Paranova tabte – hvem bliver den næste?

BLOGS SKAT, retssikkerhed, omkostningsgodtgørelse Henriette Kinnunen
9. feb. 2016 Kl. 12:11

Sagen har ikke kun konsekvenser for Paranova, men rammer dansk erhvervsliv bredt. Den manglende domstolsprøvelse i sagen og Paranovas anmodning om forlig bevirker således, at SKAT nu – overfor andre virksomheder – kan fortsætte den praksis, som de fik underkendt af Landsskatteretten. Spørgsmålet er derfor ikke, om Paranova bliver den eneste taber, men derimod hvem der bliver den næste?

CEPOS har tidligere udgivet et notat, som omhandler selskabet Paranova, der i 2010 gik i betalingsstandsning og i den forbindelse fik rekonstruktionshjælp hos et større dansk advokatfirma. Rekonstruktionen lykkedes: Med hjælp fra advokatfirmaet fik Paranova tilført ekstern lånekapital og overlevede de hårde år under og efter finanskrisen.

Alt burde være godt, men efterfølgende afviste SKAT Paranovas fradrag for de udgifter, de havde afholdt til advokatfirmaet. SKAT mente ikke, at udgifter til fremskaffelse af likviditet til et selskab i betalingsstandsning var en fradragsberettiget driftsudgift, hvilket imidlertid blev underkendt af Landsskatteretten.

Her fik Paranova således medhold i, atadvokatudgifter i forbindelse med fremskaffelse af fornøden likviditet til fortsatte vareindkøber en fradragsberettiget driftsudgift. Eller sagt på anden måde: Hvis alternativet til at afholde den pågældende udgift er, at selskabet drejer nøglen om, så er udgiften at anse som en fradragsberettiget driftsomkostning.

Skatteministeriet var imidlertid af en anden opfattelse. Sagen var principiel, mente de og indbragte den for Landsretten. Problemet for Paranova var bare, at selskabet slet ikke havde de økonomiske ressourcer til at føre en sag, som var principiel for Skatteministeriet, men kun havde en mindre økonomisk betydning for Paranova. Selskabet så sig derfor nødsaget til at anmode om forlig, hvilket Skatteministeriet accepterede.

Resultatet blev, at Paranova vandt over SKAT på point, men tabte på teknisk knock-out. De kunne ikke matche SKATs økonomiske ressourcer, og måtte derfor opgive at føre kampen til ende. Ikke et kønt forløb i en kamp, som aldrig var fair, og hvor det blev SKATs stærkere økonomiske muskler der sendte Paranova i gulvet i stedet for SKATs juridiske argumenter.

Rammer dansk erhvervsliv bredt

Sagen har ikke kun konsekvenser for Paranova, men rammer dansk erhvervsliv bredt. Den manglende domstolsprøvelse i sagen og Paranovas anmodning om forlig bevirker således, at SKAT nu – overfor andre virksomheder – kan fortsætte den praksis, som de fik underkendt af Landsskatteretten. Spørgsmålet er derfor ikke, om Paranova bliver den eneste taber, men derimod hvem der bliver den næste?

Som svar på dét spørgsmål er det værd at hæfte sig ved selskabet Fona.

Ifølge JyllandsPosten har Fona som følge af økonomisk krise indledt en rekonstruktionsproces, hvor de er på jagt efter ny ejer eller partner, som kan sikre kædens overlevelse. Fona befinder sig altså i en situation, som minder om den, Paranova befandt sig i, da de i 2010 gik i betalingsstandsning. Også Paranova skulle have en ekstern investor, hvis selskabet skulle gøre sig håb om at overleve.

De to sagers sammenlignelighed gør det overvejende sandsynligt, at SKAT vil behandle Fona, præcist som de behandlede Paranova. Nemlig nægte Fona fradrag for deres rekonstruktionsudgifter. Det kaldes lighed for loven, og i den henseende er det ikke SKATs problem, at deres praksis aldrig er testet ved domstolene, fordi Paranova ikke havde råd. Dét problem har politikerne overladt til selskaberne selv, og man må derfor håbe, at Fona – hvis også de får nægtet fradrag for deres rekonstruktionsudgifter - kan tage den kamp om, som Paranova tabte. Ellers kan det blive den sikre død for selskaber, som er i økonomisk krise.

Løbet er desværre kørt for Paranova. Politikerne nølede for længe. Men andre selskaber befinder sig i lignende situationer, og derfor bør omkostningsgodtgørelse i skattesager genindføres snarest, og med tilbagevirkende kraft.

Politikerne har derfor et ansvar for, at ikke andre havner i samme situation som Paranova: At måtte opgive at videreføre en sag mod SKAT, som de ellers har vundet i Landsskatteretten. Det gælder ikke kun for kommende sager, som den Fona potentielt kan forvente. Det gælder også for verserende sager, hvor der allerede ligger en række principielle sager ved domstolene, som kun mangler på at blive afgjort. De fortjener naturligvis at blive afgjort, hvilket imidlertid kræver, at skatteyderne ikke forinden – og af økonomiske årsager - tvinges til at kaste håndklædet i ringen. Kun dét er fair play, også overfor SKAT der, i en retsstat som den danske, fortjener at vinde på jura og substans i stedet for rå økonomisk magt.


 

Læs også



Profil

Henriette Kinnunen

Henriette Kinnunen

Tax and Public Affairs Director
Grace Public Affairs
Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.