Efterlysning: Hvad bliver der af Brexit-katastrofen?

Erik Høgh-Sørensen

En måned efter den britiske EU-folkeafstemning peger flere indikatorer på stabilitet end det omvendte, og hvis der virkelig var problemer, ville centralbankerne for længst have sænket renterne.

Ifølge et nyt notat fra Analyseenheden 4V er det hidtil mest håndgribelige ”ro på”-signal kommet fra Bank of England (BoE), den britiske nationalbank, der holdt møde 13. juli.

I den forbindelse er markeds-psykologien værd at bide mærke i.

Inden mødet forventede de fleste analytikere ifølge Bloomberg, at BoE ville sænke den britiske rente fra 0,50% til 0,25% for derved at afbøde konsekvenserne af Brexit. Men BoE gjorde intet. De i forvejen nervøse markeder kunne/burde derfor være gået i panik. Det gjorde de ikke.

Pundet steg, hvilket afspejler tillid, og 21. juli fulgte Den Europæiske Centralbank (ECB) trop ved at fastholde eurorenten på -0,4%.

Hertil kommer andre positive tegn:

  1. Den hurtige politiske afklaring med Theresa May som ny britisk premierminister 13. juli virker beroligende på markederne.
  2. Inflationen er lav, dvs. der er fremover pænt rum for pengepolitiske lempelser. Den britiske ledighed er på sit laveste i 10 år.
  3. En måned efter afstemningen havde pundet tabt ca. 12% over for USD og 9% over for euro. Det er faktisk godt nyt. Inden Brexit havde Storbritannien betalingsbalanceproblemer, som måske kan udlignes nu, da britiske eksportvirksomheder står midlertidigt styrket.
  4. Storbritannien er et oplagt investeringsmål, både for shopping-turister (Heathrow-lufthavnen glæder sig) og virksomhedskøbere. Japanske SoftBank køber teknologi-virksomheden ARM for 214 mia. kr., mens sydafrikanske Steinhoff snupper discountkæden Poundland. Omvendt ser en del danske virksomheder pt. ud til at gå glip af deres Brexit-chance.
  5. Efter Brexit har det britiske aktieindeks FTSE-100 klaret sig strålende (billedet), hvorimod FTSE-250 har haft en mindre nedgang på ca. -2%. Logisk nok, for, som forudsagt i  Analyseenheden 4Vs april-rapport er især de store multinationale virksomheder bedst rustet til at håndtere Brexit.

Der er også dårlige tegn:

Ejendomsmarkederne er hårdt ramt, og mørkest ser det ud for Markits PMI-indeks, der giver indblik i service- og industrisektorernes forventninger til fremtiden.

Baseret på data indsamlet fra 12. til 21. juli er indekset faldet til et 2009-niveau, hvilket dog stadig er lidt bedre end bunden af finanskrisen i 2008.

For britisk BNP kan PMI-tallene udløse et fald på -0,4% i Q3. En lignende pessimisme truer i øvrigt også tysk økonomi ifølge ZEW-indekset.

Brexit vil få skyld for megen dårligdom

Rundt om i Europa står politikere og erhvervsledere på spring til at benytte Brexit som figenblad for at dække over egne fejl.

I Danmark har Finansministeriet brugt Brexit som begrundelse for at nedskrive vækst-forventningerne fra 1,1% til nu 0,9% i år, og erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) barsler med Brexit-initiativer efter sommeren.

Underforstået: Regeringens egen politik er der naturligvis intet galt med. Problemet er den ifølge statsministeren ”triste” folkeafstemning, som briterne holdt.

Euroen i problemer

Danmarks problemer bunder imidlertid snarere i fastkurspolitikken, minusrenterne, og ECB’s problemer med Quantative Easening, QE, der hver måned blæser 80 mia. euro (ca. 600 mia. kr.) ind i europæisk økonomi.

Desværre er ECB's økonomiske redningskrans ikke længere så effektiv. Skævvridningen mellem Tyskland, Østrig og Holland og de øvrige eurolande presser sig på. Anført af Frankrig kører flere sydeuropæiske lande løs med budgetoverskridelser i strid med europagten. Italiens gæld er ved at eksplodere.

Alt dette har meget lidt med Brexit at gøre, men...

For flere af eurolandenes ministre føles det åbenbart godt at pege fingre af briterne.

Dét, at kunne bruge Brexit til at skjule egen dårskab er på ingen måde at foragte.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).