Verdens værste valg

Esther Dora Rado
BLOGS Af

Alle holder vejret og venter på, at valget i aften bliver afgjort. At vi får en ende og en afslutning på denne her rædselsfulde demonstration af, hvad konstitutionen egentlig tillader. Men vi kommer til at vente længe - for valget slutter nemlig ikke i aften. Og heller ikke de næste mange år. 

Der er eksempler på korruption og mistillid i verden, selvfølgelig er der det. Både fra øst og vest har vi set diktaturer, magtanvendelser, vold og trusler, der har kunne udmunde i overtagelse af et lands herredømme. 

I USA har vi også før oplevet, at der i forbindelse med fx Lyndon Johnson-valget var fusk med i afstemningen med hans "Infamous Ballot Box 13", som endte med at afgøre valget.

Men somehow - er det bare anderledes nu. Vi ved meget mere i dag. Vi ved så meget og er så magtesløse over, at vi ikke kan gøre noget ved det, at vi både konspirerer - og samtidig lader stå til. 


Ud af 318,9 mio amerikanere

Kandidaterne i dette års valg er - både før og efter diverse anklager - qua deres civilstand eller baggrund og natur - af den mest karikerede og utænkelige skuffe muligt. Det alene har chokeret verden i en anerkendelse af, at ja - dette kan fremkomme i et moderne demokrati. 

Og de oprigtige vælgere - som vælger kandidater fordi, de er med dem, dem er der ikke mange tilbage af. Rigtig mange har kun valgt en kandidat til - for at vælge den anden fra. Det er ren pest eller kolera - 47 procent af Hillary Clintons stemmer er ikke begejstrede ved hende, for at nævne et for nogen uventet eksempel. 

Og det tror sgu fanden. Med alt det lunkne snavs, som er kommet frem i lyset under denne her kampagne, kan det efterhånden kun være mistillid, som samler fornuftige mennesker.

Et korthus af mistillid

Der er modstanderne - og de folk, de repræsenterers - mistillid til hinanden. Der er de interne partifællers mistillid til hinanden. Der er befolkningens mistillid til kandidaterne og begge kandidater samt befolkningens mistillid til FBI. Der er mistillid til de informationer, der bliver delt af medierne, og til medierne i sig selv og dem, der ejer dem. Og der er mistillid til informationer, lækkede eller ej, fra både offentlige og autonome instanser. 

Der er mistillid til tidligere regeringsledere. Til Bill, Weiner, hans kone og mistillid til alle dem, kandidaterne begår sig med, til valgsystemet - at stemmerne bliver talt ordentligt op. Mistillid til, hvor parters virkelige interesser ligger, og hvad de skal gøre med hvem for at fremme dem. Hvem hvem ligger i lag med, fletter ben med, har hemmelige aftaler med. 

Vi ser spin på et niveau, som man ikke har kunne dokumentere eller dele på samme måde før - Obama, som under sin valgkamp lagde nogen af de fuldstændig samme beskyldninger ud imod Hillary, som Trump gør i dag, og nu går de hånd i hånd. Vi hører konspirationsteoretikerne tale om både Rothchild'er, Soros, magtcirkler, og nogen har endda mistillid til, om Hillary er ægte eller en double. 

Alt er på bordet i en stor håndevending fra gun control til aliens og Area 51. 

Vil forlange svar

Med den endeløse mistillid, som findes fra befolkningen mod det styrende organ, er det utopisk at tænke, at deres søgen på svar, på afklaring, vil høre op i morgen, ligegyldig hvem, som vinder. Selv Hillarys 47 halvutilfredse procent vil da læse de emails. 

Og med den endeløse mistillid, som er mellem kandidaterne, er det også utopisk at tænke, at hverken Trump eller Hillary er færdig med sig selv eller hinanden, eller at valgafslutningen ikke blot allerede nu vil ses som startskuddet til Bernie eller Liz's kampagne (måske tiden kan give dem den medvind, som de ikke selv kan købe sig til).

Det værste

Der er intet at sige til, at et valg som dette også spreder mistilliden til politikere i andre lande - man begynder at stille spørgsmålstegn, og frygten for, om situationen kunne opstå andre steder, kommer. For det allermest grundlæggende værste - det er, at vi er havnet i denne situation. Eller mere - de rammer, der har gjort, at vi er havnet i den. 

Så måske er den mudderkastning, som er rettet imod både Trump og Hillary i dag - i virkeligheden rettet mod det forkerte sted. Måske skal amerikanerne i stedet tænke på at tage deres huse tilbage til folket. Men det er ikke let. Og kræver meget. Tænke på rammerne - men ja, så skal de ændre dem. Og det er for meget og provokerende imod den forfatning, reglerne er bygget på. 

Det kalder på en ny dagsorden i den politiske sfære, som inddrager ikke bare konkrete resultater men også et andet ben, som omfatter moral og etik.


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.