Hvor dansk er en dansker?

David Munk-Bogballe

Efter Dansk Folkepartis Martin Henriksen i 'Debatten' på DR2 i torsdags, fordi han ikke kendte ham personligt, mente, det ikke var muligt for ham at afgøre, om hans moddebattør, elevrådsformanden fra Langkær Gymnasium Jens Philip Yazdani, var dansk, når nu han havde dansk statsborgerskab, en dansk mor, var født i Danmark, havde gået i dansk folkeskole og nu gik på et dansk gymnasium, har debatten raset om, hvad der skal til, før man er dansk.

 

For at kunne diskutere spørgsmålet meningsfuldt, er det nødvendigt at inddrage tre perspektiver. Det første er statsborgerskabsperspektivet.

 

Er man dansk statsborger, har man juridiske rettigheder i forhold til den stat, der kontrollerer det danske territorium, som ikke-statsborgere ikke har. Fra et forvaltnings/rettighedsmæssigt synspunkt er denne juridiske kategorisering derfor den centrale. Det andet perspektiv handler om værdier, hvor spørgsmålet er, om man vedkender sig de værdier, der er kendetegnende for det danske samfund. Det er ikke en eksakt videnskab at definere det danske værdisæt, idet værdier udvikler sig over tid, og prioriteringen af de forskellige værdiers vigtighed varierer, alt efter hvem man spørger. Alligevel er det meningsfuldt at tale om en særligt dansk værdisamling, ikke mindst fordi man i forbindelse med værdiundersøgelser kan fastslå, at der er bred opbakning til værdier som kønnenes ligestilling, demokratisk sindelag, tillid, individualisme, tolerance over for seksuelle minoriteter og sekularisering. Det sidste perspektiv, der må inddrages er danskhed og omhandler forholdet til det, der er særegent dansk. Madkulturen, det danske sprog, litteraturen, fortællingerne, omgangsformen, heltene, landskabet, Dannebrog, kongehuset, traditionerne.

 

Tager man alle tre perspektiver med i overvejelserne om, hvad det vil sige at være dansk, bliver det tydeligt, at statsborgerskab nok er væsentligt qua de rettigheder, der følger med det, men at det ikke fyldestgørende kan definere det at være dansk. Har man dansk statsborgerskab, men er imod kønnenes ligestilling, er anti-demokrat, vil forbyde homoseksualitet, mener at religion skal bestemme lovgivningen, eller at ytringsfriheden skal begrænses, så vender man sig mod centrale og konstituerende danske værdier og kan ikke i værdimæssig forstand betragtes som dansk. Deler man derimod værdierne, og identificerer man sig tilmed med det særegent danske; sproget, traditionerne, omgangsformen, madkulturen, fortællingerne og litteraturen, ja så er man dansk - også selvom man ikke er dansk statsborger.

 

Danmark lever i dag højt på eksistensen af en stærk kernekultur og den brede opbakning til værdier som ligestilling, tolerance, sekularisme, individualisme og tillid. Enigheden om værdier betyder sammen med det fælles kulturelle udgangspunkt, at det er let for danskere at samarbejde på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i civilsamfundet og at omgås hverandre professionelt, socialt, offentligt og privat.

 

Omkostningerne forbundet med at forstå hinanden er lave, fordi vi i vid udstrækning er enige om det fundamentale. Imidlertid er der en voksende gruppe af mennesker, der bor i Danmark, som hverken er eller føler sig som en del af værdi- og kulturfællesskabet - i nogles tilfælde til trods for de er indehavere af et pas med det danske rigsvåben på forsiden. Det er et problem, hvis alvorlighed ikke kan overdrives, for hvis en stor minoritet til trods for dens juridiske tillhørsforhold til Danmark og priviligerede rettighedsmæssige stilling i forhold til den danske stat føler sig tilsidesat og ikke evner eller ønsker at indgå i samfundslivet på lige fod med majoriteten, så medfører det ikke alene betragtelige værditab og uforløst potentiale, det leder også til polarisering, utilfredshed, spænding, konflikt og uro. Kulturpolitik i bredeste forstand er derfor af afgørende betydning, for det er kun ved at insistere på vore værdier og på danskheden, at vi kan samles, styrke og forsvare det samfund og land, der tillader os at leve i velstand, fred, samhørighed, oplysthed og glæde.


 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.