Helle Ib, politisk kommentator

Aktiv vs passiv i 2015: mine erfaringer

BLOGS Investeringsstrategi - ETF vs forening Teis Knuthsen
5. jan. 2016 Kl. 11:33

 

Jeg styrer et porteføljeunivers for mine kunder, hvor porteføljerne opbygges af investeringsfonde. Kunderne kan vælge porteføljer opbygget enten af danske investeringsforeninger eller af ETF’er (børsnoterede udenlandske indeksfonde). Porteføljerne er så vidt muligt identiske på tværs af produktvalget, og jeg har derfor udsigt til diskussionen om aktiv og passiv forvaltning fra første parket.

 

Jeg investerer i brede og robuste porteføljer, der er designede til at opsamle langsigtede finansielle risikopræmier. Jeg investerer derfor primært på det man kalder aktivklasseniveau, og jeg ser ikke mig selv som stockpicker. Der hvor jeg stock picker er ved valget af aktivklasse, og ved valget af mine forvaltere.

 

Når jeg gør regnestykket op for 2015, ser det således ud:

 

Når man ser på hvordan en ETF klarer sig, starter man med fondens officielle omkostningsprocent, og sammenligner denne med den aktuelle performance i forhold til fondens benchmark (som er et indeks).

 

Af mine otte ETF’er har syv performet bedre end deres omkostningsprocent, og to fonde har slået deres benchmarks efter omkostninger.

 

Den vægtede omkostningsprocent på tværs af mine ETF-porteføljer er blot 0,01%. Jeg betaler altså blot 1 basispunkt for at være investeret i brede porteføljer med både aktier og obligationer.

 

Når en ETF kan slå eller matche sit benchmark på trods af de indirekte omkostninger skyldes det især indtægter fra repo’er og aktieudlån. iShares, verdens største ETF-udbyder, lader således 60% af indtægterne frasecurities lendingtilfalde fondene, og i 2015 gav dette fornuftige bidrag. Endvidere kan en ETF være hjemhørende i Irland, der har en dobbeltbeskatningsaftale med USA omkring udbytteskat. Dette kan give en teknisk besparelse i forhold til et indeks.

 

Passive fonde kritiseres hyppigt herhjemme for altid at underperforme markedet. Dette er altså ikke min erfaring. Tværtimod giver ETF’er mig en præcis og næsten gratis eksponering mod et eller flere markeder. Dertil kommer meget beskedne handelsomkostninger.

 

Ulempen er at en ETF opfattes som en udenlandsk investeringsforening, og derfor beskattes hårdere end f.eks. en dansk aktiebaseret investeringsforening ved frie midler.

 

For mine aktivt forvaltede danske investeringsforeninger ser billedet således ud:

 

Mine to globale aktiefonde har begge gjort det fremragende, med absolutte afkast på henholdsvis 13,4% og 15,8% og merafkast på henholdsvis 5,0% og 7,4%. Begge fondes merafkast ligger udover hvad man kan forvente af en aktivt forvaltet fond.  Også min forvalter på danske aktier har gjort det godt, med et afkast på forrygende 34,7% og et merafkast lige under 1%. Alle tre fonde er meget aktive i deres investeringsvalg, hvilket for mig giver mest mening når man skal retfærdiggøre det høje omkostningsniveau.

 

Min forvalter af stabile aktier (også kaldet lav beta aktier) har gjort det fornuftigt absolut set, men underperformet sit benchmark efter omkostninger. Det samme gælder min emerging markets forvalter, der for tredje år i træk har misset sit benchmark. Jeg er betydeligt undervægtet i emerging markets, og en underperformance her betyder relativt lidt, men når en forvalter underperformer tre år i streg, så er man nød til at hejse det gule flag. For mig er det helt utænkeligt at være investeret i en fond, som ikke over en fem års periode har et solidt merafkast efter omkostninger, men allerede efter tre år er min tålmodighed som regel begrænset.

 

Mine obligationsforvaltere har haft det svært i år, og tre ud fire foreninger har leveret afkast under deres benchmark. Samtidigt har tre ud af fire fonde leveret negative afkast. Dette er på mange måder et skidt resultat, og understreger ikke alene hvor vanskeligt et obligationsår, det var i 2015, men også hvor vanskeligt det har været for forvalterne at navigere. I et nul-rente miljø er det afgørende at forvalterne kan levere alfa (merafkast), hvis fondenes omkostninger skal dækkes.

 

Vægter jeg fondenes bidrag med deres andel i på tværs af porteføljerne, ender jeg med et samlet merafkast på 1.04% efter fondenes egne omkostninger. Dette er tilfredsstillende i lyset af et ganske vanskeligt investeringsår, men resultatet er i høj grad drevet af særligt gode resultater fra de globale aktiefonde. Over de seneste 3 år er merafkastet 1,84% efter omkostninger, hvilket understreger at aktiv forvaltning kan være en kilde til merafkast. Ligesom mange gør med deres egne investeringer i enkeltpapirer, kræver det dog en løbende pleje af ens aktive forvaltervalg.

 

Bemærk: Alle data er opgjort per 22. december 2015. Kilde: foreningernes egne hjemmesider samt Bloomberg.

Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen er investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Inden Teis kom til Saxo Privatbank var han investeringsdirektør i Nykredit og har tidligere være Global Head of FX Research hos Danske Bank.
Teis er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

π