Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

Stol på din intuition

BLOGS Intuition Steen Thomsen
5. feb. 2016 Kl. 20:27

Er det altid bedst at tænke sig om? NEJ!

Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS

Årtiers psykologisk forskning har påvist, at mennesker – herunder også erhvervsfolk – gør systematiske fejl, når de stilles over for vanskelige problemer. De vælger eksempelvis ofte de lette, men forkerte løsninger. De overvurderer sig selv, og de undervurderer andre. Den erkendelse har ført til en omfattende og værdifuld forskning i, hvordan ledere kan reducere bias ved at tænke sig noget bedre om.

Men er det rigtigt, at man altid tager bedre beslutninger, når man handler med køligt overlæg?  Mange vil mene, at følelser – intuition, mavefornemmelse –  også har en rolle at spille, når der skal tages store beslutninger?

Økonomen Erez Yoeli og psykologen David Rand gjorde sidste år opmærksom på, at nogle af de bedste beslutninger tages instinktivt. De bruger som eksempel de 3 amerikanske soldater, der i sommer overmandede en terrorist og forhindrede en massakre på et fransk tog. De 3 venner havde ikke tid til at overveje situationen. De handlede spontant og heroisk med betydelig fare for deres eget liv. I bagklogskabens klare skær tog de den helt rigtige beslutning.

Noget lignende oplevede vi i Danmark ved Krudttønden sidste år, da filminstruktør Finn Nørgaard den 14. februar mistede livet i kamp med Omar Abdel Hamid El-Hussein, der var i færd med et terrorangreb mod deltagerne i et debatarrangement om Muhammed tegningerne, hvor også den franske ambassadør deltog.  Finn Nørgaard havde trænet selvforsvar i mange år og følte givetvis instinktivt, at han måtte gøre noget nu. Han forsøgte at overmande gerningsmanden og redede ifølge den franske ambassadør derved manges liv, men måtte lade livet.  Finn Nørgaard er senere posthumt blevet udnævnt til ridder af den franske kunst- og litteraturorden, Arts et Lettres.  Det er tankevækkende, at det officielle Danmark i modsætning til Frankrig, endnu ikke har anerkendt hans indsats.

Vi kan være stolte af Finn Nørgaard, men det var jo en meget speciel situation, hvor der ikke var tid til at tænke sig om, og hvor der stod mange menneskeliv på spil. Spørgsmålet er, om der er plads til at handle med hjertet i andre situationer, for eksempel i erhvervslivet, eller om det trods alt ikke er bedre at lade det kølige overlæg  vinde overhånd. Det er mindre heroisk, men måske er det bedre for bundlinjen?

Det siger sig selv at impulsive reaktioner i mange tilfælde kan være uheldige og ikke mindst i krisesituationer, hvor følelserne hurtigt kaldes frem.  Men selv erhvervsfolk handler i utallige situationer med hjertet, selvom de ikke er meget for at indrømme det i det daglige. Det gælder, når danske skibe deltager i redningsaktioner eller når de vælger at bruge en mindre giftig skibsmaling, selv om det koster på bundlinjen.  Det gælder når store danske virksomheder tilbyder lærepladser til etniske minoriteter, selv om det ikke altid er den nemmeste løsning.  Eller når virksomhedsledere siger nej til komplicerede manøvrer for at nedbringe selskabsskatten.

Der er også en del eksempler på, at virksomheder skader deres omdømme ved ikke at tage menneskelige hensyn. Professor Richard Thaler fra University of Chicago, pioneren inden for adfærdsøkonomi, bruger Ubers fleksible prisfastsættelse som et eksempel i sin nye bog ”Misbehaving”.  På den ene side er de fleksible priser  en fordel under normale forhold, fordi de får chauførerne derhen, hvor der er behov for dem. Men h vis taksterne i en katastrofesituation bliver ekstremt høje, er der risiko for, at befolkningen vil se det som et forsøg på at drage fordel af ulykken. Det  kan gå ud over Ubers renome, fordi det betragtes som unfair.

Måske er det nemmere for erhvervslederne at tage højde for den slags menneskelige faktorer, hvis de også bruger deres intuition.

Profil

π