Du må gerne være dum hvis du er pæn

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Hvis du ser godt ud, så gør det ikke så meget, at du vrøvler. Er vi tilbøjelige til at godtage svinagtigheder og løgne, hvis disse leveres i en pæn og overbevisende indpakning?

Sandsynligvis ja. Jeg taler ikke kun om mennesker, jeg taler også om kunst. Talen er foranledigt af debatten omkring Emil Elg, der nyligt blev ekskluderet fra Arbejdermuseet på Nørrebro fordi han fra festsalens talerstol kaldte partileder Mette Frederiksen (S) for racist.

Det er ikke første gang, at kunstinstitutionelle produktioner møder kritik og bliver fjernet. Kunstnere, der ytrer sig frit om samfund, politik og realiteter, kan ikke altid forsvare sig med devisen om, at fordi ytringen præsenteres som kunst, så har afsenderen ekstraordinære friheder.

Af nyere eksempler kan nævnes debatten fra 2013 i kølvandet på Københavns Politimuseums udstilling med portrætter af 12 drabsofre ('Juridisk i orden, men etisk forkert' af Jette Damgaard på DR.dk den 16. januar 2013). I mine øjne er Birgitte Skallgårds portrætmalerier af navngivne drabsofre upassende og i øvrigt kunstnerisk ligegyldige.

Også John Kørners serie af faldne danske soldater vakte nævneværdig kritik i 2000erne og 2010erne, hvor han producerede malerier med titler som Søren, Thomas og Brian. Ét for hver gang en soldat faldt.

Kørners serie af handlede kvinder fik også kritik. Denne serie malerier har titler som Sophia, Jeanett og Christel. Alle navne på nulevende prostituerede i området omkring Københavns Hovedbanegård. Serien med handlede kvinder var skabt til netop Arbejdermuseet, som i 2011 udstillede Kørners malerier under overskriften 'Kvinder til salg'. Det var en kunstnerisk stærk og klart samfundsrelevant udstilling.

Mange kunstprofessionelle skosede Skallgårds malerier og roste Kørners. Den almindelige kunstforbruger havde svært ved at se, hvorfor førstnævnte blev kaldt upassende og sidstnævnte blev kaldt kunst.

Har vi lettere ved at rumme kunstværker, der handler om virkeligheden, hvis vi synes, at de er vellykkede, som kunstværker?

Æstetik handler også om etik. Kunstneren bør kunne favne begge. Vi bør i vores håndtering af og i vores kritik af kunstnerens værk kunne forholde os til og tale om begge.

Viden til forskel

Denne kritik og håndtering kræver faglighed. Måske er det netop her, hunden ligger begravet. For Arbejdermuseet er først og fremmest et kulturhistorisk museum. Det er ikke et udstillingssted for samtidskunst. Museets ledelse har, på intelligent vis, i kælderen skabt et udmærket udstillingssted for aktualiteter som eksempelvis samtidskunst. Dette for at aktivere samlingen, skabe debat, nå de unge og så videre.

Men museets ansatte har ikke nødvendigvis forståelse for, hvad kunsten er og hvordan samtidskunstneren arbejder. Derfor denne kiksede håndtering.

"Emil Elgs bidrag har fået en del opmærksomhed. I skrivende stund en håndfuld artikler i dagbladene og omkring 2800 visninger på Youtube. Desværre nok en del flere, end hvad der har været nede i udstillingsrummene", som udstillingens kunstfaglige arrangør skriver ('Når jeg ser en rød dør smælde' af Kasper Lyne Jensen på Kunsten.nu den 24. oktober 2016).

Kasper Lyne Jensen var tilknyttet Arbejdermuseet på en tidsbegrænset kontrakt, der blev stoppet før tid. Museet inddrog hans nøglekort og aflyste de debatarrangementer, som han skulle have været tovholder på.  

Fortjener Elgs værk al denne opmærksomhed? Formelt er det ikke genialt. Indholdsmæssigt er det en kende unuanceret og bombastisk. Men man må sige, at det er kommunikativt præcist. Værket virker, sådan som det værker.

Lad os tale om det, vi ikke må se. Arbejdermuseet har forsøgt at fjerne ethvert spor af den bortcencurerede kunstner, Emil Elg, hvis tale under hele udstillingsperioden skulle have haft været vist som filmet dokumentation. Billedet ovenfor med knappen, der mangler kunstnernavn, er fra Søren Martinsens klumme 'POTENTIELT STØDENDE UDSAGN FRABEDES' på Kunsten.nu den 24. oktober 2016. Elgs film kan ses her (gå til minuttal 16:16 for kontroversiel udtalelse). Værket blev skabt til udstillingen 'En blank og vårfrisk dag' på Arbejdermuseet i København. Udstillingen kan ses til og med 15. januar 2017.

Billedet oppe i teksten er en kvinde til salg, Christel (180 x 240 cm, akryl på lærred, courtesy Galleri Bo Bjerggaard, fotograferet af Anders Sune Berg), malet i 2011 af John Kørner. 


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.