Hvad gør Super Mario nu – og betyder det noget?

BLOGS Rentemøde ECB Bo Bejstrup Christensen
7. mar. 2016 Kl. 15:38

Torsdag sker det igen – Den Europæiske Centralbank (ECB) fortæller verden, hvad den har tænkt sig at gøre med pengepolitikken. Spørgsmålet er ikke,omde gør noget – det nærmest lovede centralbankchef Mario Draghi ved mødet i januar. Siden da har specielt de skuffende inflationsdata kun banket det søm helt på plads. Spørgsmålet er derfor snarere,hvadECB gør. Og endnu mere interessant – hvad bliver konsekvensen for os investorer?

Det nemme først – derfor lemper ECB
ECB lempede senest pengepolitikken i december, hvorfor det kan virke underligt, at de allerede må i arbejdstøjet igen tre måneder senere. Årsagen er ganske enkelt, at ECBs forventninger i december var for optimistiske. Deres inflationsprognose – basalt set hele deres eksistensgrundlag – var allerede dengang optimistisk, idet de forudså stabil og senere stigende inflation tilbage til målet lige under 2 pct. i løbet af de næste to år.

Ifølge ECBs prognose skulle den årlige kerneinflation – dvs. forbrugerprisstigningerne ekskl. energi og fødevarer – således ligge på lige under 1 pct. i februar. I stedet kom den tættere på 0,5 pct. Oveni hatten kommer tumulten på de finansielle markeder, politiske risici samt blandt andet en stærkere valuta end forudset. Alt sammen faktorer, der øger risikoen for lavere vækst, end ECB forventer. Eller sammenlignet med en sportsgren – de er milevidt fra at score mål, bolden flytter sig nærmestvækfra målet for hver dag, der går, og det er efterhånden så længe siden, de sidst har scoret, at tilskuerne begynder at tvivle på, hvorvidt ECBnogensindevil score igen. Det er selvsagt ikke holdbart!

Hvis det var op til os…
Blev vi spurgt, hvad vi ønsker os mest af ECB, bad vi om følgende:

De negative renter skader bankernes indtjeningsevne. Og selvom vi godt ved, at det nærmest er et fyord i disse tider at plædere for, at bankerne skal have lov til at tjene penge, bør det efterhånden stå klart for enhver, at et svagt banksystem er til skade foralle.Hvis bankerne ikke kan og vil låne penge ud, svækkes virksomhedernes muligheder for at investere, ekspandere og ansætte. Og forbrugernes muligheder for at købe boliger, investere i eksisterende boliger eller forbruge varige forbrugsgoder svækkes ligeledes. Kort sagt – vi har brug for et sundt banksystem for at få en sund økonomi. Det er efter vores vurdering den vigtigste årsag til, vi i Europa kæmper med lav vækst og høj arbejdsløshed på 7. år, mens amerikanerne omvendt nyder vækst på 7. år, lav ledighed og endda tegn på stigende lønvækst. De fiksede nemlig deres banksystem, umiddelbart efter krisen i 2008/2009.

Vi anerkender fuldt ud, at der er institutionelle årsager til, at en lignende løsning ikke kunne eksekveres i euroområdet, men ikke desto mindre har det taget alt for lang tid at få fikset bankerne. Seneste bevægelse ned i negative renter gør det ikke nemmere for bankerne at styrke deres indtjening. Dermed kan de heller ikke styrke deres udlån. Derfor bør ECB efter vores vurdering se på fx Danmark, hvor Nationalbanken har introduceret faciliteter til at mindske skaden på bankernes indtjening fra de negative renter.

Vis, hvem der er chefen
Men øverst på vores ønskeseddel står der kort og godt – show us who is boss!

Draghi siger selv, at risikoen for, at inflationsforventningerne er for lave for længe, potentielt betyder, at den nuværende periode med lav inflation bider sig endegyldigt fast, og at ECB dermed aldrig når tilbage til 2 pct.

Sagt på en anden måde – hvis dit hjemmehold aldrig scorer, mister selv de største fans ultimativt tilliden. Hvis han virkelig mener det, bør han også handle derefter. Fortæl os, at ECB køber obligationer, indtil arbejdsløsheden er faldet til mindst 8,5 pct. Den er pt. lige over 10 pct. Uden lav arbejdsløshed accelererer lønvæksten aldrig. Og uden lønvækst får vi aldrig vedvarende inflation. Fortæl os  endvidere, at løber ECB tør for papirer at købe  under de nuværende rammer, så  udvider de rammerne – herunder til obligationer udstedt af banker, hvis en ny krise truer bankernes evne til at finansiere sig.

Vis markederne, hvem der bestemmer. Gør det med overbevisning. Og gør det med overvældende styrke! Kun på den måde kommer vi tilbage til vedvarende vækst, lavere ledighed – og ultimativt højere inflation.

Tilbage til virkelighedens verden – hvad gør de?
ECB leverer torsdag en rentenedsættelse på minimum 0,1 procent. Vi mener også, at de gør forslag nummer  ét ovenfor til virkelighed og mindsker de skadelige effekter af de (nu endnu mere) negative renter. Slutteligt vurderer vi, at de annoncerer noget nyt omkring opkøbsprogrammet. Desværre nok ikke helt på linje med forslag nummer to. Men ikke desto mindre er der dog tale om et kraftfuldt indspark fra ECB, der nok skal understøtte vores spæde opsving i regionen og beskytte mod nogle af de åbenlyse risici. Det er selvsagt godt nyt for os alle.

Men er det godt nyt for investorerne? Her må vi indrømme, at vi er lidt mindre klare i spyttet. ECB leverede en fæl skuffelse i december, idet markederne havde sat næsen op efter endnu mere. Undertegnede tog også fejl.

ECB har denne gang været ekstraordinært forsigtige omkring deres kommunikation. Således blev det – ifølge det frigivne referat – diskuteret på mødet i januar, at man skulle forsøge at undgå ”overdrevne forventninger i markedet”. Men markedet har allerede indregnet mindst 0,1 procent i rentenedsættelse og langt de fleste venter også nyheder omkring opkøbsprogrammet. Det taler for, at ECBs handlinger på torsdag ikke flytter markederne nævneværdigt. Eller måske endda skuffer.

Vi bemærker dog, at selvsamme referat også nævner, at ECB ønsker at komme i en proaktiv situation igen – foran kurven nærmest. Vores hovedfokus er derfor ikke på, om ECB køber for 10 mia. euro ekstra af dit og dat efter torsdagens møde. Vores fokus er i stedet på, at ECB fører en exceptionelt lempelig pengepolitik i exceptionelt lang tid – det skal støtte væksten, sænke ledigheden, øge lønvæksten og returnere forbrugerinflationen til 2 pct. Og er der behov for mere, leverer de mere. Det vil være godt nyt for langt de fleste borgere i euroområdet – og godt nyt for aktiemarkederne, der pt. frygter en ny recession. ECB giver ikke op –deter i sandhed det bedste budskab, vi skal tage med os fra Super Mario & ECB på torsdag.

Profil

Bo Bejstrup Christensen

Bo Bejstrup Christensen

Chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital, der har 791 mia. kr. under forvaltning. Bo sidder med ansvaret for makroøkonomi og kommer med anbefalinger til, hvornår der skal skrues op eller ned for bl.a. aktier og obligationer i forhold til porteføljerne. Bo har 10 års praktisk erfaring. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri.


π