktiske politik ofte svært at skelne. Og når sandheden skal frem, så har mange liberale også ofte en snert af konservative værdier og vice versa. Derfor ser vi også vælgervandringer og medlemsskift mellem de tre partier, der nu er i spil til en ny regering.

Tilfældigheder og taktik spiller stærkt ind på de forskelle i prioritering og nuancer, der er mellem de tre partier. Et eksempel: For få år siden var fjernelse af topskatten den primære prioritet for konservative; nu har det i en periode været Liberal Alliances mærkesag, mens Det konservative Folkeparti har fokuseret på boligskatten. Og sådan er der flere andre eksempler.

Derfor må vi også forvente, at V, LA og K i fællesskab i det regeringsgrundlag, de arbejder på i disse dage, kan formulere en fælles borgerlig vision og fælles værdier.

Det at være borgerlig knytter sig historisk til borgerskabets opgør med adelen dramatisk illustreret ved den franske revolution. Borgerligheden repræsenterer og tager afsæt i respekten for den enkelte borger uanset herkomst og dermed for individuel frihed og rettigheder for det enkelte menneske. Og så repræsenterer liberalismen og konservatismen i deres grundformer forskellige tilgange til omfanget af statslig styring og fælles offentligt ansvar.

Med det afsæt burde det være muligt for liberale og konservative partier i det land i verden, der har de højeste skatter og den største offentlige sektor, i fællesskab at formulere en dagsorden, der handler om lavere skatter, mindre regulering, mindre bureaukrati, forenkling af lovgivningen, bedre muligheder for at investere og tjene penge for virksomhederne og generelt skabe et mere konkurrencedygtigt samfund.


Vi er midt i en revolution


Og når det er sagt – og gjort, må de tre partier kunne gå videre til at formulere nogle visioner, der rækker ud over dagen og vejen. Selvfølgelig skal de forholde sig til de aktuelle udfordringer; boligskatten, integrationen, flygtningepolitikken, de forsvarspolitiske og udenrigspolitiske konsekvenser af den nye amerikanske præsident, Brexit osv.

Men verden oplever så dramatiske forandringer, at meget vil se helt anderledes ud om 10 eller 15 år. Det vil kræve store ændringer i vores måde at tænke mobilitet, infrastruktur, skattestruktur, uddannelser og arbejdsliv på. Og det vil udfordre traditionelle borgerlige politiske positioner. Respekten for det enkelte menneskes frihed og rettigheder, derunder det at værne om den enkelte families evne til at kunne tage ansvar for sig selv, vil kræve udvikling af nye politiske greb.

Den fjerde industrielle revolution er i fuld gang. Robotter og digitalisering vil erstatte jobs i større hastighed, end vi er i stand til at skabe nye jobs. Det kan betyde flere ledige og en stigende koncentration af indkomster og formuer hos færre, hvis vi ikke sætter ind med nye kreative løsninger. Det hænger stærkt sammen med vore uddannelser og efteruddannelser, hvor vi bliver nødt til at satse på de felter, der kan generere nye beskæftigelsesmuligheder.

Revolutionen vil også fundamentalt ændre måden, hvorpå vi skal tænke mobilitet og infrastruktur. Skal vi blive ved med at bruge milliarder på mere asfalt, hvis intelligente trafikstyringssystemer og selvkørende biler kombineret med fleksible mødetider på arbejdspladserne betyder, at trafikken på vejene om 15 år vil blive afviklet langt mere effektivt og smidigt? Vi skal selvfølgelig ikke holde op med at bygge nye veje eller vedligeholde dem, vi har, men det må tænkes ind inden sammenhæng, så vi ikke fejlinvesteres milliarder af kroner.

Man må også spørge, om den hierarkiske og centralistiske opbygning af den offentlige forvaltning, vi kender i dag er tidssvarende. Er der ikke brug for andre organisations- og ledelsesstrukturer, der understøtter digitaliseringen og nedbryder unødvendigt bureaukrati og regulering?
Og betyder ny teknologi, at vi skal tænke offentligt velfærd på en ny måde i fremtiden, hvor f.eks. arbejdsdelingen mellem robotter og plejepersonale kommer til at ændre sig?


Reformregering eller forretningsministerium?


På disse områder – og sikkert også andre - burde regeringen sætte gang i udredninger og analyser, der kan skabe et beslutningsgrundlag for at fremtidssikre Danmarks velstand og værdier samt ikke mindst borgernes frihed og rettigheder i en forandret verden.

Det bør være en del af regeringsgrundlaget at nedsætte effektive kommissioner, der inden for et eller to år i lyset af den fjerde industrielle revolution og andre relevante trends skal udarbejde beslutningsgrundlag for politiske beslutninger om

- Fremtidens erhvervs- og arbejdsliv.
- Fremtidens uddannelser.
- Fremtidens mobilitet og infrastruktur.
- Fremtidens offentlige sektor.
- Fremtidens skattegrundlag og skattestruktur.
- Fremtidens velfærdssystem.

Uanset om vi efter næste valg har en blå, rød eller violet regering, er dette temaer, vi må forholde os til, og som kræver et grundigt og evidensbaseret beslutningsgrundlag. Vidtgående politiske beslutninger med en rækkevidde på mere end et finansår, eller en valgperiode er nødvendige. Vi har brug for mere end et forretningsministerium, der kun tænker "business as usual" et år ad gangen. Tiden kræver en visionær reformregering, der tager fat på de langsigtede udfordringer. Helhedsplan 2025 var et godt skridt i den retning. Vi skal videre ad det spor.


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.