Det alle bør kende

Line Rosenvinge
BLOGS Af

"Ane lagde anemoner. I kanonen på Trekroner. Ved det allerførste skud. Sprang Anes anemoner ud." Er det kanonisk?

I dag springer endnu en kampagne ud for endnu en kanon. Kulturministeriet har før ladet samle en liste over kunstværker af særlig kvalitet og national interesse, som derfor bør formidles behørigt. Det var under Brian Mikkelsen i 2006. Til forskel fra sidst, så vil 2016-kanonen være borgerindragende. Udvælgelsen skal altså ikke foregå ved et skrivebord som få menneskers beslutning.

Denne gang handler det heller ikke så meget om kunst og kunstværker, men mere om kultur. Som kulturminister Bertel Haarder fortæller til Altinget.dk den 30. marts 2016, så gælder det om at tydeliggøre de immaterielle kulturelle værdier. Altså de vaner, traditioner, tankesæt og bevægelser, som har formet os historisk og fortsat har betydning. For ministeren er det del af et dannelsesprojekt, som skal skabe større bevidsthed om fælles værdier.

Rejsende, som kommer forbi banegården i København, Aarhus eller Odense kan afgive en indstilling ved de opstillede boder. Ministeriet har også sørget for debataktiviteter ved Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors og Ungdommens Folkemøde i Søndermarken.

Naturligvis er der også den digitale del med danmarkskanon.dk, facebook.com/danmarkskanon og  #DKkanon, som borgere kan bruge når de vil indstille forslag via Instagram og Twitter.

Et sted i ministeriet bliver der til efteråret samlet en listet, som overdrages til videnspersoner, som de kaldes i pressemeddelelsen. Disse vidende personer, som må formodes at repræsentere relevante og indbyrdes supplerende fagligheder, samler en bruttoliste som sendes til digital folkeafstemning. Det bliver interessant at følge!

Kan vi på stemmesedlen vælge mellem vikinger og jantelov? Der er en vis modsætning dér. Er vi som folk kendetegnet af frisind eller angst for det fremmede? Det bliver også interessant at se hvormange der har en mening. Projektet inviterer alle med og sætter altså gang i selvransagelsen, for hvad er det, som betyder noget; hvad vil vi dyrke og dele.

Min mormors gebis
Det er lettere at dele et kunstværk end en immateriel kulturværdi. Jeg ville give en bog til en ven fra Syrien. Jeg gav ham Min mormors gebis af Jakob Martin Strid. Jeg ville også lære ham at synge en sang. Det blev Vilde kaniner af Gnags. Det kan jo ikke være H.C. Andersens eventyr hver gang.    

I en østrigsk landsbykro traf jeg engang en lokal, som havde prøvet at bo i Danmark og lære sproget, og som brød ud i en tæt på perfekt version af Benny Andersens Svantes lykkelige dag. Det er den med "Se, hvilken morgenstund, solen er rød og rund, Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar." Sangen havde indgået i sprogtræningen og, tør man vist godt sige, også i kulturforståelsen. Sangen var det eneste, som hang ved fra tiden i Danmark.

Så hvad skal vi dyrke og dele. Jeg ville være tilbøjelig til at heppe på sange af Kim Larsen, Lars H.U.G., Steffen Brandt og Anne Linnet. Andre ville finde dette slemt altmodisch og snarere pege på MØ og den slags. Spørger jeg mine børn, så ville de sikkert sige noget med Lukas Graham. Men hov, går det an, han synger jo på engelsk?

Det er ikke ligetil at sætte sig ned og lave en liste. Derfor er det ikke få menneskers beslutning. Derfor skal det ikke foregå bag et skrivebord, men kollektivt.

Vi begynder nu.

Måske vi ikke skal tage det så højtideligt, men liste det, som umiddelbart træder frem, når talen falder på "hvad er dansk kultur". Foreløbig er der kommet forslag som rødgrød med fløde, foreningsidræt og public service.

Kultur kan være noget vi spiser, noget vi synger eller måden, som vi organiserer os på. Kultur er så allestedsnærværende, at det kan være svært at se skoven for bare træer.

Da jeg boede i udlandet og holdt en fødslesdagsfest havde jeg naturligvis pyntet op med de dannebrogsflag, som en ven i Danmark havde sendt mig til dagen. Festdeltagerne fandt det urkomisk at jeg havde flag på bordet. Det er dansk kultur, at man bruger nationalflaget til markering af personlige fødselsdage. Men er det en vane, som er særlig kanonisk, altså anerkendt som mønstergyldig? Jeg synes det ikke.   

Hvad tænker du på
Andelsbevægelsen er dansk kultur. Konsensusdemokrati er dansk kultur. Jeg kan ikke lade være med at tænke videre, men da jeg har en baggrund som kunsthistoriker, er jeg tilbøjelig til at tænke i billedkunstværker, når jeg tænker kultur. Der er så meget, som jeg gerne vil vise til og tale om med mine børn og mine nye venner fra andre egne.

Der er så meget, som vi kan lade kanoner med på Trekroner. Og hvor ville jeg dog hellere investere i en ordentlig ladning kanonkunstføde end i bombastiske kampfly og listige droner.

 


24 centimeters-kanoner på  Trekroner Fortets højre flanke.

Det indledende citat er af Halfdan Rasmussen fra Halfdans ABC, som udkom første gang i 1967. 


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.