Hukommelsen er kort hos SKAT

Kim Pedersen
BLOGS Af

I slutningen af januar havnede et lovforslag på mit skrivebord – 50 sider. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i. Der er heller ikke noget usædvanligt i, at lovforslag eller love på skatterådet har lange navne med høje lixtal.

Det lovforslag, som jeg så foran mig, og som nu er blevet til en lov, havde det mundrette navn"Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om børne- og ungeydelse og opkrævningsloven".

Hvad gemmer der sig bag denne overskrift, og er det værd at læse sammen med de godt yderligere 100 siders forarbejder, der fulgte lovforslaget på vej gennem Folketingets behandling? Lovforslaget blev i ubemærkethed vedtaget før påske.

Borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige vokser, mens SKATs inddrivelse af gæld er sat mere eller mindre i bero. Det automatiske inddrivelsessystem, EFI, blev sat i stå i september sidste år. En af grundene til, at dette skete var, at Kammeradvokaten i en rapport havde rettet en sønderlemmende kritik mod den måde, hvorpå SKATs computere automatisk indkradsede penge hos borgerne. Der var store problemer med sagsbehandlingen i forbindelse med opkrævning af gæld, og der blev påvist eksempler på, at SKAT hos borgere opkrævede gæld, som ikke eksisterede i den forstand, at gælden havde været forældet igennem flere år. Det blev også kritiseret, at væsentlige sagsbehandlingsregler var blevet tilsidesat af SKAT.

Noget af det, der blev lukket ned for var SKATs mulighed for modregning. Systemet betød, at hvis en borger havde gæld til det offentlige, kunne SKAT fuldt lovligt modregne gælden i f.eks. borgerens børnecheck eller penge, som borgeren skulle have tilbage i skat.

Dét, der blandt andet gemmer sig nede i de mange sider, er, at skattemyndighederne igen skal have mulighed for at foretage modregning, og at dette kan ske uden såkaldt partshøring af borgeren og uden en forudgående vurdering af borgerens økonomiske forhold.

Disse linjer måtte jeg læse et par gange, da jeg er af den opfattelse, at et retssamfund blandt andet er karakteriset ved, at en borger har en adgang til at gøre sig bekendt med, på hvilket grundlag en offentlig myndighed træffer en afgørelse. Dette er kernen i parthøring. Disse regler er delvist sat på hold med den nye lov.

At en borger skal "parthøres", er en af hjørnestenene i den gode tradition, vi har i Danmark for, at man skal involvere borgeren inden, der træffes en afgørelse. Så meget desto mere gælder det, når afgørelsen må forventes at være byrdefuld for borgeren, hvilket en modregning må siges at være.

Jeg har igennem mange år hjulpet virksomheder og borgere med at forsøge at gennemskue detaljerne i den skyld, som de pågældende skulle have til skattemyndighederne. Jeg er ofte stødt ind i fejl, og i flere situationer har selv SKATs medarbejdere desværre ikke været i stand til at redegøre for, hvordan en borgers skyld var sammensat af gæld, rentetilskrivninger, hele eller delvise modregninger osv. osv.

Såfremt man dog lægger lidt energi og virkelyst i en gennemgang af de opgørelser over gæld, der kommer fra SKAT, lader det sig gøre at finde ud af, hvad der er op og ned, hvad der er forældet, og hvad der kan opkræves. Min erfaring viser, at dialog med borgeren og eventuel en rådgiver bidrager til en fælles forståelse for, hvad der skyldes. Dette har SKAT også glæde af. Derfor er partshøring vigtig.

Det er denne dialog, som SKAT med de nye regler delvist har sløjfet og erstattet af et system, hvor SKAT mere eller mindre automatisk kan foretage modregning uden dialog med borgeren.

De nye regler er ikke i overensstemmelse med de traditioner, som vi har, når offentlige myndigheder skal træffe afgørelser i forhold til borgere. Man skulle ikke tro, at SKAT har haft lejlighed til at læse Kammeradvokatens sønderlemmende kritik fra efteråret 2015 af hele inkassosystemet og sagsbehandlingen på området.

Spørgsmålet om manglende partshøring blev stort set ikke omtalt, da Folketinget behandlede de nye regler. Der var fokus på, at opkrævningerne "skulle glide" med, hvad jeg forstår, er midlertidige regler, indtil SKAT er kommet på sporet igen. Vi skal have penge i kassen, og så må partshøring og god sagsbehandlingsskik vige.

Automatisering er naturligvis nødvendig, men man skal lære af sine fejl, og det gælder også på skatteministerens område. Derfor er det dybt betænkeligt, når der gennemføres regler om, at modregning kan ske uden høring af skyldneren, også selvom lovforslaget er fremsat for at undgå yderligere forældelse af gæld, medens SKAT bikser med at få indført et nyt it-system, hvilket kan tage mange år.

Sagsbehandling kan ikke overtages af it-systemer, som ingen har det fulde overblik over. Det er derfor bydende nødvendigt, at der tilføres ressourcer til manuel sagsbehandling, hvilket er en forudsætning for, at helt fundamentale sagsbehandlingsregler og principper overholdes.

Jeg mener, at de nye regler ved først kommende lejlighed bør ændres, såfremt skatteministeren og Folketinget mener det alvorligt, når der tales om at gøre noget ved retssikkerheden på skatteområdet.


 

Se flere blogs



Profil

Kim Pedersen

Kim Pedersen

advokat, partner i Sirius Advokater
Kim Pedersen blogger om retlige emner med skat som fortegn. Han tilbyder dybdegående forklaringer på alt fra generationsskifteskatter over skattevilkår for små og mellemstore virksomheder til Skatteministeriets nyeste påfund.

Kim Pedersen har mere end 25 års erfaring fra begge sider af bordet. Han har arbejdet hos Skat, i et større revisionsfirmas skatteafdeling, og de seneste mange år som advokat med hovedfokus på mindre og mellemstore virksomheder og deres ejere. Kim Pedersen er formand for Advokatrådets Skatteudvalg og medlem af Skattelovrådet..