Søg
Bliv kunde

Kan man regne med kvælstoffet?

BLOGS Vandmiljø, kvælstof, landbrugspakke Karl Iver Dahl-Madsen
27. feb. 2016 Kl. 16:52

Hele ståhejet om landbrugspakken, som til trods for, at den er et stort fremskridt både for produktion og miljø, helt urimeligt og unødvendigt, har kostet en minister livet, er støj-på-støj i forhold til de vandmiljøfaglige realiteter.

Postyret spærrer for en meget vigtig diskussion om forholdet mellem omkostningerne ved at forbedre vandmiljøet og nytten af reelle forbedringer. Som jeg har beskrevet i en kronik i Ingeniøren har den danske vandmiljøpolitik i den seneste mange år været reguleret alt for stramt og helt forkert til ubodelig skade for både den biologiske produktion og for naturen og miljøet.

Jeg håber nu, at vi endelig kan komme til at diskutere mål-og-midler om vandmiljø og landbrug på et realistisk niveau, og den debat vil jeg fortsat deltage flittigt i, i andre sammenhænge. Men inden da vil jeg lige gennemgå tallene bag landbrugspakken og give min opfattelse af miseren.

Ministeriets egen tabel er vist her:

Kvælstof (i tons) 

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Randzoner 

     

 728

728

728 

728 

728 

728 

Kvælstofnormer 

     

 2.741

4.206 

4.348 

4.490 

4.632 

4.726 

Forbud mod jordbearbejdning

     

51 

51 

51 

51 

51 

51 

Vækstplan for akvakultur 

     

 -

143 

263 

363 

423 

Sum af lempelser

 

 

 

 3.520

4.985 

5.270 

5.532 

5.774 

5.928 

Forpagtningsordning

     

 (x)

 818

 693

-

Miljøfokusområder 

     

1.197 

867 

867 

867 

867 

867 

Kollektive indsatser(samlet) 

     

 382

843 

1.451 

2.059 

2.668 

2.907 

Målrettet regulering 

     

 -

1.267 

2.533 

3.800 

Sum af indsatser 

 

 

 

 1.579

2.528 

3.011 

4.193 

6.068 

7.574 

Difference 

 

 

 

 1.941

2.457 

2.259 

1.339 

-294 

-1.646 

Baselineeffekt 

617

1.234

1.851

2.467 

3.084 

3.701 

4.317 

4.934 

5.551 

Ændring i tilførsel

-617

-1.234

-1.851

-526 

-627 

-1.442 

-2.978 

-5.228 

-7.197 

Det første, der slår en person som mig, som har arbejdet professionelt med vandmiljø, siden jeg blev civilingeniør i kemi i 1970, er, at tabellen giver et forkert indtryk af usikkerheden på tallene.

Der udledes nu knap 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet. Usikkerheden/støjen/variationen på dette tal er minimum ±10 % = ±6.000 tons N/år. Derfor er det meningsløst at præsentere nogle tal med op til 4 betydende cifre, hvilket antyder en usikkerhed på under 1 promille. Alle tal burde rundes af til nærmeste et tusind ton, og alle tal mindre end dette puljes sammen. Det ville også illustrere, at den midlertidige forøgelse af N-udledningen på nogle få tusind tons ligger langt inden for usikkerheden og derfor ikke har nogen praktisk betydning for vandmiljøet. Derimod er det samlede fald i hele perioden signifikant = større end usikkerheden.

Der er ikke i forløbet sat spørgsmålstegn ved selve tallene. Det er jo ikke så mærkeligt, da de kommer fra ministeriets officielle rådgivere på Århus Universitet. Det er imidlertid en stor fejl på grænsen af inkompetence at lade så vigtige talstørrelser, som man ved er meget usikre, komme fra kun en kilde, som både kan regne og opgøre forkert og som kan have et skjult eller åbenbart bias’ indbygget.

Det rigtige for ministeriet vil være at hente grundtallene fra flere af hinanden uafhængige faglige viden centre inklusive landbruget, som nu engang må forventes at være dem, der i praksis ved mest om kvælstof og planteproduktion. Men som naturligvis lige som alle andre aktører på området kan forventes at afgive tal med indbygget bias.

På basis af disse givetvis (meget) forskellige talsæt kunne ministeriet så anlægge et ”centralt skøn”, som ligger så tæt på rigtige som muligt, og som vil være det bedste udgangspunkt for de politiske forhandlinger.

