Lisbet Røge Jensen

Ligestilling er også et spørgsmål om vilje

BLOGS kvinder, ledelse, kvindekvoter, ligestilling Anne-Mette Ravn
21. mar. 2016 Kl. 15:14

I begyndelsen af marts fejrer kvinder verden over hvert år Kvindernes Internationale Kampdag, der i mere end 100 år har markeret kvindernes kamp for ligestilling. Men hvor meget kæmper danske kvinder egentlig for deres egne muligheder i det danske erhvervsliv?

De seneste år har debatten om manglende ligestilling i dansk erhvervsliv huseret i medierne. Mange skyder skylden på den mandsdominerede topledelse og peger på kvindekvoter som en mulig løsning. Min påstand er, at ansvaret for øget ligestilling i erhvervslivet ikke kun er mændenes, men at kvinder også selv skal blive bedre til at stille sig til rådighed for ansvarsfulde poster.

Har ikke oplevet barrierer
Jeg har selv været, og er stadig, medlem af flere bestyrelser og bestredet lederposter i dansk erhvervsliv. Og jeg har aldrig oplevet barrierer eller at blive forfordelt, når der skulle vælges ledere og bestyrelsesmedlemmer, blot fordi jeg er kvinde.

I efteråret 2015 skulle vi hos Hartmanns finde kandidater til at besætte direktørstillinger i to private og to offentlige organisationer, der vel at mærke ikke agerer i mandsdominerede brancher. Kun 15 procent af ansøgerne var kvinder! Når kun 15 ud af 100 kandidater er kvinder, så er det selvsagt svært at ændre på fordelingen mellem mænd og kvinder i erhvervslivets top.

Det er et stort problem, at der ikke er flere kvindelige ansøgere, for selvfølgelig skal vi have flere kvinder ind i den danske topledelse. Ikke fordi kvinder nødvendigvis er mere kvalificerede end mænd, men fordi det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi ikke får bragt halvdelen af vores talentmasse i spil. Et større og mere blandet kandidatfelt gør alt andet lige den endelige kandidat endnu mere kvalificeret.

Kvinderne skal selv på komme på banen
På uddannelsesområdet ser vi i øjeblikket, at kvinder i højere grad end mænd gennemfører videregående uddannelser, og det tyder på, at vi på sigt vil få endnu flere kvalificerede kvinder. Det virker paradoksalt, hvis vi skulle ende med at stå i et samfund, hvor kvinderne er den mest veluddannede del af befolkningen, men at de ikke vil bruge deres evner på at få indflydelse på erhvervs- og samfundsudviklingen.

Min opfordring til alle kvinder er derfor, at de selv byder op til dans, og ikke venter på, at nogen byder os op. Hvis vi skal ændre på kønsfordelingen i toppen af dansk erhvervsliv, så er det en nødvendighed, at vi kvinder har lysten og viljen til at påtage os et ansvar. Også når vi møder modgang. 

Profil

Anne-Mette Ravn

Anne-Mette Ravn

Anne-Mette Ravn er CEO i et af Danmarks største konsulenthuse i jobsektoren, Hartmanns, som beskæftiger sig med kompetenceområderne ”ansættelse”, ”fastholdelse”, ”afvikling” og ”rådgivning tilbage til jobbet”.

Hun kender den danske jobsektor til fingerspidserne og sidder blandt andet også i bestyrelsen i Vikarbureauernes Brancheforening og den frivillige organisation MOT.

Anne-Mettes store passion er spændingsfeltet mellem mennesker, ledelse, job og organisationer. Hun blogger om udviklingen på jobmarkedet, betydningen af ledelse, human ressources og medarbejdertilfredshed. Samtidig holder hun et vågent øje med de megatrends, der præger og kommer til at præge det danske og globale jobmarked.

Anne-Mette har en MA i International Business and Modern Languages og har beskæftiget sig med rådgivning og ledelse i jobsektoren de sidste 16 år.



π