Lisbet Røge Jensen

Kjøvenhavnske gyllespredere II

BLOGS Gyllegate valg Kjøvenhavn Erik Høgh-Sørensen
24. feb. 2016 Kl. 16:10

I disse timer kan en række gældstyngede landmandsfamilier rundt om i landets fattige randzoner se mere eller mindre magtesløst til, mens et slæng af djøf-ficerede kjøvenhavnere bestemmer landbrugets og dermed milliardeksportens fremtid.

Det er gyllespredning på kjøvenhavnsk. Som gammel landbrugsmedhjælper får man mistanke om, at størstedelen af aktørerne på Christiansborg ikke er overbelastet af viden om livet på landet eller forholdene i det private erhvervsliv i al almindelighed.

Konkurrenceevne ikke på radaren

Det gælder især medierne, som i denne sag har været sjældent ensidige. Inden for de seneste syv dage er ordene ”Eva Kjer”, ”konkurrenceevne” og ”eksport” kun forekommet en enkelt gang i den samlede dækning ifølge Infomedia. Udskifter man ordet ”konkurrenceevne” med ordet ”miljø” og laver nøjagtig samme søgning, er der 24 artikler.

Naturligvis skal man undgå skader på miljøet, men alligevel forekommer det som om, at de statsstøttede medier – aviser, tv, og radio – vægter miljøhensyn alt for højt i forhold til øvrige samfundshensyn. Der er en ubalance, og formuleret lidt bondsk skyldes denne ubalance nok, at størstedelen af de centrale journalister og politikere aldrig har haft en møggreb i hånden.

Deres professions greb er i denne sag at citere eksperter og anonyme embedsmænd, hvoraf mange er kritiske over for landbruget. I mediedækningen vejer anonyme kilder usædvanlig tungt, selvom Danmark i lige netop denne sag ikke er noget diktatur, hvor det er livsfarligt at ytre sig ved navns nævnelse.

Måske skal ubalancen derfor ses i lyset af mediernes sensationslyst. Det Berlingske Officin brystede sig i begyndelsen af februar af ”afsløringer”, selvom der er tale om oplysninger, som allerede var offentligt kendte i januar måned.

Sensationslysten antydes også af, at der endnu ikke ser ud til at være afdækket nogen ”smoking gun” i form af et direkte citat fra Eva Kjer Hansen, som entydigt kan beskrives som direkte løgn. Måske er det derfor, hun så stædigt har holdt på sit.

Endnu værre er, at medierne har forsømt at give perspektiv. Der er en årsag til, at rebelorganisationen Bæredygtigt Landbrug fik succes med sit oprør og sin lobbyisme. Blot et par eksempler: Bønder i de fynske alper blev ramt på konkurrenceevnen af EU-krav, der ellers kun var tiltænkt bønder i de rigtige alper. Mere universelt skadeligt var det, at danske bønder blev pålagt randzoneudgifter, selvom det var en krænkelse af Grundlovens paragraf 73.

Baseline og bøndernes bare

”Overimplementering” kaldes det på djøf-sprog. Hertil konstaterer Politikens politiske redaktør [24.2], at Danmark snarere ”underimplementerer” EU-lovgivning. Alvoren flyder ud af pennen: I 2016 vil landbrugspakken betyde udledning af knap 2.000 tons kvælstof ekstra. Uha da. De 2000 tons er formentlig sammenlignelige med den samlede ugentlige udledning af menneskelige efterladenskaber i Kjøvenhavn, og det helt uden at man behøver tage forbehold for nogen ”baseline” eller den helt særlige Christiansborg-gylle-effekt.

Andre eksempler fra mediestrømmen: Bæredygtigt Landbrug beskrives som lobbyister, mens medierne har mere andægtig respekt for Danmarks Naturfredningsforening og tænketanken Concito.

Hvad EU siger

Så er der den uomgængelige EU-vinkel. Uden at citere en eneste navngiven EU-kilde skriver dagbladet Information [24.2], at EU-Kommissionen er meget bekymret over landbrugspakken. Historien er rigtignok baseret på dokumentation, men der går cirka 17 historier på dusinet af den slags ”Kommissionen-er-bekymret”-vinklinger. Igen synes anonyme kilder at styre showet, og i dette tilfælde kritiserer EU-Kommissionen så en regering, der prøver at øge beskæftigelsen og genrejse et kriseramt erhvervs konkurrenceevne. Endnu en vindersag for EU [ironi kan forekomme].

Finanspolitisk set er det paradoksalt, at en del folkevalgte åbenbart har hang til øgede offentlige udgifter. De sparker til et landbrug, hvor måske helt op til hver tredje bonde vil gå konkurs i den kommende tid, hvilket i givet fald vil blive et meget dyrt bekendtskab for statskassen. Hertil vil tusinder af familier blive ramt på økonomi og trivsel, samtidig med at mange politikere håber at have penge nok til at understøtte asylansøgeres entre i dansk erhvervsliv.

Jarlovs værk

Det var det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der satte den kjøvenhavnske gyllespredning i gang. Måske skulle Jarlov bare have vist sig til samtlige landbrugsforhandlinger i stedet for først at indgå forlig og derpå kritisere. Se evt. dette indlæg med efterfølgende kommentarer, der anskueliggør, hvordan de konservative laver spin.

Udfaldet af gyllegate er i skrivende stund ukendt.

Forudsigeligt er det dog, at et bredt udsnit af befolkningen er led og ked af kjøvenhavnske politikere, journalister og eksperter. Lede vil blive til vrede i tilfælde af et gyllevalg, så lige nu kigger mange politikerne således lige ind i dysen på en gigantisk gyllespreder. Det skal man passe på med. Se blot denne video (1:05)

Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).



π