Luftkastellet i det nordlige Aarhus

Knud Erik Andersen

EU har belært borgmester Jacob Bundsgaard og Aarhus Byråd om, at planerne om en ny storlufthavn ved Thomasminde er et rent luftkastel.

Det er mærkværdigt, at landets næststørste by skal helt til Bruxelles for at få slået fast, at der ikke er et økonomisk bæredygtigt behov for en ny storlufthavn ved Aarhus. Hvis Aarhus skulle have taget kampen op mod både Billund og Aalborg, så skulle det være sket for mindst et halvt århundrede siden. Nu er det for sent, hvilket er ganske åbenlyst, men tilsyneladende hidtil ikke for hverken byråd eller borgmester.

På Aarhus Kommunes hjemmeside kunne man d. 31. august 2016 læse følgende: ”Meldingen fra EU er, at kommissionen rejser tvivl om behovet for en ny lufthavn, idet der forekommer at være rigelig kapacitet i eksisterende lufthavne i Jylland. På baggrund af kommissionens tilbagemelding er der enighed mellem transport- og bygningsministeren og borgmester Jacob Bundsgaard om, at etablering af en ny lufthavn i Thomasminde ikke er realistisk.” ”På den baggrund kan vi nu også sætte fuld fokus på Aarhus Lufthavn og arbejdet på at udvikle den,” siger borgmester Jacob Bundsgaard”. 

Formanden for Erhverv Aarhus Jan Børjesson siger 2. september 2016 til Jyllands-Posten: ”Vi er både ærgerlige og overraskede over, at borgmesteren har valgt at stoppe projektet, for vi mener fortsat, at Thomasminde er det rette sted at placere en ny lufthavn”.Venstres medlemmer af byrådet er tilsyneladende af samme opfattelse. Men et flertal i byrådet har dog i det mindste nu måttet erkende, at Thomasminde var ren ønsketænkning. 

Beliggenhed er også gode adgangsveje
Der er ikke megen tvivl om, at Thomasminde, som erhvervsformanden fremhæver, var den bedste placering af en ny storlufthavn. Men den bedste placering skaber ikke nogen ny lufthavn – det gør kun en milliardinvestering. Ingen har imidlertid meldt sig som investor, så hvor skulle pengene komme fra?

Aarhus Lufthavn dvs. lufthavnen i Tirstrup har fået dårlig omtale, fordi den ”ligger forkert”. Men det gør den kun, hvis man alene ser på den rent geografiske placering. Om en lufthavn ligger godt eller skidt, handler mere om, hvor nemt og hvor hurtigt man kommer til og fra den. Jeg kan ikke mindes noget politisk tungt og vedholdende pres mod staten fra Aarhus’ side for at få Djurslandmotorvejen forlænget derud, hvor Djursland rent faktisk ligger. Jernbanen mellem Aarhus og Grenå er nok blevet inddraget som en del af letbaneprojektet, men det er og bliver en gammel lokalbane, som ikke er forsøgt tænkt ind i en strategisk satsning på lufthavnen i Tirstrup.

Nytænkning efterlyses
Aarhus har fået en vandflyver, der som en shuttle flyver mellem bycentrene i Aarhus og København. Flyveren kan kun tage få passagerer, så det er klart, at prisen ligger langt over, hvad man ellers skal betale med andre transportmidler. Men det viser, at der findes et betalingsvilligt publikum for hurtig transport mellem de to bycentre. Byrådet burde derfor overveje muligheden for en citylufthavn til små fly - dog lidt større end den nuværende vandflyver. Det kunne give Aarhus en mere proaktiv og selvstændig profil frem for taberrollen i konkurrencen primært med Billund. Men helt generelt må man opfordre Aarhus til at finde løsninger der i ambition ligger noget under Thomasminde og noget over at lave mindre forbedringer ude i den eksisterende lufthavn. Aarhus synes at bevæge sig fra den ene grøft til den anden.

Kastrup burde i spil
Men frem for alt burde Aarhus på længere sigt satse på en fast Kattegatforbindelse, hvor byens nye storlufthavn så helt naturligt ville hedde Kastrup. Men også her har borgmesteren og byrådet svigtet. Beslutningen om Femern-forbindelsen blokerer for, at staten tør tage finansielle risici på Kattegat. Og da stort set alle partier på Christiansborg er med i Femern-forliget, så tør hverken lokal- eller regionalpolitikere åbenbart gå imod partidisciplinen fra Christiansborg.

Nu kan Danmark så se frem til, at der nærmest til evig tid skal betales beskyttelsespenge ved passage af Storebælt, for at trafikken fra Sverige / Sjælland til Tyskland ikke skal føle sig fristet til at bruge Storebæltsbroen i stedet for Femerntunnelen. Danskerne må på den måde leve med en Femerndrevet toldmur ned gennem Kattegat og Storebælt og uden udsigt til en Kattegatbro mange årtier frem. Tænk, hvis lokalpolitikerne havde åbnet munden og spurgt Christiansborg, om de selv havde forstået, hvilken prioritering de satte i søen?

Borgmester Jacob Bundsgaard inviterede til konference i Aarhus d. 25. april 2016, hvor formålet var at genoplive Kattegatforbindelsen, efter at transportminister Hans Chr. Schmidt havde opgivet den. Borgmesteren skulle selv holde en peptalk som velkomst. Han ankom, netop som konferencen var slut.

Der er ikke meget at more sig over med de helt aktuelle århushistorier.


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.