Svesken på disken.

Lars Barfoed
BLOGS Af

I en ellers som altid politisk begivenhedsløs efterårsferie er der alligevel en politisk historie, der fylder i alle medier. Nemlig historien om Dansk Folkepartis uretmæssige brug af EU-midler. Historien er bemærkelsesværdig ud fra flere synsvinkler. Her vil jeg koncentrere mig om den ud fra den rent kommunikationsmæssige vinkel, for den er i sig selv bemærkelsesværdig.


DF har med rette et ry for at være meget effektive til at kommunikere. De er dygtige til at sætte præmisserne for en historie, og de er gode til at lægge dårlige historier ned; eller i hvert fald glide af på dem, så de ikke påvirker vælgertilslutningen negativt. Men her er noget gået helt galt.


Svesken på disken!


Der er en række basale regler, det er klogt at følge, når man er ude i krisekommunikation. Meget afhænger naturligvis af den konkrete situation. Men når noget er gået galt, pressen har fået færten af det, og man har et ansvar for det, så er der i hvert fald normalt tre vigtige ting at gøre:


1) Lav en intern undersøgelse, hvor alt bliver gravet frem, så ledelsen får fuld viden om sagen.
2) Fortæl det hele til offentligheden på én gang, så det ikke kommer frem drypvis i pressen, og man selv kommer konstant i defensiven over flere dage eller længere tid. (Svesken på disken).
3) Tag synligt ansvar – også udadtil – som ledelse for at sagen bliver ordnet og ikke gentager sig. Meld klart og entydigt ud om det!


Hvad er gået galt?


Vi er ude i krisekommunikation. Det er der ingen tvivl om.
Allerede for et år siden blev der sat alvorlige spørgsmålstegn ved DF´s brug af EU-midler, som de havde fået tilført gennem deres daværende gruppe i Europaparlamentet. Et af DF´s medlemmer af Europaparlamentet forlod partiet, fordi hun ikke mente at kunne få tilstrækkelig information om partiets brug af EU-midler. Det endte på det tidspunkt med, at parlamentets ledelse besluttede, at DF skulle tilbageføre 2,9 mill. kr. DF erkendte dog kun at skulle tilbagebetale de 1,3 mill. kr.
Og nu kører sagerne så igen med nye afsløringer af uretmæssigt forbrug af EU-midler. Vel at mærke nye afsløringer dag for dag i pressen. I skrivende stund ved vi ikke, om det er slut, eller nye afsløringer er på vej.


Der kommer skiftende meldinger fra Morten Messerschmidt, Kristian Thulesen Dahl og Anders Vistisen, som er den nye formand for DF’s gruppe i Europaparlamentet. Først vil man undersøge, om der skal betales mere tilbage, så betaler man 200.000 kr. tilbage, uden at sagen er endeligt undersøgt, og dagen efter yderligere 300.000 kr., idet man så tilføjer, at der kan blive tale om flere tilbagebetalinger. Endvidere meddeler man, at det ikke er sikkert, at man vil fortælle offentligheden om de nærmere omstændigheder i forbindelse med de sager, hvor man beslutter sig til at betale mere tilbage.


I forhold til de basale ”regler” er i hvert fald følgende gået galt:


1) Man har selv et år efter de første sager dukkede op tilsyneladende ikke på de indre linjer fået skabt total klarhed over problemets omfang og nærmere karakter. Det er man først nu gået i gang med.
2) Man har overladt det til pressen at afsløre sagerne dag for dag, så man bringer sig i defensiven. Først nu er man begyndt selv at offentliggøre sager, der dukker op i de interne undersøgelser, der nu er sat i gang. Men man afviser på forhånd at garantere at offentliggøre de nærmere omstændigheder i alle de sager, hvor man skal betale penge tilbage.
3) Ledelsen gik indtil tirsdag aften i flyverskjul. Til gengæld gik Kristian Thulesen Dahl så i direkte interview både på DR og TV2 og kommunikerede som altid sit budskab på en effektiv og professionel måde. Og nu er så også folketingsgruppens formand, Peter Skaarup, ude og kommunikere.


Får forløbet nogen betydning?


Det får i hvert fald den betydning, at DF fremover i højere grad vil blive set på og behandlet som alle andre etablerede partier. Der er ikke længere den aura omkring dem, at de på kommunikationssiden er ufejlbarlige, og det vil utvivlsomt skærpe pressens lyst til at gå dem efter i sømmene i forskellige sammenhænge.
Om det får effekt på meningsmålingerne er stadig et åbent spørgsmål. Normalt forstår DF at ride stormen af, men et par omstændigheder kan ændre det billede. Dels er netop EU og uheldig omgang med EU-midler et særlig følsomt felt for ikke mindst DF’s vælgere. Og dels er der nu i modsætning til tidligere et alternativ i form af et stærkt EU-kritisk parti på højrefløjen på stemmesedlen, nemlig Nye Borgerlige, der netop er blevet opstillingsberettigede.


Nye spørgsmål til professoren.


Vi må nu afvente det videre forløb. Der er ingen tvivl om, at sagen får en fremtrædende placering i undervisningen i kommunikation på universiteter, journalisthøjskolen og CBS m.v. i de kommende år.


Det samme gør formentlig også Mærsks håndtering af sagen om ophugning af skibe på stranden i Bangladesh. Interessant nok er der her nogle paralleller. Mærsk er en virksomhed, der ligesom DF har et ry for god pressehåndtering, om end noget mere sparsomme med oplysninger, men alligevel. Men i denne sag har man netop ikke fra starten lagt ”svesken på disken” men overladt det til pressen at grave først den ene så den anden historie frem. Mærsk har ellers en stærk CSR-politik ikke mindst med fokus på bæredygtighed. Så burde man også have et indarbejdet presseberedskab for krisekommunikation, hvis noget går galt.


Om ikke andet er der i dette efterår blevet skabt grundlag for nye spørgsmål til professorer og andre, der kan bruges i både foredrag og undervisning i krisekommunikation og presseberedskab.

 


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.