Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Lad markedet håndtere snyderne!

BLOGS Bedrageri Steen Thomsen
29. dec. 2015

I økonomisk teori antager man normalt, at markedstransaktioner er gavnlige for de parter, der indgår dem.  Hvorfor skulle en forbruger eksempelvis købe et produkt, der ikke er pengene værd? Det ville jo ikke være rationelt.  I virkelighedens verden ved man godt, at det ikke er hele sandheden. Der er mange eksempler på forbrugere, der ikke forstår at varetage deres egne interesser, og der er mange eksempler på virksomheder, der forsøger at udnytte deres uvidenhed.  Nogle få udbyder produkter, der er ren fup og svindel.  Det finder man eksempler på inden for helsekost og astrologi. Andre sælger produkter, som man i dag godt ved er sundhedsfarlige, hvis man indtager dem regelmæssigt.  Her er der eksempler inden for fedende fødevarer, læskedrikke og tobak. Og der er masser af produkter, der er mere indviklede end de burde være, så forbrugerne manipuleres til at vælge løsninger, der er for dyre.  Tænk på forsikringer og mobiltelefonabonnementer. Man ser de samme tendenser på business to business markedet, men måske i mindre grad, fordi køberne her ofte er noget mere professionelle.

I bogen “Phishing for Phools” fra Princeton University Press 2015 forsøger nobelpristagerne George Akerlof og Robert Shiller at finde sig til rette med denne del af virkeligheden.  I en markedsøkonomi er der ikke bare incitamenter til at levere de produkter, som forbrugerne har brug for og råd til at købe. Der er også incitamenter til snyde og bedrage de selvsamme forbrugere, hvis man kan. Forfatterne gennemgår adskillige eksempler inden for mange forskellige brancher - reklame, medicinalindustri, den finansielle sektor – der ret overbevisende viser, at der er noget om snakken.

Der er altså en skyggeside af markedsøkonomien, som fortjener mere opmærksomhed.  Det er ikke sådan, at al økonomisk aktivitet per definition er positiv, selv om den fejlagtigt registreres som sådan i nationalproduktet.  Markedets bidrag til samfundets vækst og velfærd afhænger af, om det kan lykkes at holde de mørke kræfter – ukrudtet - nede, så de produktive kræfter – nytteplanterne - får mulighed for at trives.

Standardsvaret på disse udfordringer er: Regulering, regulering og mere regulering.  Men der er desværre også masser af eksempler på, at regulering ikke er løsningen, men en del af problemet.  Blandt årsagerne er, at de samme incitamenter til manipulation og svindel også findes i det politiske liv, som Akerlof og Schiller også påviser. Politikere er ikke sandhedsvidner, og de forsøger ikke mindre end reklamefolk at overtale vælgerne til at købe deres produkter. De kan opportunistisk spille på befolkningens uvidenhed og forargelse ved at gennemføre lovindgreb, der skader mere end de gavner. Man kan tilføje, at de samme svagheder findes i bureaukratiet, hvor et ministerium eller en styrelse kan berettige sin eksistens ved at manipulere med offentligheden gennem skræmmekampagner, lobbyarbejde og lignende.

Som Akerlof og Shiller også påpeger, kan en nok så virkningsfuld modgift mod ukrudtet komme fra markedet selv.  Når parasitterne har overtaget, er der mange utilfredse forbrugere, der kunne få det bedre. Det skaber muligheder for, at nye virksomheder kan komme på banen, eller at nogle af de eksisterende kan ændre strategi og tage markedsandele ved at sige sandheden og udbyde produkter man kan stole på til en pris, der er til at betale. Det er sådan, erhvervslivet udviser ægte social ansvarlighed og ikke ved det gøgl, der ofte falbydes under overskriften CSR.

Et eksempel fra nyere tid er internettjenester som e-bay og betalingstjenester som pay-pal, som gør det muligt for købere og sælgere overalt i verden at finde hinanden trods de indlysende problemer, der kunne være i transaktioner mellem folk, der ikke kender hinanden og ofte er helt forskellige. En så simpel mekanisme som at købere og sælgere rater deres transaktioner medvirker til at holde ukrudtet nede.

Profil

π