Stress i banken

Henrik Franck
BLOGS Af

I det økonomiske system er bankerne selve kernen og forudsætningen for, at stater, virksomheder og borgere kan låne, investere og gennemføre transaktioner med hinanden. Det er ligesom vandforsyning, elektricitet og kloaker. Det skal bare virke. Uden et velfungerende finansielt system, ingen økonomisk vækst og ingen dynamik i samfundsøkonomien.

Finanskrisen efterlod det globale banksystem i en særdeles dårlig forfatning, da en stor del af bankernes udlån måtte afskrives. I USA besluttede politikerne at hjælpe bankerne af med deres dårlige lån, så de hurtigst muligt igen ville være i stand til at udfylde deres rolle i det økonomiske system. I Europa var der også forskellige initiativer til at hjælpe bankerne, men holdningen var nok mest, at det var bankerne som skabte finanskrisen, så derfor var det også deres eget ansvar at komme fri af den igen. Siden har øget regulering og kapitalkrav fra myndigheder ikke gjort det lettere for bankerne.

Fokus på regulering
Det har været et langt sejt træk at få genoprettet den finansielle styrke i de europæiske banker. I mellemtiden har økonomien i Europa kørt i tomgang, og renterne er faldet til et så lavt niveau, at det er blevet meget svært at tjene penge på almindelig bankdrift.

En del af forklaringen på det meget lave niveau for investeringer i de senere år skal findes i, at bankerne har haft fokus på at kunne opfylde kapitalkravene frem for at låne penge ud. 

Stresstest
Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske Banktilsyn (EBA) gennemfører med jævne mellemrum såkaldte stresstests af bankerne. Det gør de for at sikre, at banksystemet er tilstrækkeligt solidt til at klare en økonomisk krise. Konkret gør man det, at man udsætter bankernes balancer for nogle simulerede kriser, og så måler man, om de overlever. Man undersøger med andre ord, hvor mange penge bankerne kan tabe på deres udlån og andre investeringer, før de går konkurs.

I slutningen af juli offentliggjorde ECB og EBA resultaterne af den seneste stresstest. 51 banker var inkluderet i testen, hvilket svarer til 70 procent af den europæiske banksektor målt på de samlede aktiver.

Bankerne er stærke
Stresstesten bekræftede det, vi håbede og regnede med, nemlig at den europæiske banksektor er væsentligt stærkere nu end tidligere. Langt de fleste europæiske banker lever op til kapitalkravene. Det er godt nyt, fordi det betyder, at bankerne aktuelt er så velpolstrede, at det ikke længere er kapitalkravene, som står i vejen for, at de kan låne penge ud til forbrugerne og virksomhederne. Det har været et langt sejt træk, og det tog altså otte svære år efter finanskrisen.

Indtjeningen er presset
Det er indiskutabelt positivt, at kapitalkravene ikke i samme grad som tidligere er en hindring for, at de europæiske banker kan yde lån til virksomheder og forbrugere. Men mange års lav økonomisk vækst og ECB’s obligationsopkøbsprogrammer har i mellemtiden trykket renten helt i bund.

Konsekvensen er, at det generelt ikke er særligt rentabelt at drive traditionel bankdrift, og bankernes incitament til at låne penge ud er derfor stækket. Det er bestemt ikke understøttende for investeringerne og den økonomiske vækst i Europa. Resultat: Væksten forsætter i slæbesporet.

Sydeuropa har stadig problemer
Mens stresstesten bekræftede, at det europæiske banksystem generelt har det bedre, så bekræftede den desværre også, at de italienske banker stadig har det rigtigt dårligt.

30 procent af de samlede dårlige udlån (lån hvor der ikke betales renter og afdrag) i eurozonen ligger i italienske banker. Det svarer til 200 milliarder euro. De italienske banker har allerede nedskrevet lånene med 60 procent, men vurderingen er, at det stadig er for optimistisk, og at der nok skal afskrives yderligere 20 procentpoint.

De græske, portugisiske og cypriotiske banker var ikke en del af testen. Men vi ved, at problemerne i de tre lande er endnu større end i Italien, og at de fortsat udgør en risiko for hele den europæiske banksektor.

Forsigtighed er fortsat nødvendigt
Jeg er rigtigt glad for, at vi i Formuepleje i de seneste godt syv år har holdt os væk fra at investere i de europæiske banker. Det ville have været en rigtig dårlig investering. De europæiske banker har i perioden fra oktober 2008 til februar 2016 leveret et negativ afkast på cirka 31 procent, mens det generelle brede europæiske aktieindeks i samme periode har givet et positivt afkast på 62 procent.

På overfladen ser mange af de europæiske bankaktier særdeles billige ud. Samtidig har stresstesten jo vist, at bankernes finansielle styrke er genoprettet. Det har foranlediget flere kunder og journalister til at spørge mig, om ikke det er tid til at investere i bankerne igen.

Jeg er enig i, at bankaktierne se billige ud på nøgletallene, især på kurs/indre værdi. Vi er da også begyndt at lede mere i denne del af aktiemarkedet, og har også fundet et par gode investeringer. Jeg vil heller ikke udelukke, at Formuepleje investerer i flere banker over de kommende måneder.      

Selv om stresstesten ikke bød på nogle negative nyheder, så er det fortsat min vurdering, at hverken de cykliske forhold (det vil sige vækst og renter) eller de strukturelle forhold (det vil sige regulering og lav egenkapital) tilsiger, at vi skal til at vægte bankerne markant højere i vores globale aktieportefølje.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.