Grænseløs skæv grænsekontrol

BLOGS grænsekontrol, politik, kommunikation Kim Ege Møller
3. jan. 2016 Kl. 9:03

”Der kommer en god løsning i morgen” – hvis ikke denne sætning allerede var forbundet med en absurd politisk sag, kunne den sagtens bruges i sagen om grænsekontrollen, der både politisk og kommunikationsmæssigt er kommet skævt afsted.

Siden først den svenske og derefter den danske regering lavede lovgivning for at kunne genindføre grænsekontrol, er regeringerne blevet bestormet med kritik og spørgsmål. Men lovgivningen er hastet så meget igennem, at der tydeligvis ikke er fundet gode løsninger på alle problemerne. Måske kommer de i morgen…

Grænsekontrollen, der ventes indført fra på mandag, har ryddet forsider i de sidste uger på begge sider af Øresund. Først var det DSB, der præsenterede deres planer for deres grænsekontrol ved lufthavnen. Rejsetiden forlænges, tog skal skiftes, der indføres bustransport, og regningen ventes at løbe op i et tocifret millionbeløb, der dog skal betales sammen med den skånske jernbane. 

Rederierne har ikke gjort deres regning op, men også her ventes en betydelig regning for en grænsekontrol, der måske nok er nødvendig, men som er og bliver en myndighedsopgave. De eneste, der går fri for ekstraudgifter er den statsejede Øresundsbro.Her vil det nemlig være det svenske politi, der selv sørger for at foretage id-kontrol på bilisterne. 

Den massive flygtningestrøm er kommet bag på regeringerne, som åbenlyst har prioriteret at handle hurtigt. At indføre grænsekontrol kan være en af nødvendige handlinger. Men som i så mange andre sager bliver regeringerne her bedømt på måden, man gennemfører grænsekontrollen på, såvel som det, at man gennemfører den. 

Og det er altså noget rod, når en regering på den ene side kræver grænsekontrol og selv gennemfører den ét sted, for derefter at samtidig at tvinge transportører bl.a. rederierne til – med trussel om bøder – at betale og gennemføre den et andet sted. Der er ingen reel forskel på den kontrol, man ønsker gennemført på broen, og det man kræver af fx rederierne. Der er tale om en opgave for myndighederne, derfor bør det selvsagt også være myndighederne, der gennemfører den givet den midlertidige karakter. 

Alt det vidste politikerne godt, inden de trykkede på knapperne og stemte lovgivningen på plads før jul. For talrige organisationer og virksomheder gjorde regeringerne opmærksomme på de potentielle problemer – men svaret har syntes at være: ’Der kommer en god løsning i morgen’.

Det er netop, når lovgivningen og beslutningerne skal gå stærkt, at der er allermest brug for at kommunikere klart og tydeligt. Det letteste ville selvsagt være selv at tage den naturlige konsekvens af beslutningen om at indføre grænsekontrol ved også selv at gennemføre den. Heldigvis har partier som S, DF og LA anerkendt, at den nuværende implementering er uholdbar – så håber vi, at de også handler derefter.

Hvis det af uforståelige årsager ikke er muligt, kunne man i det mindste sige til dem, man sender aben videre til; ’at vi ved, vi sætter jer i en svær situation – men vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe jer igennem og lave de tilpasninger, der er nødvendige’. Men når man ikke gør nogen af delene, kan kritik, kontrameldinger og kedelige forsider ikke overraske.


 

Læs også



Profil

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller er chefrådgiver i MSLGROUP, og har mere end 15 års erfaring med journalistik, strategisk kommunikation og PR.

Hvordan kommunikerer man om nyheder, forandringer, disruption og kriser? Kim Ege Møller skriver om kommunikation i erhvervslivet, om strategier, håndtering og konsekvenser.

Kim Ege Møller, er 44 år, uddannet journalist og har gennem de sidste 20 år været kommunikationschef i en række større danske og internationale virksomheder, og er i dag chefrådgiver i kommunikations og lobby-virksomheden MSLGROUP.

www.mslgroup.com