Mit ekspertiseområde inden for vandmiljø er kvaliteten af overfladevand: vandløb, søer, fjorde, kyster og hav. Derfor vil jeg ikke udtale mig kategorisk om tallene i tabellen.

Lidt viden om kvælstofafstrømning fra land er dog smittet af på mig igennem de 46 år. Plus, at jeg kan stadig tælle og lægge sammen. Så derfor tillader jeg mig et par kommentarer til tallene.

Der er meget, der tyder på, at baseline effekten – som er reel nok og en kombination af forsinkelser af tidligere tiltag og en fortsat forbedring and landbrugets N-udnyttelse - er lidt overvurderet især lidt længere ud i fremtiden.

I figuren her er vist den målte udvikling i de vandføringsvægtede koncentrationer af kvælstof i de danske vandløb. (sammen med vandføringen udgør de grundlaget for opgørelsen af N-udledningen). En model, der passer godt med tallene, er en model, der viser, at baselineeffekten klinger af efterhånden, som man nærmer som baggrundsniveauet på 1-2 mg/l. Hvilket er et helt normalt – aftagende marginalnytte – fænomen for alle miljøtiltag.

Det er dog ikke mange tons vi taler om, og langt inden for usikkerheden.

Derimod et det min vurdering, at på basis af de oplysninger, landbruget kommer med, overvurderer ministeriet og dets rådgivere i betydelig grad den merudledning, som de forøgede gødningsnormer vil forårsage.

Landbrugets hovedargumenter for dette er dels, at der ikke vil blive brugt nær så meget mere gødning, som ministeriet tror dels, at jorden er helt tom/udpint for kvælstof således, at de første mange titusinder af tons, der tilføres, vil blive brugt til at fylde jordens kvælstofpuljer. Desuden er der en forsinkelse som ministeriet anerkender, men som ikke er regnet ind i tallene.

Her er landbrugets tal for virkningen af de ændrede kvælstoformer, sammenlignet med ministeriets.

Kvælstof (i tons) 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kvælstofnormer (FVFM)

2741

4206

4348

4490

4632

4726

Kvælstofnormer (SEGES)

823

1662

2244

2865

2865

4726

Landbrugets tal giver samlet et jævnt faldende forløb og ender med en total udledning, der er et par tusind tons lavere i 2021 end ministeriets tal.

Så kan det i øvrigt undre, at ministeriet ikke anvender de faktiske udledningstal for 2013 & 2014, hvor tallene er afrapporteret.

Denne substantielle diskussion af tallene er desværre blevet ødelagt af de Jarlovske ophævelser over den måde tallene er præsenteret på. Hvilket er små bitte krusninger. Som kun folk med ond vilje kan gøre til en ministerstorm.

I denne figur viser jeg fire kurver for N-udledningen til de danske overfladevande fra og med 2012 til og med 2021. Baseret på ministeriets egne tal, og for en af kurvernes vedkommende landbrugets tal. Med aksen afskåret ved 40.000 tons, da nogle af de små forskelle ellers næsten ikke er til at se.

 

Mine kommentarer til de fire kurver:

