You're a sophisticated audience

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Under varebetegnelsen info comedy og titlen Driving the Blues Away skaber Olof Olsson i en to timer lang performance sammenhæng mellem Toblerone, computerindustri, Marco Polo, kokain, aktionærerne i Birkshire Hathaway, Charlie Chaplin og en fjern fortids frugthave.

I går havde jeg den fornøjelse at overvære seancen i kunstnerens hjem i indre by, hvor der var stillet stole op til de knap femten gæster, som passede ind i den lille lejlighed hvor kunstneren serverede friskbrygget kaffe og rom før han trak det hvide gardin for, slukkede for baggrundsmusikkens tyske slow techno, tændte kontorlampernes spotlys, rullede sit ryatæppe ud og gik i gang.

Optrinnet er bundet ind i en kærlighedshistorie om en kvinde, der er allergisk overfor appelsiner.

"You're a sophisticated audience" får vi at vide undervejs, hvor han er i kontakt med de fremmødte og beder os gentage kapitler og underkapitlernes overskrift. Der er 17 kapitler og en pause halvvejs. Pausen varer ni og et halvt minut. De to timer virker ikke som lang tid, og man skal følge godt med i de mange detaljer.

Tjek selv

Den er god nok. Det er rigtigt, når kunstneren fortæller om Vin Mariani, som blev produceret fra 1863 og mange år frem og solgt som en opkvikkende drik brygget på rødvin fra Bordeaux og kokain fra Sydamerika. Og her ligger linket til Coca-Cola.

Kunstneren viser plancher undervejs, analyserer reklameslogans ("the real thing" Coca-Cola; "your potential, our passion" Microsoft) og har en forklaring på Pepsis håbløse konkurrence mod Coca-Cola.  

Interessen for erhvervsliv kobles til interessen for kultur (krop og religion). Det handler om Steve Jobs og Bill Gates. Og om Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche. Om Carlos Slim Helú. Og om en dansk præst, som opfandt en skrivemaskine og hvad dét måske har haft af betydning for erklæringen om Guds død. Springene er en lille smule gakkede, uden at det går ud over det, som åbenlyst er faktuelt.

Flere gange vender kunstneren tilbage til det forunderlige ved at en af verdens mest succesrige brands har taget navn efter en frugt. Der er ikke nogen åbenlys logik eller klar symbolik. Kunstneren har mange teorier om og associationer over Apples logo.

Kunsten at undre sig

Han er yderst opmærksom. Han undrer sig og forholder sig til fakta om altings oprindelse. Han ser også på Microsoft. Hvorfor hedder skriveprogrammet Word og ikke Words? Hvorfor hedder styresystemet Windows og ikke Gates? Til alle spørgsmål findes tilsyneladende et svar.  

Billeder af nøglepersoner mikses med billeder fra kunsthistorien, og nævnes der en lokalitet, så er der et print af et kort, hvortil knyttes en kommentar. Hvorfor er Infinity Loop rundt om Apple Campus i Cupertino, Californien, brudt af Mariani Avenue? Har det nogen betydning, at der førhen lå en frugtplantage for abrikoser og svesker?

Det kommer også til at handle om grise. Om den dobbelte diminutiv, 'porcellana', som betyder meget lille gris på italiensk og desuden har været slang for kusse. Om hvorfor englændere foretrækker at sige 'china' fremfor 'porcelain'.

Tak for forestillingen

Alle de mange informationer er indstuderet fra et manuskript, som efter sigende skifter karakter for hver gang, performancen afvikles.

Jeg går derfra og er opløftet, ikke fordi jeg nu forstår altings sammenhæng, men fordi kunstnerens opmærksomhed og undren er inspirerende, fordi han er en god fortæller, fordi han har fundet frem til nogle interessante faktuelle detaljer og fordi han er en stærk performer.

Han er selvsikker, men følsom. Personlig uden at være privat. Han virker kontrolleret, fordi han kender strukturen for sit manuskript, men han tillader sig også at være impulsiv og afviger en smule undervejs, for her er ingen teleprompter, ingen suffløse i orkestergraven. Vi sidder i hans hjem og det hele virker meget håndholdt.

Olof Olsson har siden 2007 arbejdet med performance som kunstnerisk udtryk, og han har raffineret en form, hvor han, med nystrøget skjorte og en vis alvorlighed, tålmodigt forklarer forholdsvis abstrakte eller indviklede forhold. Trods fakta og alvor, er der humor og poesi. Publikum ler let enkelte steder undervejs.    

Det vil aldrig være det samme at spise en Toblerone.

Alle billeder herunder fra seancen den 26. april 2016. Mere om kunstneren her. Det forventes, at kunstneren fortsætter med Driving the Blues Away tirsdag aftener i maj og tildels juni. Billetter af 50 kroner pr. person kan købes direkte hos kunstneren som tager imod bookings på olof@olof.cc. 


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.