BaneBranchen, et nyttigt netværk - men er der tre medlemmer for meget?

Knud Erik Andersen

I dag tirsdag d. 17. maj afholder foreningen BaneBranchen en konference, hvor alle baneinteressenter mødes. Den slags arrangementer kan være ganske nyttige  – men kan centrale styrelser og universiteter være medlem af en sådan lobbygruppe og stadig anses for tilstrækkeligt uafhængige?

BaneBranchen har et agtværdigt formål nemlig at sikre bedre uddannelser på baneområdet. Historisk har dette fagfelt været underprioriteret, og DTU (Danmarks Tekniske Universitet) skal især påskønnes for, at have sat nyt fokus på området. Uddannelsesbehovet skal jo ses i forhold til de meget betydelige jernbaneinvesteringer, der netop i disse år er i gang eller under planlægning.

BaneBranchen har i alt tre hovedformål:

  1. Uddannelse af ingeniører, som er specialister i jernbaneteknologi, og som kan løse de tekniske udfordringer og arbejde tværfagligt

  2. Formidling af viden om jernbanens udfordringer og muligheder til sine medlemmer

  3. Varetagelse den danske jernbanes interesser gennem oplysning

Det første formål er allerede omtalt, men det er nok især det sidste, der påkalder sig interesse nemlig varetagelse af jernbanens interesser. Det sker på flere måder, men især den årlige banekonference er en markant markering af denne interessevaretagelse.

Ser man på medlemsskaren, så omfatter den en lang række jernebane-interessenter primært fra det private erhvervsliv. Men derudover er der tre medlemmer, der påkalder sig opmærksomhed: Trafikstyrelsen, Banedanmark og DTU.

Dansk Vejforening kan vel siges at være en slags pendant til BaneBranchen - blot på vejområdet. Vejforeningen er en klar lobbyorganisation, og der er da heller ingen myndigheder eller universiteter blandt foreningens medlemmer. Nu har foreningen heller ikke været helt så smart som BaneBranchen som har såvel et veldædigt som et mere lobbypræget formål. Vejforeningen melder klart ud, at den alene er en lobbyorganisation: ”Dansk Vejforening er en privat organisation på vejområdet. Vores medlemmer er virksomheder og organisationer, der har professionel interesse i veje.” Her er hverken Vejdirektoratet eller DTU medlemmer, selvom de sikkert var mere end velkomne.

Når det derimod gælder BaneBranchen, så er Trafikstyrelsen, Banedanmark og DTU helt fremme i den såkaldte guldklasse af medlemmer, og som det fremgår af formålet, så er det ikke bare uddannelse men også varetagelse af bl.a. økonomiske og politiske interesser, det drejer sig om.

Trafikstyrelsen er en central regulerende myndighed på området. Det er naturligvis vigtigt, at en sådan styrelse til stadighed kan vise, at den er neutral, objektiv og uafhængig af økonomiske interesser hos private interessenter.

Ser vi på Banedanmark så er denne styrelse storforbruger af private entreprenør- og rådgiverydelser. Det er derfor også vigtigt for Banedanmark, at der interessemæssigt er vandtætte skotter til de virksomheder, som Banedanmark benytter sig af.

Endelig og måske vigtigst er der så DTU. DTU er jo et universitet, der skal kunne forske uafhængigt af diverse kommercielle interesser. Også her er der et stort behov for, at DTU kan forvisse omverdenen om, at man agerer frit og uafhængigt. Forskningsmæssig frihed er jo nærmest det, der kan definere et universitet. DTU bliver også brugt af Transportministeriet som ekspertcenter på en lang række fagområder, og den rolle forudsætter tydelig uafhængighed af eksterne kommercielle interesser.

BaneBranchen er muligvis fra start af tænkt som en forening, der kun skulle sikre udvikling af uddannelser på jernbaneområdet, og her er der ingen problemer med at have DTU som aktivt medlem. Men som Banebranchen har udviklet sig, er det nu snarere en lobby- og salgsorganisation, og så bør advarselslamperne begynde at blinke. BaneBranchen skriver selv:”En gang årligt afholder BaneBranchen Den Danske Banekonference, som er Skandinaviens største banekonference, hvor industri og politikere mødes”Men er det en relevant opgave for et universitet at være medlem af en organisation der ”bringer industri og politikere sammen”, som jo uden omsvøb er rendyrket lobbyvirksomhed?

Kan universiteter, offentlige styrelser mv. så ikke med god samvittighed være medlem af diverse faglige fora? Jo naturligvis - men man bør i hvert enkelt tilfælde være meget opmærksom på, om foreningen har et formål – formuleret eller praktiseret – der effektivt sikrer mod mistanke om administrativ, økonomisk eller forskningsmæssig afhængighed. Er det ikke tilfældet, bør man overveje sit medlemskab. Det forhindrer naturligvis ikke de pågældende institutioner i at deltage i eller holde oplæg ved sådanne arrangementer, men det er vigtigt, at myndigheder og universiteter demonstrerer klar uafhængighed af private virksomhedsinteresser.


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.