Søg
Bliv kunde

Ret og rimelighed i skatteretten

BLOGS skat, retssikkerhed, retssikkerhedspakke, omkostningsgodtgørelse, skatteombudsmand, forældelse, inddrivelse, EFI Henriette Kinnunen
19. jan. 2016 Kl. 12:57

Folketinget har vedtaget en lov, der suspenderer forældelsesfristerne i SKATs inddrivelsessager. Formålet var at undgå et milliardtab for staten, fordi SKAT ikke kunne nå at inddrive gæld i tide. Hensynet til statens finanser blev altså sat højere end hensynet til borgernes retssikkerhed, men er det ret og rimeligt? Og er det ret og rimeligt, at borgere og virksomheder ikke på samme måde som SKAT kan få dispensation fra forældelsesfrister i skattesager?

Da skatteministeren i oktober foreslog, at man skulle suspendere forældelsesfristerne i SKATs inddrivelsessager, så staten ikke gik glip af et milliardtab, begrundede han det med en ”ret og rimelighedsbetragtning”:

”Det er kun ret og rimeligt, at vi sikrer, at deres gæld fortsat kan inddrives fremover”.

Hvorvidt ministeren har ret i, at det er ”ret og rimeligt” at suspendere forældelsesfrister til fordel for staten, kan – og bør – diskuteres. I en retsstat som den danske skal man kunne have tillid til, at de regler, der er vedtaget af Folketinget, gælder lige for alle, uanset om man er borger, virksomhed, stat eller kommune. Loven er til for at blive overholdt, og skal ikke ”bare” kunne ændres til fordel for staten og med tilbagevirkende kraft, når myndighederne har begået en fejl. Det er dét retssikkerhed handler om. Dét er et grundlæggende retsstatsprincip.

Risikoen er derudover, at Folketinget med den slags særlov svækker tilliden til de retsstatsprincipper, som vores samfund bygger på. Måske ikke i dag, men så over tid. Faktum er således, at Folketinget i denne sag har vægtet hensynet til statens økonomi højere end hensynet til borgere og virksomheders retssikkerhed. Eller sagt på anden måde: Folketinget lader borgere og virksomheder bøde for SKATs fejl. Den slags kan godt have en negativ virkning på tillidsbarometret, hvilket man skal vogte sig for.

Ret og rimeligt at forældelsesregler gælder begge veje
Et andet forhold der kan svække borgernes tillid til systemet er, hvis skatteministerens ”ret og rimelighedsbetragtning” kun går den ene vej. Nemlig når den er til fordel for staten.

I den sammenhæng er en konkret sag - omtalt i Børsen den 13. januar 2016 – af relevans. Sagen vedrørte en aktionær, der på grund af finanskrisen havde lidt et tab på 50.000 kr., men nu blev opkrævet 55.000 kr. i aktieavanceskat. Årsag: Han var ikke bekendt med, at Folketinget i 2009 vedtog nye regler, hvormed hans aktiebeholdning overgik fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning. Først da SKAT i 2014 fortalte ham, at han skyldte 55.000 kr. i aktieavance, gik det op for ham, at reglerne var ændret, og at fristen for at indberette sit aktietab, netop var overskredet. SKAT afviste at give dispensation fra forældelsesfristen, da loven ikke indeholdt hjemmel hertil.

Selvom det – tilsyneladende – var med rette, at SKAT afviste skatteyderens klage, er sagen alligevel interessant. For når Folketinget selv – og højst usædvanligt – har kridtet en ny bane op, hvor de tilsidesætter eksisterende forældelsesregler med tilbagevirkende kraft og til egen fordel, så bør de i sagens natur anvende samme ”ret og rimelighedsbetragtninger”, når det er til fordel for skatteyderne. Kun dét er ret og rimeligt. Alligevel sker det ikke i praksis.

Lakmustest dumpet
Ved at have suspenderet forældelsesfristerne i inddrivelsessagerne, samtidig med at ministerens "ret og rimelighedsbetragtning" i relation til forældelsesregler kun gælder én vej, har regeringen bragt sig bagud på point indenfor den retssikkerhedsdagsorden, som den ellers gerne vil lægge sig i teten for. For nok har den gennemført en række retssikkerhedsmæssige forbedringer på skatteområdet, hvilket jeg har rost i min blog ”Flere retssikkerhedspakker under juletræet”. Men det var en gratis omgang.

Da først lodderne tyngede i vægtskålen, viste det sig, at også denne regering vægtede hensynet til statens økonomi tungere end borgere og virksomheders retssikkerhed. Status er, at den dermed har dumpet sin retssikkerhedsmæssige lakmustest.

Retssikkerhed betaler sig 
Heldigvis byder 2016 på en række retssikkerhedspakker, der forhåbentligt kan genoprette balancen. Derfor bør politikerne allerede nu forberede sig på, at det har en pris, ikke at lade borgere og virksomheder betale for SKATs fejl. På den korte bane kan det være økonomisk dyrt, men på den lange bane betaler det sig. Dét er værd at holde sig for øje, for når alt kommer til alt, ønsker vi alle det samme. Nemlig ret og rimelighed indenfor skatteretten.

Profil

Henriette Kinnunen

Henriette Kinnunen

Tax and Public Affairs Director
Grace Public Affairs
Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.