Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

Løkke vs. Pape: It takes two to tango

BLOGS jura dealmaker konflikt forhandling Løkke Pape Jan Al-Erhayem
26. feb. 2016 Kl. 12:55

I disse dage kan man følge et nervespil uden lige i sagen om miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen og de Konservatives mistillid. Løkke mod Pape. Hvem bøjer af? Og hvem er skyld i misæren? Jeg har ikke svaret, men min første tanke var, at den approach, som parterne har baseret deres handlinger på, har været helt forkert.

For dramaet i Folketinget fik mig til at tænke på lignende situationer, jeg har oplevet som advokat, hvor tingene kører op i en spids, og ingen kan finde nogen vej ud. Og så til sidst: deadlock. Og konsekvenserne heraf er suboptimale - for alle. Naturligvis er politik meget anderledes end jura. Det er jeg helt med på. Men mekanismerne, specifikt i konfliktsituationer, er formentlig på flere punkter universelle.

Jeg har gennem årene oplevet et utal af tilsvarende konfliktsituationer, og kan derfor ofte spotte signalerne, eller skillevejene, hvor situationerne kører helt af sporet. Det afhænger af approach. Simpelthen: hvad er dit udgangspunkt for situationen, hvordan går du ind til sagen.

For advokater kan den typisk inddeles i 3 kategorier. Er man ude på at 1) vise muskler overfor modparten, 2) vise handlekraft overfor klienten, eller 3) har man øjnene stift rettet mod målet som det primære, og midlerne som det sekundære. Jeg vil mene, at 1 og 2 ofte dosseres i langt højere grad fremfor 3. Et aktuelt eksempel fra juraens verden, er sagen med Vestas og deres tidligere finansdirektør i en kæmpe erstatningssag. Fronterne var kørt helt op i begyndelsen af ugen, kort før sagen var sat til at begynde i retten i Aarhus. Men, men, men. I allersidste øjeblik kunne man læse i medierne, at der blev indgået forlig. Egentlig ikke overraskende. For hvem har lyst til at få vasket sit beskidte undertøj offentligt? Jeg undrede mig bare lidt over, at det skulle tage så lang tid, før parterne fik forligt sagen. Måske der har været lidt for megen fokus på 1 og 2 og mindre på 3?

Man kan naturligvis argumentere for, at det nok er de færreste, der ikke tænker over endemålet i et eller andet omfang. Selvfølgelig gør man det. Men kernen er her, hvad der bliver styrende for ens approach. Og her mener jeg, at det for manges vedkommende er 1 og 2, der dikterer alle handlinger - strategi og taktik flyder simpelthen sammen! Ens approach bør i min optik først og fremmest være på at nå målet, og derfor dét, der skal definere dine taktiske tiltag - ikke omvendt. For at vende tilbage til den politiske andedam, og den approach som den konservative partiformand Søren Pape kører frem med, så lader det til, at det taktiske greb ift. at virke stærk og imponere baglandet, har taget over. Måske burde han tidligere på ugen have erkendt, at de har trukket den for langt. At det ikke gavnede miljøet eller landbruget med en regeringskrise. Det er da kun flot, hvis folk erkender deres fejl. Fuld respekt for det! Desværre sker det alt for sjældent.

Men bliver det så ikke set som en svaghed, eller er det ikke let at udnytte, hvis man ikke "spiller med" på situationen? Selvfølgelig skal man ikke lave en deal for enhver pris. Og ofte er man som led i strategien nødt til at køre hårdt mod hårdt. Det kan også ske, du er nødt til at gøre noget aktivt for at få modparten ud af busken. Som f.eks. at udarbejde udkast til en stævning, opsige et samarbejde, indlede en retssag eller andet. Men min pointe er, at det ikke må blive et mål i sig selv. For så er det, du risikerer, din dømmekraft bliver præget af følelser, eller du lader dig diktere af modparten.

Det drejer sig i stedet om at fokusere på målet: Hvad er det, vi vil? Herefter vurderer du knivskarpt, hvad kernen i konflikten er. Dens DNA. Og så kan du gå til de taktiske redskaber og undersøge, hvad der er vigtigt for modparten - hvad motiverer dem? Det er den rækkefølge, der udgør vinderformlen.

Men der er (for) mange, der glemmer at undersøge situationen til bunds og kører på med en ren kombination af 1 og 2. Mange der glemmer at eliminere stolthed, ære og vrede. Lader man disse faktorer diktere taktikken, så har man også fundet en formel. Taberformlen.

Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem, 50 år, er advokat og partner hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen.

Jan har bl.a. 13 års erfaring som advokat, Vice President, chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, hvoraf han i 6 år refererede direkte til Hr. Møller og den øvrige direktion.

I og efter sin tid hos A.P. Møller-Mærsk, blev Jan derudover også udstationeret som CFO og deputy CEO i en række udenlandske selskaber, hvor han typisk skulle rydde op eller løse komplekse problemstillinger med mange involverede parter.

I dag arbejder Jan som advokat, hvor han er ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder, hvad enten det er i form af virksomhedsoverdragelser eller til at forvandle strandede disputes til acceptable løsninger.

π