Fire samfundsgavnlige grunde til at give rigmænd skattelettelser

Lisbet Røge Jensen

I går hørte jeg en historie: En direktør med en årsløn på 2 mio. kr. har sagt nej til topskattelettelser. Han kan alligevel ikke spise mere foie gras, sagde han. Og i dag melder flere erhvervsfolk til Børsen, at de ikke går og bekymrer sig om topskatten til daglig.

Selvom rigmændene selv stritter imod, er alligevel her fire samfundsgavnlige grunde til at give dem skattelettelser:

Den materialistiske

Når rige mennesker får flere penge, køber de champagne og kaviar og hurtige biler, lyder en fordom. Hvis det passer, så lad dem endelig fortsætte med det. Det gavner også os andre. Teslaen er særligt populær i disse tider. Hvad laver Tesla? Førerløse biler, blandt andet. Hvad betyder førerløse biler? Større trafiksikkerhed. Hvem gavner større trafiksikkerhed? Os alle. Hvad skal Tesla bruge for at udvikle førerløse biler, som gavner os alle? Rige menneskers penge. Tak, materialister.

Den altruistiske

Direktøren fra mit indledende eksempel vil ikke have en skattelettelse, fordi han ikke kan spise mere foie gras. Måske giver det ham større værdi at finansiere andre menneskers velfærd. Det skal han i så fald bruge sin skattelettelse til! Filantropi er bygget på typer som ham. I stedet for at købe mere mad til sig selv, kunne direktøren sætte pengene i en velgørende fond. Han kunne måske endda inspireres af statsminister Lars Løkkes projekt for udsatte drenge. Når rige mennesker med en præference for det altruistiske har flere penge end de vil bruge på sig selv, kan de bruge dem til at hjælpe de trængende. Tak, filantroper.

Den familievenlige

Veksler man en skattelettelse til mere arbejde eller mere fritid? Man vælger selv. Nogle arbejder mere, fordi det økonomiske incitament øges – nogle arbejder mindre, fordi tid til at dyrke andre af livets muligheder foretrækkes, når det kan lade sig gøre uden en lønnedgang. Vælger direktøren med millionlønnen at bruge sin skattelettelse på en uges ekstra ferie med familien, skal det være direktøren og dennes familie velundt. Familier der bruger mere tid sammen bliver stærkere familier. Stærke familier er hjørnestenen i vores civilsamfund. Børn der vokser op i stærke familier har bedre chancer for selv at skabe sig et sundt liv. Tak, familiemenneske.

Den produktive

Skattelettelsen er kommet og direktørens nettoløn er steget. Nytårsaften står der 50.000 kr. mere på bankkontoen, end der plejer – og vores direktør er en glad mand. Han er også en rationel mand drevet af fornuft, og han kan godt lide at have lidt på kistebunden. Man ved jo aldrig, hvad der dukker op. Nytårsaften møder han en sprælsk iværksætter, der har en idé om at revolutionere verden. Til det formål har iværksætteren udviklet en digital valuta – en valuta, der kan gøre centralbanker overflødige og styrke menneskers ejendomsret i fattige diktaturer, så en markedsøkonomi kan blomstre fra græsrødderne og helt ind i himlen – til gavn for landets fremtid. Hold da op, tænker direktøren, som aldrig selv kunne være kommet på den idé. Til gengæld har han noget, den sprælske iværksætter ikke har: 50.000 kr. på sin bankkonto. Dem investerer han i iværksætterens projekt, og sammen udvikler de en forretning, der driver verden fremad teknologisk og skaber muligheder for mennesker, som ikke før havde dem. Tak, kapitalist.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.