Mangel på mod og idéer er tidens andenstørste trussel

Alexandra Krautwald

Kære virksomhedsledere. Det her bliver et længere blogindlæg, end før fra min hånd. Mange har travlt med gyldige og ligegyldige foretagender. Høvle travlt. Jeg beder om lidt ekstra af din dyrbare tid, for at nå mit sidste punktum i dag. Vi behøver ca. tre minutter fra nu af.  

Dansk erhvervsliv bruger formuer på uendelig fintuning af den eksisterende drift og forretning. Vores evne til at innovere og differentiere os er derimod dræbende begrænset. Hvis ikke uambitiøse strategier snart erstattes med intelligent innovation og udvikling, må jeg henvise alle nuværende ledere til Vejviseren, som eneste mulighed for ikke at blive udkonkurreret af enten sig selv eller andre aktører på markedet.

Medierne flyder over med artikler, kommentarer og blogs om nødvendigheden af digitalisering, Big Data, pretotyping, micronet og IoT. Alle kan komme til orde så længe deres budskab indeholder et af førnævnte ord. Sammen valfarter ledere til konferencer om disruption mig her og disruption mig der. Men efter konferencens afslutning og guruernes afrundende ord, sker der ingenting af nævneværdig karakter.

Virksomheder famler i blinde, når morgendagens konkurrence skal defineres, og den gode forretningsidé for alvor skal opfindes.  

Vi er middelmådige

På ugebasis deltager jeg i møder, hvor agendaen er at definere virksomhedens fremtidige eksistensgrundlag og fortsatte overlevelse. Jeg oplever desværre meget ofte, at gode og ihærdige menneskers intentioner, blod og sved ender i retorisk værdiløshed, i tyndbenede planer og i andenrangs arbejde. Selvfølgelig glider dialoger baseret på uoriginalitet hurtigt over i udvidede kontoplaner, småjusteringer i produktudviklingen og nerveløse visioner. Jeg er for øvrigt møgtræt af det ord.

I stedet for modigt at udvikle vores aktiviteter, bruger vi tiden på at spejle os i andre samt på at måle og analysere markedet, kunderne og konkurrenterne. Men det absolutte gennembrud er altid det, som ikke findes endnu, eller som ikke umiddelbart lader sig gøre. Derfor skal der tænkes og arbejdes helt anderledes i fremtiden.

Tom snak om innovation og disruption

Menneskeheden har jo altid gjort det. Før hed det udvikling, nu er ordet erstattet af innovation og disruption. Fair enough. For mig handler tidens presserende opgave om at at bevæge virksomheden væk fra stilstand og status quo hen imod noget nyt og forbedret. Når dette ikke sker – altså realiseringen af den ambitiøse udvikling – så skal årsagen primært findes her:

 

Det strukturelle ledelsessystem, bygget på målinger, møder, regneark, dokumentation, handlingsplaner, tilsyn, resultatstyring, lean og afrapporteringer har fundet sin absurde grænse. Ledelsessystemet var nødvendig, som konsekvens af tidligere paradigmers udvikling. Det vil jeg på inden måde afvise. Snarere tværtimod.    

Men som tingene er nu, bliver vi overhalet indenom, og vi bliver kørt i grøften, hvis vi som virksomhedsejere ikke får erstattet ensidig logik og kuglerammer med velkendte variabler inden for det at agere udviklende og dermed skabe en hurtig og intelligent bevægelse.

Vi må forstå:

  • Det er lederens opgave at påbegynde en rejse, hvor specielle ambitioner skal have (meget) plads
  • Drømmen om et bedre i morgen skal aktiviseres omgående
  • Stort set alle har tænkt over, hvad innovation og udvikling er, men har svært ved at begribe det og integrere det i hverdagen. Det skal vi gøre noget ved.
  • De ledere, der elsker regnearket som det ultimative sandhedsvidne skal nok hellere finde deres succes i ro og rutine opgaver. Og ikke mindst medarbejderpleje
  • Stort set alle innovationsforløb starter forkert, og ender forkert, hvis vi fortsat lægger vores udviklende stræbsomhed i spændetrøje  
  • Vi skal skille os ud for at slå igennem.

 

I er alle ens

Jeg møder adskillige ledere i min daglige gang i virksomheder. Der er mange flinke fyre iblandt. Men de er støbt af samme form, og har identisk karakteristika. Alle er de mestre udi at styre, organisere og optimere. De har de samme (MBA) uddannelser. Deres intellekt er lige stort. Næsten. De kan lide omtrent de samme ting, har de samme koner, bor i de samme type boliger, og taler de samme sprog. De kører i de samme biler og træner op til de samme fysiske super præstationer. De går til de samme konferencer, og læser de samme nyheder. Og så efteraber de hinanden i måden, hvorpå de driver deres forretning og udvikler deres organisation.

Og se, så er det jo ikke underligt, at så få skiller sig ud, bryder lydmuren og går glip af epokegørende nye og markedsdifferentierende resultater.

Der ligger oceaner af inspirationer og venter på at blive fundet og konceptualiseret. Som virksomhedsledere har vi en pligt til at gøre vores bedste. Ikke for økonomisk gevinst alene, men måske endda snarere for helt grundliggende at rede os selv, vores generation og vores virksomheder.

Den største trussel

Afslutningsvist vil du måske erindre dette indlægs titel og dernæst stille mig 1000- kroners-spørgsmålet. Hvad er den største trussel, hvis det ikke er den, beskrevet ovenfor?

Læs med her:

Det er ikke alt der kan lade sig gøre, når mennesket er en del af opgaven

       



 

Se flere blogs



Profil

Alexandra Krautwald

Alexandra Krautwald

Adm. direktør
Composing A/S
Alexandra Krautwald blogger om de konsekvenser, erhvervslivets udvikling har for ledere. Hvis du sidder i chefstolen, er det her, du skal følge med for at holde fingeren på pulsen.

Som rådgiver for top- og mellemledere og forfatter af to bøger om ledelse har Alexandra Krautwald de bedste forudsætninger for at give brugbare indspark til debatten om, hvad der skal til for at lede med succes.