Søg
Bliv kunde

Var det årets største købssignal for aktier?

BLOGS Globale aktier Bo Bejstrup Christensen
2. mar. 2016 Kl. 10:58

Markederne er bekymrede. For Kina. For de nye markeder generelt. For effekterne af lave råvarepriser. For tab i amerikanske og europæiske banker, der svækker deres evne til at yde lån til resten af økonomien. For lav inflation. Bekymringerne er mange. Listen er lang. Kan ét nøgletal fjerne alle disse bekymringer? Vores svar er … næsten!

Nøgletallet, vi henviser til, er det amerikanske ISM-indeks for fremstillingssektoren. Hver måned stiller Institute for Supply Managers i USA virksomheder i fremstillingssektoren en række simple spørgsmål. Vokser din ordrebog? Stiger din produktion? Ansætter du flere medarbejdere? Resultaterne samles i ét tal – og er tallet over 50, er der generelt fremgang i fremstillingssektoren. Er tallet under 50, er der tilbagegang. Stiger tallet, stiger væksten. Falder tallet, falder væksten.

Denne øvelse har ISM lavet hver måned siden 1948, og dette ene nøgletal står fadder til et væld af lignende undersøgelser over resten af verden. I USA frigives tallet første hverdag i måneden. Dvs. at vi netop har fået observationen for februar måned – og aktierne tog rigtig godt imod det, hvilket måske virker lidt underligt, givet at indekset stadig ligger under 50. Som det har gjort siden oktober. Men i februar steg det – mere end ventet. Og af de rigtige årsager. Ordrebøgerne vokser. Det samme gør produktionen. Og lagrene synes at være på vej mod lavere og bedre niveauer. Renterne steg. Aktier steg. Dollaren steg.

Ét nøgletal over dem alle
Men hvorfor er ISM så vigtigt lige nu? Mange – herunder undertegnede – vil jo påpege, at servicesektoren er klart den vigtigste sektor i amerikansk økonomi. Under 10 pct. af amerikanerne er ansat i fremstillingssektoren, og sektoren står for under 15 pct. af den samlede årlige værdiskabelse i USA. Og nøgletallet siger jo heller ikke rigtig noget om fremtiden – kun noget om, hvordan det gik i går.

Ikke desto mindre spiller ISM en afgørende rolle af to primære årsager:

For det første er USA stadig verdens suverænt største økonomi, og dens fremstillingssektor er meget global. Dermed er ISM det tidligste og mest pålidelige datapunkt for sundhedsstilstanden i såvel amerikansk som global økonomi. Eller sagt på en anden måde – siden 1948 er det gennemsnitlige månedlige prisafkast (ekskl. dividender og tilbagekøb) på amerikanske aktier 0,7 pct. svarende til de berømte 8 pct.+ i gennemsnit om året. Men i måneder, hvor ISM falder, er det gennemsnitlige afkast tæt på nul, mens det er 1,3 pct. i snit, når ISM stiger. Der er mange måder at inddele disse faser i økonomien på, og vi skynder os at indrømme, at ISMikkeer en perfekt indikator. I stedet bruger vi de historiske resultater til at understrege følgende pointe: stigende vækst (stigende ISM uanset fra hvilket niveau) er positivt for risikable aktiver og vice versa.

Udfordringen er selvsagt at forudsige, hvilken vej ISM skal. Det er netop det, vi beskæftiger os med på daglig basis. Og lige nu er det mere relevant end længe, fordi den globale fremstillingssektor har det svært – så svært at mange mennesker de seneste par måneder har peget på disse data og sagt, at vi allerede er i recession. De finansielle markeder har til en vis grad taget forskud på elendigheden og indregnet en vis sandsynlighed for lav vækst eller recession. Sagt med andre ord – prisfastsættelsen af fx aktier er faldet. Nu ser det pludselig ud til, denne frygt er mindre berettiget, for der tegner sig i stedet et vendepunkt. Nuvel – væksten er lav, men i det mindste er den ved at bunde ud. Og måske endda stigende. Dermed skal noget af recessionssandsynligheden fjernes igen, og dermed skal prisfastsættelsen ændre sig.

De negative stød varer ikke evigt
For det andet spiller fremstillingssektoren en langt større rolle for de virksomheder, vi investerer i. Kigger vi på fx på det amerikanske aktiemarked, står fremstillingsselskaber for over 50 pct. af indtjeningen og er dermed meget forskellig fra den samlede økonomi.

Fremstillingssektoren er ramt af såvel den stærkere valuta, følgeeffekter fra de lave oliepriser på fx investeringer samt den svage efterspørgsel fra Kina og andre nye markeder. Vi har påpeget, at alle disse ting ikke kan vare for evigt. På et tidspunkt tilpasser selskaberne sig fx til den stærkere valuta – og når det sker, begynder de at se lysere på fremtiden og finde nye forretningsmuligheder andre steder. Således er et bedre ISM et tegn på, at vi kan komme tilbage til indtjeningsvækst, og så ser fremtiden lige pludseligt noget lysere ud.

Vi er ikke udenfor fare endnu. Specielt de politiske risici står højt på dagsordenen med kommende EU-afstemning i Storbritannien, flygtningekrisen i Europa og situationen i Mellemøsten. Vi siger ikke, at ISM stiger i en lige linje herfra. Ej heller aktier. Men – og det er sagt uden at forklejne nogle af disse store politiske begivenheder – der vil altid være den slags udfordringer. Tænk på Den kolde krig. Tænk på Nordkorea. Tænk på hvor længe Mellemøsten har været i brand. Ultimativt vænner verden sig til disse udfordringer, og så er det nøgletallene, der tæller. Og et af de allervigtigste af slagsen er ISM.

Vi holder fast i aktierne
Vores historie er simpel – de finansielle markeder har overreageret i årets første måneder. Dermed er prisfastsættelsen skæv. Endvidere vil banksystemet og boligmarkedet holde hånden under væksten i USA. Og efterhånden som vi får klarhed over tabene fra energisektoren, virksomhederne vænner sig til den stærkere dollar, og de værste chok fra Kina lægger sig, vender indtjeningsvæksten tilbage.

Læg de to ting sammen – mere attraktiv prisfastsættelse og udsigt til moderat indtjeningsvækst – og vi har et positivt scenarie for globale aktier.

2016 er et vanskeligt investeringsår af mange årsager, men får vi ret, er det værste nu endegyldigt bag os. Det er den historie, vi fortæller. Og det er den historie, ISM begynder at bekræfte. Derfor holder vi fast i de aktier, vi købte, da vi vægtede op i vores aktieandel i begyndelsen af året.

Profil

Bo Bejstrup Christensen

Bo Bejstrup Christensen

Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.