Pak ønsketænkningen væk og se Trump-virkeligheden i øjnene

Teis Knuthsen
BLOGS Af

På samme måde som ved brexit-afstemningen tidligere på året, så har Donald Trumps valgsejr i går sendt rystelser gennem mange menneskers verdensopfattelse: Hvordan kunne de gøre det? Væk mig om fire år! Hvordan skal jeg kunne forklare det for mine børn? Og så videre.

Jeg mistænker, at denne reaktion kommer som en følge af, at man forholder sig dogmatisk (hvad jeg synes, der bør ske) til en begivenhed, snarere end pragmatisk (hvad der rent faktisk sker).

Problemet med at tænke på denne måde er fint understreget af musikeren Stevie Wonder:

"When you believe in things that you don't understand,
Then you suffer,
Superstition ain't the way"

Før ham har også Mark Twain udtrykt det ganske præcist:

"It ain't what you don't know that gets you into trouble. It's what you know for sure that just ain't so."

Lad mig give et par eksempler

Modstand mod frihandel

Mange forbinder Donald Trump med truslen om handelskrige og en afslutning på den liberale verdensorden, der blev opbygget efter anden verdenskrig.

Realiteten er, at væksten i den globale handel har været aftagende i årene efter finanskrisen (væksten er altså positiv, men mindre end den har været). Ifølge IMF kan dette først og fremmest forklares ved lavere økonomiske vækstrater og ditto investeringer (se her), men samtidigt er det tydelig at frihandel som værdi er blegnet. For eksempel er Hillary Clinton privat fortaler for frihandel, men i offentligheden modstander af det. Og da England stemte for brexit, reagerede EU-ledere ved at true med at fjerne adgangen til det indre marked.

Tendensen imod frihandel er altså allerede etableret. Desværre. Jeg synes frihandel burde være en universel ret. I stedet kombinerer man handelsrestriktioner og lukkede markeder med ulandsbistand, der kan give et velfærdstab for alle de involverede parter (men som selvfølgelig giver politikere magt over dig).  

Bernie Sanders, den folkekære modkandidat til Hilary Clintons kandidatur, udtalte efter valget i går, at
"...people are tired of seeing decent paying jobs go to China and other low wage countries...".

Her er det altså en demokrat, der udtrykker folkestemningen imod både frihandel og globalisering.

Globalisering tog i denne omgang fart i 90'erne, og især da Kina kom med i verdenshandelsorganisationen WTO i 2001. Bevægelsen drives dels ved at virksomheder flytter deres produktion ud, men ligeledes ved at du som forbruger køber varer fra lavtløns lande. Du kan vælge et alternativ til kinesisk hvidløg, men du vælger ofte det billigste alternativ, og du gør det uden at overveje, at du på sigt undergraver dit eget arbejdsmarked.

Bl.a. derfor er der nu politisk opbakning til at begrænse handelsfrihed. Dette er faktisk lidt ironisk al den stund at den teknologiske udvikling, med fokus på digitalisering og robot-dreven produktion, i disse år er med til at flytte produktion tilbage mod Vesten.

Vestlig, liberal orden: et andet ord for imperialisme

Jeg har set flere kommentarer, der begræder sammenbruddet af den vestlige liberale verdensorden som følge af Donald Trumps sejr. Også dette må bero på en misforståelse.

Når man taler om denne verdensorden, tænker mange på de institutioner, der blev bygget op efter anden verdenskrig, også kaldet Bretton Woods-institutionerne, med bl.a. Verdensbanken og IMF.  Strengt taget brød denne verden sammen da præsident Nixon gik fra guldet i 1971 og gjorde dollaren flydende. Men selv bortset herfra overser man at magtens centrum både har flyttet sig og er blevet mere udbredt. G7-samarbejdet (se f.eks her), er for længst erstattet af G20-gruppen (se her) som et mere repræsentativt forum for verdens ledere.

Generelt synes jeg det er både naivt og en anelse imperialistisk at mene at lande som Kina og Indien, med deres milliardstore befolkninger, skulle have lyst til at danse efter vestens moralske pibe, og i praksis har også præsident Obamas udenrigspolitik længe hældt mere mod Asien end mod Europa.

I Mellemøsten og Nordafrika har man med eftertryk afvist den sekulære, europæiske statsopbygning.

Eller sagt med andre ord, den vestlige liberale verdensorden er hverken særlig global, liberal eller ordentlig.

Klimaet afhænger ikke af Paris

Så er der det med klima. Efter sigende vil Trump ødelægge klimaet, fordi han ikke vil acceptere Paris-aftalen om CO2-reduktion. Ifølge Bjørn Lomborg (her) er Paris-aftalen dog "kynisk politisering" og "ønsketænkning", og i min vurdering bare øregas.

Den store klimaeffekt kommer når vi udskifter olie og kul med sol, vind og kernekraft, og hvor især den stigende udbredelse af solenergi er noget vi skal takke private individer og virksomheder for.

Heller ikke recession i 2017

Det frygtes, at Donald Trump vil lede til både en amerikansk og en global økonomisk recession. Indtil videre er hans økonomiske politik enten ikke særlig præcist beskrevet, eller alt for detaljeret beskrevet (han er kommet med rigtig mange forslag, hvoraf meget få er realistiske).

Noget han dog har gjort meget klart er, at infrastrukturinvesteringer vil stige markant. Det lugter af klassisk finanspolitik, og det vil komme samtidigt med at væksten i USA allerede ligger noget over den naturlige vækstrate.

Snarere end en recession må vi forvente stigende vækst, men også stigende lønpres og inflation. Det vil give en recession senere, når overophedning og stigende renter bliver for meget, men det er næppe historien for 2017.

På globalt plan er det svært at se recession uden at USA er med, og slet ikke mens Kina fortsat vokser i omegnen af 6 pct.

Politikfejl kan altid lede til recessioner, ligesom f.eks. finanskriser og krige kan skubbe os den vej, men det kan ikke være basisscenariet for næste år.

I balance med Trump? 

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er fan af  personen Donald Trump. Men jeg vil gerne afvente med min vurdering af  præsidenten  Donald Trump indtil han er svoret ind og er begyndt at handle. Samtidigt vil jeg gerne understrege, at meget af det han kritiseres for er tendenser, der har været ganske tydelige i årevis.

Globalisering har betydet at langt flere mennesker har forladt fattigdom og er begyndt en rejse mod middelklassen (se her). Men globalisering betyder også, at der er flere om buddet og at konkurrencen om ufaglærte jobs er steget markant.

Oven i dette kører en teknologisk udvikling, der er digital, og som i udpræget belønner vinderen i hver branche. Det giver få globale superstjerner, og mange der kæmper med overlevelse i deres brancher. Den omstilling er brutal, og bliver ikke mindre brutal når robotter og kunstig intelligens for alvor kommer i spil. Dette er ikke Donald Trumps skyld.

Det interessante bliver vel næsten om Donald Trump, ved at give en luftkanal for den amerikanske befolknings frustrationer, hvad enten det handler om global/lokal, aflønning af kapital/arbejder, arbejdskraft eller robotteknologi, race vs immigration og lignende konfliktzoner, kan medvirke til en form for rebalancering. Se, det ville komme bag på mange!


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.