Tag storby-jobbet med til Anholt

Erik Høgh-Sørensen

Forleden talte jeg på en konference arrangeret af Dansk Industri om dét at bo på en fjern og naturskøn ø og samtidig have et godt job i storbyen. Mit budskab var, at hvis man drømmer om det, så kan det nok også lade sig gøre.

Konferencen var arrangeret af DI Hovedstaden med titlen ”Vi mangler dygtige hænder – hvad gør vi?” og handlede bl.a. om rekruttering og brugen af ny teknologi i fremtidens arbejdsmarked.

En del af løsningen er fjernarbejde, men ofte står noget i vejen. Herom længere nede.

Via skype blev jeg interviewet om dét at bo på den fjerne Kattegat-ø Anholt. Den ligger ca. tre timers færgesejlads fra fastlandet og seks timers transport fra det Mærsk-kontor, hvor jeg i princippet burde have siddet – hvis ikke min arbejdsgiver og jeg havde fundet en effektiv løsning.

"Work-Life Balance"

Min baggrund er bondsk, men jeg har tidligere boet i København, Bruxelles, Miami og San Francisco. Så på Anholt værdsætter jeg at undgå trafik, bilpendling og S-tog.

Man kan cykle med sine børn hen i skolen og børnehaven, hvor der i alt i disse år er omkring 15 børn. På skolevejen møder man ikke andre køer end dem på markerne, og i denne tid ser og hører man spover, klirer, strandskader, havørne og storke og sågar eksotiske guldpiroler (billede, m. tak til Fugle-Frank).

Man lever ofte af lokale råvarer, hvilket vi har gjort i en grad, at min ene datter på et tidspunkt erklærede, at nu gad hun altså ikke spise flere jomfruhummere.

Her er trygt. Små børn cykler selv rundt. Uden for turistsæsonen låser de færreste dørene, for som en lokal engang forklarede mig, hvorfor skulle man det, hvis nu naboen kom forbi for at aflevere noget, han havde lånt?

Men nok om idyllen.

Hvad skal der til for at tage storby-jobbet med?

Det kræver en grundlæggende og gensidig tillid mellem chef, medarbejder og kolleger. Og det kræver et jobindhold, der ikke konstant og hele tiden fordrer ens personlige og fysiske tilstedeværelse i HQ.

I mit tilfælde var jeg som kommunikationschef i Maersk Container Industry heldig med i 2011 at have en fleksibel og fremsynet CEO. Han syntes utvivlsomt, at jeg var lidt af en ø-tosse, men var samtidig åben over for ideen.

Møder blev "klumpet" sammen

For det andet havde jobbet en karakter, som i det hele taget gjorde det muligt at ”klumpe” fysiske møder sammen på fastlandet ca. hver 10. dag. En stor del af kommunikationen og brandingen var global og blev eksekveret per kontrakt via udenlandske udbydere. Hvor jeg fysisk sad som kommunikationschef, var ligegyldigt.

Når jeg var fysisk til stede på min arbejdsplads, gjorde jeg meget ud af de personlige relationer. I alle virksomhedens afdelinger. Det er en forudsætning for, at arbejdet resten af tiden foregår nemt via telefon og gode net-forbindelser. Personlige samtaler og kontraktforhandlinger bør naturligvis tages in persona.

Og hvad fik Mærsk så ud af det?

Jamen hov, spurgte nogle, hvad får virksomheden så ud af, at en medarbejder ”feder den” som naturens muntre søn?

Svaret er: Masser! Virksomheden får mere tilfredse og dermed mere produktive medarbejdere. Den pendlertid jeg sparede, blev ofte til effektiv arbejdstid på kontoret. Naturligvis fungerede ordningen, for jeg var jo endnu mere opsat og motiveret.

Så er der det sociale. Her følger de tre vigtigste råd, jeg giver i mit foredrag ”Så følg dog drømmen og flyt til u’kants-Danmark”:

  1. Test ø-livet først: Mange øer gør det i dag nemt at afprøve det nye liv. I en midlertidig bolig kan man i 1-3 måneder teste om drømmen nu også holder mål med virkeligheden. I den tid kan man vurdere, om det er praktisk muligt at tage ens arbejdsprojekter med.
  2. Vurdér børnenes trivsel: De fleste ø-skoler modtager gæster med åbne arme og hjerter, og mange har lave klassekvotienter. Det betyder, at ens barn eller børn undertiden kan få mere opmærksomhed og evt. læring end på en storbyskole. På Anholt leger børn ofte på tværs af alder, hvilket er godt, men dette aspekt går begge veje. Opstår der konflikt, skal man kunne tackle det fornuftigt og hurtigt. Børnene finder ikke bare nye venner, for der er ikke så mange at tage af. Men også dét rummer i øvrigt en vigtig læring.
  3. Afstem de sociale forventninger: I tilfældet Anholt er der kun ca. 130 fastboende på 22 kvadratkilometer sand, ørken og morænebakker. Det er hverken et ø-kollektiv, hvor alle overrender hinanden hele tiden, eller et sted med fuldstændig tavse individualister. Kulturlivet er ret rigt, og øens fastboende tager mange skægge initiativer. Byder man ind og bidrager, er man med. Men det står også én helt og befriende frit at vælge værdien af eget selskab.

Note: Fra 2016 har jeg forladt Mærsk for at blive partner i den private virksomhed Analyseenheden 4V. På grund af mange personlige møder er det sværere at bruge øen som base. Men jeg er her fortsat.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).