Forleden mødte jeg dronningen

Line Rosenvinge
BLOGS Af

I eventyrene er det nogle gange sådan, at når kongerne har lavet rav i den, så kommer dronningerne og får orden i sagerne. Danmark har, helt officielt, haft to dronninger med bukserne på, om man så må sige.

Fru Kongen af Norden
Den første Margrete levede 1343-1412, grundlagde Kalmarunionen og blev herved landets første kvindelige monark af gavn. Hun var regent for Danmark 1375-1412, for Norge 1388-1412 og for Sverige 1389-1412. Det var noget af en bedrift, så hun blev kaldt Fru Kongen af Norden.

Tricket gik ud på, at hun, da gemalen kong Håkon den 6. døde, fik gennemtrumfet, at hun kunne fungere som formynder for sin søn, den da kun 16-årige Erik af Pommern.

Margrete 1. var det sjette og yngste barn af Valdemar Atterdag, blev som seksårig forlovet med den 18-årige norske kong Håkon af Norge, som iøvrigt var knyttet til Sverige, derved, at han var søn af den svensk-norske konge Magnus Smek.

Det var unægtelig et taktisk og politisk motiveret arrangeret ægteskab, der blandt andet handlede om at få Skåne og Helsingborg Slot tilbage til Danmark. Det galdt magtbalancen i Østersøen, og der blev spillet kort som handelsblokader og militæralliancer med tyskerne.

Margrete og Håkon skulle slet ikke have haft hinanden, for Elisabeth fra Holsten var i spil, men dette giftermål blev forpurret af en storm på søen og ærkebispen af Lund, så det blev den dengang 10-årige Margrete, som blev Håkons dronning.

Som teenager var Margrete 1. vidne til store politiske omvæltninger i Norden, herom kan siges meget, men lad os for nu blot konstatere, at det altsammen er noget af et eventyr, for Margrete 1. var brav og blev tituleret fuldmægtige frue og husbonde og Danmarks riges formynder. Hun regerede over de geografiske områder vi kender som Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne.

Kvindelig tronfølger
Det er altså noget af en navnesøster, den aktuelle monark har sig. Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. er født i krigsåret 1940, en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark, og har regeret siden 1972. HKH Margrethe 2. fik som 18-årig, i 1958, optagelse i statsrådet og var, under sin far Kong Frederik 9.'s fravær, mødeleder for selvsamme statsråd.

Alt dette var muligt, fordi en grundlovsændring i 1953 nedlagde Landstinget, så den parlamentariske sædvane blev indskrevet i lovteksten. Desuden ændredes Tronfølgeloven, så kvinder kunne regere. Dog har drengebørn fortrinsret.

HKH Margrethe 2. har taget filosofikum ved Københavns Universitet, fulgt arkæologi ved Cambridge University, statskundskab ved Aarhus Universitet samt diverse studier ved Sorbonne i Paris og London School of Economics.

HKH Margrethe 2. valgte ved sin tronbestigelse mottoet Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke. Danmark har som bekendt konstitutionelt monarki, så monarkens beføjelser er forfatningsreguleret og folket stemmer om, hvem der skal være medlem af den lovgivende magt, Folketinget.

Margrethe nummer tre
Det er lige vel vovet, at kalde en folkevalgt politiker for Dronning Margrethe 3., men det er ingenlunde sket for Margrethe Vestager (R), blandt andet af Lars Trier Mogensen (Dagbladet Politiken den 13. januar 2012). Det var ikke en ros.  For som økonomiminister i Helle Thorning-Schmidts (S) regering var der dem, som mente, at Vestager havde for meget magt.

Denne magt er ikke blevet mindre med årene. Lige nu residerer Vestager i Bruxelles, hvor hun har 900 embedsmænd under sig. Som Europas konkurrencekommissær skal hun sørge for, at EU-medlemslandene ikke snyder hinanden, når de handler. Det er lettere sagt end gjort.

