Forstå finanskrisen i én figur

Teis Knuthsen
BLOGS Af

Her er en figur fra Peter Praet, cheføkonom i den Europæiske Centralbank (ECB). Figuren viser det samlede udlån/opsparing  i Spanien og Tyskland, vist som årsstigningstakter.

Forstår du denne figur vil du forstå mange af de problemer vi har med vækst og økonomisk politik i Europa, og måske vil du ligefrem være enig med mig i, at både penge- og finanspolitik er særdeles uhensigtsmæssigt indrettet. 

 

Her er den så: 

 

 

Kilde: ttp://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2016/html/sp160425_slides.en.pdf

 

Figuren opdeler nettoopsparing i Tyskland og Spanien på 4 typer af aktører: husholdninger, finanssektor, ikke-finans virksomheder, samt offentlig sektor. Summen af de fire sektorers samlede opsparing er per definition lig med et lands betalingsbalance (hvis alle fire indenlandske sektorer er nettolåntagere må der lånes i udlandet, hvilket giver et underskud på betalingsbalancen).

 

Se på Spanien: Inden krisen var husholdninger + ikke-finans virksomheder store låntagere (med mere end 10% af BNP), mens finanssektor + offentlig sektor havde et lille opsparingsoverskud. Samlet set lånte Spanien penge i udlandet, og betalingsbalanceunderskuddet lå på næsten 10% af BNP.

 

Under krisen overtager den spanske stat hele forpligtelsen, og budgetoverskuddet falder til et underskud på mere end 10% af BNP. Den private sektor begynder efterfølgende at spare op (afdrage på gæld). Spaniens samlede opsparing går efterfølgende i plus og man eksporterer nu kapital til udlandet (betalingsbalanceoverskud).

 

Her er den første pointe: Spaniens budgetproblemer opstår ved at staten indtræder som garant for den private sektor. Dette er det samme som i f.eks. Irland. I Grækenland er det den offentlige sektor, der går konkurs, ikke den private, og man skal ikke sætte lighedstegn mellem Grækenland og Irland/ Spanien.  

 

Den anden pointe er at Spanien var afhængig af at låne penge i udlandet for at dække lånebehovet. Finanskrisen stoppede nærmest på et døgn (Lehman's konkurs) adgangen til international finansiering. Indenlandsk finansiering er altid en form for omfordeling indenfor et land, men skal du låne i udlandet kan det give andre problemer.

 

Den tredje pointe er, at finanssektoren i Spanien i perioden 2010-2012 (euro gældskrise perioden) øgede sin opsparing kraftigt, for derigennem at styrke sin kapitalisering. Denne bevægelse var til dels drevet af et hårdere reguleringstryk. Når banker netto sparer op kan de logisk nok ikke øge deres udlån (med mindre de netto rejser kapital).

 

Den fjerde pointe er, at alle tre private sektorer i Spanien, og de to primære private sektorer i Tyskland, i dag har et betydeligt opsparingsoverskud, mens den offentlige sektor er i underskud. Det betyder bl.a. at den private sektor ikke drager så stor fordel af faldende renter gennem en lempelse af pengepolitikken, som man kunne tro, og at der kan være tale om negative effekter (mindre renteindtægt). Derimod er pengepolitikken til fordel for den offentlige sektor, der kan finansiere sine underskud billigere.

Det har længe været en bekymring for mig at centralbankerne i Europa ikke rigtig synes at forstå dette. Pengepolitikken virker med andre ord ikke særlig godt, så længe den private sektor ikke efterspørger lån.

 

Den femte og sidste pointe er,  at set fra et vækstperspektiv så er budgetunderskuddene ikke store nok, hverken i Tyskland eller Spanien. Hvis udgangspunktet er, at den private sektor ønsker at spare op, så skal den offentlige sektor som minimum anvende det opsparingsoverskud. Gør man ikke det så "eksporteres" penge som et betalingsbalanceoverskud.

Fokuseringen på en ”stram og troværdig” finanspolitik i Europa er forståelig, men altså ikke hensigtsmæssig fra et vækstperspektiv. Kombineret med pengepolitikken kan man kun konkludere, at den økonomiske politik i Europa er forkert indrettet.

 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.