Det er fair at Yen styrkes, men det viser at QE ikke virker

Teis Knuthsen
BLOGS Af

Den japanske yen er steget til det stærkeste niveau i 17 måneder overfor amerikanske dollar. Det har givet uro i Japan, hvor såvel aktiemarkeder som politikere har pivet lidt over det. Mange sætter nu lighedstegn mellem en stærkere valuta og en svagere økonomi, med et svagere aktiemarked til følge. 

 

I princippet er en styrkelse af yennen dog helt fair. Fair value ud fra det man kalder en købekraftsbetragtning (af økonomer kaldet PPP eller purchasing power parity) ligger omkring 84 for USD/JPY. Sammenholdt med dagens kursniveau er JPY fortsat omkring 30% undervurderet.

 

I figuren nedenfor viser jeg den faktiske udvikling i USD/JPY, sammenholdt med et købekraftsestimat (PPP). Da PPP baseres på udviklingen i relative priser, svinger den meget mindre en valutakursudviklingen, men PPP er et langsigtet anker for prisudviklingen i valutamarkederne. 

 

 

Da USD/JPY var på sit højeste var yennen mere end 40% undervurderet, hvilket tangerede de ekstreme niveauer fra 1980’erne. Den gang var skævhederne i valutamarkederne så betydelige, at det ledte til flere internationaler aftaler om at kontrolere valutamarkederne, først Plaza aftalen fra 1985, senere Louvre aftalen i 1987. 

 

I figuren nedenfor viser jeg afvigelsen mellem valutakursen og PPP i procent. Valutaer svinger normalt i store, lange cyklusser, hvor der gerne er udsving på mere end 20%-point på begge sider af fair value.  

 

Selv da yennen var svagest sidste år, var der flere, der argumenterede for et yderligere fald, ikke mindst med udgangspunkt i Japan pengepolitik. Dette kunne dog kun give mening, hvis man troede at centralbanken (Bank of Japan) ville debasere valutaen fuldstændigt.

 

I princippet er det det Bank of Japan har prøvet at gøre gennem en markant udvidelse af pengebasen, men i praksis har det vist sig sværere end som så at gøre en valuta værdiløs.

 

Interessant nok viser yennens seneste styrkelse også, at pengepolitik baseret på kvantitative programer (QE), som USA tidligere har benyttet, og som ECB bruger i dag, ikke er særlig virkningsfuld, hverken til at skabe vækst, inflation, eller altså en vedvarende svækkelse af valutaen. Hvis man gennem QE havde skabt ukontrollabel inflation, så kunne man nok også have svækket valutaen. Men man kan altså tilsyneladende ikke blæse uden at have mel i munden, pengepolitisk set. 

 

Set med hjemlige øjne er udviklingen i Japan også en påmindelse om, at mange centralbankers kapløb mod ekstremt lave, og negative, renter kombineret med en aktiv politik for at svække valutaen hurtigt bliver et nulsumsspil. 

 

 

 

 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.