Forleden gæstede Vestager de nordlige breddegrader og talte ved et arrangement hos Altinget i Ny Kongensgade. Her talte hun blandt andet om, at menneskets natur grundlæggende ikke har ændret sig. Vi er i konkurrence med hinanden. Vi bekriger hinanden, på mere eller mindre fredelig vis. Alligevel går det meget godt. "Vi har aldrig haft det bedre i Europa end lige nu".

Jovist, det giver anledning til selvransagelse, når et medlemsland forlader den europæiske union. Vi bør forsøge at forstå hvad det var, som førte til at briterne denne sommer ville ud af EU. Men vi må også videre. "Vi må tale om hvad konsekvenserne er for os 27, som gerne vil hinanden." Og så ikke et ord mere om brexit.

United in Diversity
EU har som motto det fine united in diversity. Denne tanke lå som en grundtone i Vestagers oplæg, hvor hun slog fast, at "EU er en ramme for forskelligheder". Det gælder om at navigere i dette felt af forskelligheder og sikre rimelig retfærdighed og respekt. "Uenigheder er et vilkår for samarbejdet i Europa." (...)  "Det er klogt at overkomme vores natur, så vi kan løse uenigheder".  

Sådan talte konkurrencekommissæren; og hun talte videre om en lang liste af uopdragne problemer, som kommer væltende, uden at tage hensyn til køkulturen. "Problemerne spiller sammen på forunderlig vis". Selvom det var konkurrencekommissæren som talte, så talte hun også om problemer, der ikke direkte vedrører den frie konkurrence og den fair handel.

For eksempel er det for Vestager også vigtigt at tale om terror og de menneskestrømme, der ankommer til og ønsker at krydse Europas ydre grænser. Det handler om grundlæggende menneskelige vilkår. "Fundamentet rykker sig, hvis man ikke kan se, hvordan man kan forsørge sine børn".

Klogeligt udtalte Vestager sig ikke direkte om problemer, som ikke er hendes resort. Kun indirekte benævnte hun praksisformer, som kan sættes i anvendelse overfor disse problemer. Nemlig praksisformer som 1) samarbejde mellem sikkerhedstjenester og 2) nødvendigheden af at integrere de mennesker, som kommer til det europæiske kontinent. Førstnævnte fordi vi "aldrig får en verden uden terror". Sidstnævnte fordi "kontinentet gråner".  

Og ellers, ja, så vil Vestager "holde næsen i sporet for at få kapitalmarkedet til at fungere". Hun bryder sig ikke om skatteunddragelse(!). Ikke mindst fordi det umiddelbart er lettere for store virksomheder at agere snydagtigt-kreativt, på bekostning af de små virksomheder.

Det er ikke nyt, at alle virksomheder skal bidrage med skattebetalinger. Europas traktatskabere skrev skatten ind i EUs DNA allerede i stiftelsesåret 1958.

Med Vestagers egne ord, så bør det heller ikke i dag være sådan, at "store virksomheder kan fore deres virksomheder på en måde, som små ikke kan". Der skal orden i sagerne. "Hurtigt og kontant er godt, men retfærdigt er bedst". Hun vil ikke jappe sagerne afsted. Det kommer til at tage tid, dette her.

Selvom der er meget at tage fat i, som de verserende sager med store virksomheder er et tydeligt bevis på, så ville Vestager ønske at vi kunne diskutere EU og Europa på mere optimistisk vis. Hun opfordrer til at de nationale (danske) politikere kommer mere ombord, så det ikke kun er kommuner og regioner, der kommer med input til dagsordenen i Bruxelles.

Måske det også ville være hensigtsmæssigt med lidt mere, lad os bare kalde det solidaritet. Altså tanken om, at hvis det er godt for dig, så er det godt for os.

Billedet herover viser Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager i en lufthavnsbus under valgkampen op til folketingsvalget i 2011.  


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.