Fældet af et træ

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Jeg er lige blevet ringet op af en journalist fra Metroxpress, der ville have en kommentar om Carlsberg-sagen. 'The Carlsberg Case'. Sådan en filmappe ligger på mit skrivebord.

Det skulle egentlig have været en kort intro om udviklingen, eller afviklingen, af Carlsberg Byen som optakt til en udstillingsanmeldelse. Udstillingen har jeg endnu tilgode at skrive om, for det endte med et længere blogindlæg med titlen Jeg drikker aldrig mere en Carlsberg. Indlægget blev det mest læste blogindlæg på borsen.dk i 2015, og jeg får stadig flere filer og links i sagsmappen, for historien er endnu ikke slut.

Det troede jeg ellers. Jeg troede, at jeg skrev et lille surt opstød, fordi der var noget, som jeg ærgede mig over, men at løbet var kørt og beslutningerne ikke stod til at ændre. Men det er min fornemmelse, at noget alligevel er sket.

Hvad?

At udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen for eksempel prøver at få kulturen tilbage hvor det er muligt trods gravkøer og store omlægningsarbejder.

At udviklingsselskabet måske endda revurderer muligheden for at holde på nogle af de kulturinstitutioner, som har skabt liv i den nye bydel.

At udviklingsselskabet føler sig udfordret i forhold til at kunne leve op til varebetegnelsen om at give "mere København til København".

At udviklingsselskabet arbejder for at sikre sig at den nye bydel ikke kun bliver et sted for dem som bor, arbejder eller studerer i området.

Overjordisk vs. underjordisk
Men nu skal træerne fældes. Måske. En del er allerede røget i den botaniske have ligesom træerne langs Ny Carlsberg Vej faldt. Førstnævnte for at give plads til en ny bygning, sidstnævnte fordi de åbenbart var syge.

Når en ny bydel etableres, skal der tidssvarende rørføring til de mange nye boliger osv. Grundet ønsket om at holde biler ude af området, er der desuden udgravet til parkeringskældre ved indfaldsveje til den nye bydel. Der vil blive plantet unge træer rundt omkring, når det omfattende anlægsarbejde er afsluttet.

Så alt er velsagtens i skønneste orden. Planen er godkendt, i al fald næsten, for på mandag kl. 15 mødes Miljø- og Teknikudvalget på Københavns Rådhus for blandt andet at tage stilling til "Dispensation til fældning af Klatreskoven samt meddelelse om naboorientering vedr. tre bevaringsværdier træer på Vesterfælledvej, Vesterbro" (dagsordenens pkt. 4). Bemærk stavefejl på hjemmesiden. Bevaringsværdige er blevet til bevaringsværdier. Det handler om værdighed og værdier.

28 + 3
Udviklingsselskabet ønsker at fælde Klatreskovens 28 træer samt tre andre træer på Vesterfælledvej. Træerne er umiddelbart bevaringsværdige, derfor skal Miljø- og Teknikudvalget indover.

Hvis udvalget ikke godkender fældningen, så er det en lille kæb i hjulet på udviklingsselskabets maskineri.

Det er ikke så meget træerne jeg sørger over, det er det mere overordnede billede, som tegner sig. Billedet af at byen bliver så pæn og planlagt.

Pas på med det polerede
Lektor Svava Riesto fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet giver en interessant status i en kronik i Berlingske den 3. december 2015. Hun skriver:

"Carlsberggrunden fortæller om alle de vigtigste perioder i industrihistorien og er udpeget som nationalt industriminde. Men vi bevarer kun det rigtig gamle, og forholder os ikke til, at også industribyggeriet fra anden halvdel af 1900-tallet fortæller om vores samfundsmæssige udvikling og kultur.

De gamle Carlsbergbygninger, der bliver stående mellem nybyggeriet, bliver gerne renset. Udendørs tilbygninger og materiel tages væk, så det kommer til at se ud som om tiden har stået stille og det beskidte arbejde, der også var en del af bryggeriet, ikke har fandtes.

Det kan vi se på Administrationsbygningen, Maskincentralen og Kedelhuset. Med denne fokus på at videreføre de ældste bygninger og i en sådan renset form, udviskes noget af det særlige ved Carlsberg, der er skabt gennem konstant ombygning til skiftende produktion gennem 150 år.

Da arbejderne forlod Carlsberggrunden i 2008, var den spækket med små brugsbygninger, rør, kæmpemæssige ståltanke, der råbte på genbrugsideer. Her var gamle kastanjetræer og en langstrakt udendørs ølvægt, hvor forbipasserende kunne lade sig veje sammen med vennerne. Her var et øltag, som blev genbrugt som det unikke byrum Rebskoven. En sådan rigdom er svær at opfinde fra scratch. Alligevel er de fleste af disse elementer i dag forsvundet i byudviklingens og bygningsbevaringens navn, lige som vi var ved at få øje på dem."

Måske kunne man finde autentiske industritids-rester frem og give dem nye placeringer? Måske kunne man give de gamle fabriksbygninger en polering med meget let hånd og lade dem fremstå lettere slidte og beskidte? Måske kunne man lade nogle flere af de gamle træer stå?

Klatreskoven er en spøjs klatreindretning som bruger gamle ølkasser, store skraldespande, en udrangeret bil og andre forhåndenværende materialer til at lade folk klatre rundt i trætoppene. Når der ikke hænger børn og voksne i træerne, virker det som en skulpturel indretning af byrummet. Alt andet end poleret.


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.