Et super argument for dansk EU-exit

Erik Høgh-Sørensen

Mandag besluttede EU at reducere den danske torskekvote i den vestlige Østersø med 56 procent i 2017. Det er blot seneste eksempel på, at udtræden af EU ville være en fordel for danske fisk, fiskere og miljøet.

Den danske minister Esben Lunde Larsen (V) forsøgte at undgå EU-beslutningen, men var efterfølgende "tilfreds" og kaldte resultatet en "halv sejr".

Det er svært at forestille sig, hvad der for ministeren så måtte være et "forfærdeligt nederlag".

I dette tilfælde er det sådan set ligegyldigt, om nedskæringerne var nødvendige af hensyn til bestanden eller ej. Både fiskere og grønne organisationer kan sådan set have ret.

Pointen er snarere, at så pludselige og drastiske kvoteændringer fra år til år beviser, at EU ikke er opgaven voksen.

I dette tilfælde formentlig fordi de vigtigste beslutningstagere er en ligeglad minister fra Slovakiet og en ligeglad topbureaukrat fra Malta.

Polsk torsketyveri

Hvis torskebestanden i Østersøen skulle være nedfisket, må mistanken rettes mod Polen.

EU har tidligere ladet Polen fiske løs i strid med de tildelte torskekvoter. I 2004 blev omkring 52.000 ton torsk eksporteret fra Polen, hvilket, hvis man fraregner bortskær af hoveder og haler, svarer til fangst af mindst 70.000 ton torsk. Samme år var Polens samlede Østersø-TAC på 16.000 ton torsk, og EU-Kommissionen kaldte den polske optræden for "noget nær uden fortilfælde".

Men EU straffede aldrig Polen rigtigt.

Årsagen er, at Polen har lov at være både anklaget og dommer, og det hænder naturligvis sjældent, at en anklaget dømmer sig selv. Samtidig er Polen et magtfuldt land, så Danmark og andre små Østersønationer blev kølhalet.

Det polske torsketyveri kostede danske fiskere mindst 20 millioner kroner i omsætning, men den daværende minister Eva Kjer Hansen (V) nægtede pure at kræve erstatning fra polakkerne eller EU. [1]

Det turde hun ikke. I modsætning til efterfølgeren Lunde var hun dog fiffig nok til ikke at italesætte "en halv sejr".

EU's systematiske miljøødelæggelser

EU's destruktion af miljø og fiskeri i Danmark er ikke isoleret til den vestlige Østersø.

I Kattegat må tyske fiskere fange torsk i dansk territorialfarvand, mens fiskere fra Gilleleje har forbud.

I Nordsøen ødelægger hollandske og belgiske bomtrawlere lokale nord- og vestjyske kystfiskeres levegrundlag. På billedet kan man se en hollandsk bomtrawler i aktion 21. september i år.

Bomtrawl er en usædvanlig skadelig fangstform, fordi der bruges meget energi, og fordi bomtrawl knuser havbunden og således ødelægger levemulighederne for småfisk.

Bomtrawlerne ødelægger bestandene, hvorefter små danske kystfiskere i Hanstholm, Hvide Sande, Hirtshals, Skagen og andre steder må give op.

De ikke-danske bomtrawlere har opereret siden 1997, da den daværende fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S) opgav over for presset fra EU.

Danexit en fordel

EU er altså selve garanten for, at bestandene aldrig kommer sig.

Ved blot at give fiskerne ordentlige rammevilkår kunne Danmark spare millioner af skatteyderkroner på "udkants"-initiativer.

Ønsker man liv i danske kystsamfund er Danexit og fornuftige regler for fiskerne en vej at gå.

[1] Torsketyveriet har jeg beskrevet nærmere i min bog "Mod vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk 2014).

 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).