Har du kørekort til valg?

Esther Dora Rado
BLOGS Af

Demokratiets svagheder bliver i disse dage udstillet. Og hvis vi ikke selv skal ende med den ypperste manifestation af dette, som jo næsten må være den amerikanske valggyser - så må vi til at se os selv i spejlet; at tænke over, om vi overhovedet er i stand til at forvalte den frihed uden ansvar, som demokratiet tilbyder os. 

Tænder man for nyhederne eller lytter man med til den offentlige debat, så er der en ganske entydig holdning til både Brexit, Ungarn og præsidentkandidaterne i USA. Både medier, politikere og befolkning giver rimelig utvetydigt udtryk for, hvad de hælder til og synes. 

Vi klandrer andre demokratiers politikere for ikke at servere vælgerne et godt nok grundlag at træffe beslutninger ud fra eller måske endda direkte at føre befolkningen bag lyset med manipulerende skræmmekampagner, løgne og brudte løfter. 

Dumme briter

Vi er heller ikke sene til at stille os bedre end andre landes befolkninger uanset det pågældendes lands historie. At tilskrive USA at bestå af dumme rednecks, der vil have mexikanerne ud af landet, og derfor har vi Trump (i øvrigt uden at tænke over det totale niveau af nepotisme, de har i deres øverste ledelse, hvor det ikke er første gang, at magten - ser ud til - at blive i samme familie; noget, demokratiet burde beskytte os imod). Hele 2016-valget i USA er et mareridt af ufattelig karakter, hvor vi formentligt endnu ikke har set det værste. 

Endvidere er det en udbredt holdning, at briterne har hul i hovedet og ikke forstod en bjælde af Brexit-valget og at et omvalg nok burde have været på sin plads. At ungarerne er en flok fremmedfjendske nationalister. Uden at tænke over landets historie, og om dem, der bor i landet, måske bare mener noget andet, end os herhjemme, men lad nu det ligge. 

For det egentlige problem er, at når vi peger på dem - så tydeliggør vi selv en kæmpe svaghed i vores system. Når vi betvivler andre demokratiske landes befolkningers beslutningskraft - så stiller vi samtidig spørgsmålstegn ved vort eget demokrati.

Ikke en pind bedre selv

Lever vi selv op til det niveau af ansvar, vi rent faktisk burde føle, at vi har, over for at der træffes de rigtige valg? Lever vi selv op til den forpligtigelse, hver især, som vores demokrati kalder på? 

Svaret er da nej. Der var stort set ingen, der anede en pind om, hvad afstemningen om retsforbeholdet gik ud på. Eller gad at sætte sig ind i det. Men folk stemte alligevel, for gud bedre, at vi skulle have blanke stemmer, hellere kvantitet frem for kvalitet.

Det er samfundets skyld

Hvor skidt kan det ikke gå, når indstillingen er, at majoriteten i demokratiske lande er så svag og så let påvirkelig, at de nærmest ikke er kompetente nok til at have indflydelse. Ja, det kan vi jo til dels se i nogle af de omtalte lande. Men det er en ansvarsfraskrivelse! Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget ved det. Vi bliver nødt til at tage et ansvar for os selv og for vores fremtid og tage vores folkestyre op til revision. 

Det er vores forpligtelse at sørge for, at de rette mennesker repræsenterer os i vort land, og at vi selv beholder vores sunde fornuft og ikke tager alt for gode varer eller rider med på kaskader af mudderkastning og pladder om sko og flybilletter, popularitetskonkurrencer, maistream-holdninger og gavebod. Som ikke har sigte på god, LANGSIGTET politik. 

For desværre er der meget af sådant i demokratiet, når man skal underholde majoriteten for at komme til fads, og man har en kort periode på magten. Det skaber facebook-politik, løfter om kortvarig bedring, hårdt fokus på at please gennemsnittet med kompromiser og begavelser. Men vi bliver simpelthen nødt til at sikre hinanden, at vi bruger vores fornuft til at se udover dette. 

Forslag

Hvis vi ikke tager os sammen - så skulle vi måske tage at sætte en test fast til stemmesedlen, og så er det ligemeget, om du er håndværker eller overlæge (for begge kan have for travlt eller ikke gide sætte sig ind i politik, jeg er ikke elitær her) - er testen ikke passeret, duer stemmen ikke. 

Eller måske vi kunne se på den schweiziske model, hvor alle beslutninger bliver lagt ud til valg, i første instans virker det måske skræmmende, men på sigt tvinger det altså befolkningen til at tage stilling til ting, når de får plastret noget i hovedet, de skal vælge, hveranden uge. Eller den midlertidige italienske overgangsmodel indført nogle år tilbage, hvor man havde teknokrater til effektivt at styre landet igennem en krise, som politikerne ikke kunne løse selv. 

Demokratiets svaghed bliver i disse dage udstillet og udfordret, det er skrøbeligt og i sandhed det næstbedste system, hvor det bedste endnu ikke er fundet. 

Indtil da bliver vi nødt til at løfte niveauet på alle fronter. Både politikere, medier og befolkning må yde deres for, at information og fakta kommer foran pjat og holdninger, så vi igen kan stole på hinandens kompetencer og fornuft og overvejethed. Og sidst men ikke mindst, så bliver vi nødt til at se os selv i spejlet, inden vi peger fingre af nogen som helst. Som Michael Jackson sang, så starter forandringen i os selv.


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.