  1. Den onde. Ministeriets tal (MFVM). Den er ikke slem endda, men den har ført en minister til fald, og udløst en regeringskrise, så den føles givet ond af nogle.
    MFVM har blot ”glemt” at vise baselinefradraget i årene 2013-2016 og derved fået det til at se ud, som om der er et fald i N-udledningen, hvilket der er fra 2012 til 2016, men naturligvis ikke fra 2015-2016.
  2. Den gode. Den professionelle, uafhængige, uvildige (og jeg skal give dig) vandmiljørådgiver (KIDM). Her er tallene, som de hele tiden burde have været vist, med et fald fra 2012-15 og derefter en stigning til 2016. Selv om man selvfølgelig kunne hævde, at 2012 er et arbitrært år at starte med. Et heldigt år for MFVM, da netop det år sikrer, at der er et fald siden 2012. I parentes bemærket er der et fald på ca. 50.000 tons N siden 1990. Og en stigning på 50.000 siden den tidlige stenalder, hvor der næsten ingen mennesker boede i Danmark. Og sådan er der så mange måder at vise tal på.
  3. Den grusomme. Dansk Landbrug (SEGES). Dansk landbrug er jo i manges øjne ”grusomme” og burde helst forsvinde fra Danmark og landbruget fra jordens overflade i det hele taget. Og hvordan mon man så får noget at spise?
    Derfor er det i nogen kredse utænkeligt, at man kan bruge landbrugets tal, selv om landbruget åbenbart er dem, der ved mest om deres egne forhold. Min vurdering er, at det er landbrugets tal, der er tættest på at give en retvisende beskrivelse af den fremtidige N-udledning. Hvis ministeriet havde gjort et ”centralt skøn” baseret på input fra sine ÅU’s forskere og fra landbruget, evt. suppleret med en ”third opinion” og i øvrigt præsenteret tallene lige ud af landevejen, som jeg har gjort, ville der aldrig have været nogen sag, heller ikke en fjern rumlen fra EU.
  4. Den talblinde. Forskeren fra Kbh. Universitet. (IFRO). Lige før afslutningen af dramaet, dukkede Brian Jacobsen fra Institut for Fødevarer og Ressourcer (IFRO) op som en hund i et spil kegler med en nyt sæt beregninger baseret på MFVM’s egne tal, som viste, at af N-udledningen ville blive meget højere end forudsat af ministeriet. Disse nye beregninger blev hurtigt og ukritisk delt af landets medier, og naturligvis af Hr. Jarlov taget, helt uden forbehold, til indtægt for, hvor ”ond” ministeren var.
    Selv den såkaldt førende ekspert på området, Jørgen Olesen fra Århus Universitet hoppede i med samlede ben og udtalte: at sådan kunne man da også se på det. Og de gode græd og de onde lo, og de forsigtige af os tænkte. lad os lige se tal og beregninger først.
    Det viste sig da også meget hurtigt, at IFRO’s notat var baseret på en overordentlig grov regnefejl. Idet man havde lagt udledningerne sammen for mange gange.
    Lad mig forklare det med et simpelt eksempel:
    En person har en månedsløn på 50.000 kr. Vedkommende får en lønforhøjelse i år 2016 på 5.000 kr. i 2016 og en lønforhøjelse på 5.000 kr. pr. måned i 2017. Dvs. at månedslønnen i 2016 er 5.000 kr. større end i 2015 og i 2017 10.000 kr. større end i 2015. IFRO er i sin iver efter at sige noget spændende kommet til at lægge de 5.000 og de 10.000 sammen, så det ser ud til at indkomstfremgangen i år 2017 er 15.000 kr./måned. Herligt, men forkert.
    Det tjener IFRO og Brian Jacobsen til stor ære, at man meget hurtigt fik trukket notatet tilbage, og er på vej med en undskyldning. Respekt for det.

Man kan drage mange konklusioner af et sådant forløb. Min vigtigste konklusion er, at det er livsfarligt for samfundet at give en lille kreds af forskere fra et bestemt universitet et de facto monopol på rådgivning i vigtige faglige anliggender.

Forskere fra universiteter duer generelt ikke til rådgivning. De er for snævre i hovederne til at se helheden.

Som min gode ven og tidligere kollega Flemming Møhlenberg, DHI, udtalte da han blev ringet op af medierne og spurgt om han var en af de der vandmiljøforskere:”Nej, jeg er ikke forsker, jeg har da forstand på det, jeg arbejder med”.

Endnu værre er det, at mange af dem, der arbejder med vandmiljø også, naturligt nok, brænder for et godt vandmiljø, og derfor har meget svært ved at forholde sig med klinisk distance til problemet. De bliver derved ”miljøpolitikere forklædt som professorer” og misbruger deres professorale autoritet, grænsende til arrogance, til at misinformere befolkningen. Somme tider inden for deres eget fagområde, men der er ligeledes legio eksempler på, at sådanne typer kloger sig med professormine også på områder, der intet har med deres fag at gøre og hvor de derfor er lægmænd.

En del forskere er desuden nogen forsigtigpetere, som anlægger alt for konservative betragtninger, og sørger for, at al usikkerheden kommer miljøet til gode, så de ikke risikerer noget kritik fra deres ”grønne venner”.

Så mit råd til politikerne er nu: Sørg for at ansætte tung faglig ekspertise i MVFM. Og ophæv så øjeblikkeligt monopolet ved at opsige de igangværende resultatkontrakter med de universiteterne.  Udliciter opgaven til mange af hinanden uafhængige viden centre gerne med en vis faglig overlapning. Og skab den pluralisme i rådgivningen af det danske samfund, som er en afgørende forudsætning for sunde, fagligt baserede politiske beslutninger.

Profil

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen blogger om grønne udfordringer, vækst uden grænser, biologisk produktion, teknologi og futurisme.

Karl Iver er civilingeniør og uafhængig strategisk rådgiver - fortrinsvis om mad & miljø. Læs mere om Karl Iver på www.dahl-madsen.dk

Twitter