Hvad gør du, når du bliver sagsøgt? 5 gode råd

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

Forestil dig følgende: Du kommer lige fra et møde, tager en kop kaffe og sætter dig ved dit skrivebord foran din computer. Du åbner inboxen og her ligger en mail med en venlig hilsen: En stævning. En tidligere god relation har sagsøgt dig. Hvad gør du så?

Situationen er bestemt ikke sjov. Men desværre sker det oftere og oftere. Som regel sker det dog med varsel, hvor der er et forspil, hvor eksempelvis ens modpart først gør opmærksom på, hvad der er under overvejelse. Men det gør ikke oplevelsen mindre ubehagelig.

Konteksten omkring stævningerne kan være vidt forskellig.

Nogen bruger truslen om en stævning til at skræmme, men går reelt efter et forlig. Andre agerer mere som lykkeriddere, der gør et krav gældende og puster sig op – og håber på at få økonomisk gevinst velvidende at sagen måske er lidt tynd. Og så er der de sager, hvor alle former for forspil springes over, og man går direkte efter struben med en stævning.

Uanset baggrunden, så skal man – når man sidder som modtager – nøje overveje sine handlinger, hvis man er på modtagersiden. Både dét, du gør, og dét, du ikke gør. Her er 5 gode råd, som jeg typisk giver til klienter i disse situationer:

1. Bevar roen: I minutterne efter man har modtaget en stævning eller trussel herom, er det helt normalt at pulsen stiger, og risikoen for panik opstår. Det er helt naturligt, man som menneske, reagerer sådan. Men det er enormt vigtigt, at forholde sig roligt. Læs det igennem, kontakt din advokat om et møde. Forhold dig derudover helt i ro.

2. Vær ikke bange for tiden: Mange skynder sig at sætte 100 ting i gang, når de modtager en stævning. Måske tager de ligefrem selv fat i modparten – udenom advokaten – og enten forsøger at imødegå eller ligefrem skælde ud. Igen af delene kan anbefales. Tænk over, hvordan din modpart oplever dig, hvis de har dig i røret 10 minutter efter stævningen er modtaget. Det kan være en rigtig dårlig forhandlingstaktik.

3. Analyser situationen grundigt og lav et stærkt svarskrift: Når du så har fået fat i en advokat og rådgiver, du stoler på, så laver I en grundig analyse af sagen, din situation, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan sagens worst/best case kan se ud. Det er enormt vigtigt, at man tidligt tænker i disse baner. Det kan ikke understreges nok. Hvis man så har modtaget stævningen, analyseret situationen grundigt, så er det mindste man kan gøre at imødegå stævningen med svarskrift. Man skal som oftest ikke bare gå i forligsforhandling på baggrund af en stævning. For der er enormt meget psykologi i det. Og man kan være ramt af sagens mulige konsekvenser og derfor følelsesmæssigt ude af balance. Det er ikke smart at forhandle, når man er svag eller nede. Dermed ikke sagt, man per definition skal afvise al forhandling før svarskriftet, men du skal være forberedt til tænderne, før du gør det. Lav et stærkt svarskrift, så du enten kan slås eller finde en løsning.

4. Lad advokaten køre showet og hold dig i baggrunden: Forudsætningen for at skabe det bedste udgangspunkt for en god løsning er, at du lader advokaten køre sagen, mens du er i baggrunden. Det giver derfor den bedste udgangsposition, hvis du fortsætter dit liv så normalt, som du nu kan, og lad advokaten køre sagen og være frontfigur. For alt hvad man siger, kan blive taget fortrydeligt op. Det kræver erfaring, tålmodighed og ikke mindst diplomatiske evner for at håndtere den slags situationer. En advokat kan også lettere kalde en spade for en spade og være upfront. Så lad advokaten styre slagets gang. Bliver det så ikke dyrere for klienten? Det bør det bestemt ikke gøre – for begynder man selv at kontakte modparten, risikerer man blot at begå fejl, der kan forstærke sagen.

5. Der er ikke noget, der er principielt: Noget jeg ofte hører, når klienter har modtaget en stævning er, at de vil køre sagen til den bitre ende, fordi "det er principielt". Men jeg er simpelthen nødt til at sige, at det er der sjældent noget, der er. Oftest handler kernen om, at nogen følger sig snydt, og vil have kompensation. Man skal derfor være varsom med at køre sig selv op som en martyr. Forhold dig nøgternt til sagen, og glem det der ”principielle” slag for retsstaten og retfærdighed. Det handler om at løse konflikten og komme videre. Intet andet. Det gælder i øvrigt både klient og advokat. Hvis du hører din advokat begynde at holde foredrag om, at det er nødvendigt at køre på, fordi sagen er ”principiel”, så vil jeg anbefale dig en second opinion.

Der kan altså være mange overvejelser at gøre, når man modtager en stævning. Kom meget gerne med dit bud på flere råd, hvis du selv har oplevet situationen.


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.