Flere retssikkerhedspakker under juletræet

BLOGS skat Henriette Kinnunen
18. dec. 2015

Skatteminister Karsten Lauritzen har med en pressemeddelelse den 14. december 2015 annonceret to nye retssikkerhedspakker – nr. 2 og 3 - som han vil lancere i 2016. Samtidig har han inviteret en række organisationer til dialog. Og ros for det. Fokus på dialog og retssikkerhed er vejen frem, hvis SKAT skal bringes ud af de problemer, som de står i, og som har kostet på borgernes og virksomhedernes tillidsbarometer.

Retssikkerhedspakke 1
Allerede i sommer præsenterede skatteministeren Retssikkerhedspakke I, som straks satte en stopper for SKATs digitale og anonyme anmelderlinje (også kaldet stikkertjenesten). Den indeholdt desuden et forslag om at afskaffe SKATs mulighed for at gå på kontrol i private haver uden forudgående retskendelse.

Begge initiativer er af stor principiel betydning, da de skaber større balance i vægtskålen, hvor hensynet til SKATs kontrolarbejde i mange år har vejet tungt på bekostning af gensidig tillid og hensynet til borgernes retssikkerhed. Derfor skal man også være opmærksom på, at selvom regeringen har afskaffet SKATs digitale anmelderlinje, så kan folk stadig anmelde hinanden anonymt, hvis de vil. De får bare ikke længere stukket en digital anmeldelsesblanket i hånden af SKAT. Tilsvarende kan SKAT stadig foretage kontrol i private haver, hvis de vil. De skal bare forbi en dommer og få en retskendelse først, hvilket er et rimeligt krav på linje med, hvad vi forlanger af andre myndigheder, heriblandt politiet. Og i øvrigt, så er det hurtigt gjort, hvis SKAT ellers har gjort deres hjemmearbejde godt.

Retssikkerhedspakke II
Næste skridt, i processen med at genskabe danskernes tillid til SKAT og højne borgere og virksomheders retssikkerhed, er Retssikkerhedspakke 2, som skal indeholde en model for, hvordan man genindfører omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager, samt oprette en skatteombudsmandslignende funktion, jf. Berlingskes artikel ”Skatteministeren vil genskabe tilliden til SKAT”. Forslagene er begge positive og nødvendige, men om de reelt vil gøre en forskel, afhænger af det endelige indhold.

I forhold til omkostningsgodtgørelse er der således to minimumsbetingelser, der bør opfyldes. Nemlig at der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til alle, der vinder eller får overvejende medhold i en sag mod SKAT, så de ikke bagefter risikerer at stå tilbage med et økonomisk tab. Ligeledes bør der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til alle, som får indbragt deres sag for domstolene af SKAT. Som reglerne er i dag, kan et selskab eller en fond, som allerede har vundet sin sag over SKAT i én instans, således ”blive tvunget” til at indgå et forlig, fordi de ikke har råd, kompetencer eller ressourcer til at føre en langstrakt skattesag ved domstolene. Det er ikke fair, og risikoen er, at selv principielle sager ikke bliver ført ved domstolene, hvilket sagen mod selskabet Paranova er et eksempel på.

Behovet for en skatteombudsmand skal ses i lyset af, at skattelovgivningen er særlig kompleks med over 100 nye love og bekendtgørelser årligt, hvilket ”toppes” af over 1.000 principielle afgørelser og styresignaler om året. Kompleksiteten – som udfordrer magtens tredeling (SKATs viden og kompetencer overstiger politikernes og domstolenes) – nødvendiggør et særligt retssikkerhedsværn for borgere og virksomheder i skattesager. Derfor er der behov for en skatteombudsmand, som er uafhængig fra SKAT og Skatteministeriet, og som kan undersøge om ECCO har ret, når de i offentligheden beskylder SKAT for trusler, samt slå til, når SKAT ikke retter ind efter ankenævns praksis. Det var eksempelvist tilfældet i sagen med en automobilforhandler, der fik medhold ved Motorankenævnet (et klageorgan under Skatteankestyrelsen), men hvor SKAT efterfølgende nægtede at følge afgørelsen.

Retssikkerhedspakke III
Skatteministeren har bebudet, at 2016 også vil være året for en Retssikkerhedspakke III, som bl.a. skal indeholde en moderniseret skattekontrollov og også gerne initiativer til en kulturændring i SKAT. For hvad hjælper det, at reglerne er i orden, hvis adfærden er skæv?

Hvad en ny skattekontrollov bør indeholde, har CEPOS bl.a. beskrevet i ”Forslag til retssikkerhedsmæssige forbedringer på skatteområdet”. Her foreslås det således, at der bør være grænser for, hvor lang tid tilbage i tid SKAT kan bede borgere og virksomheder om oplysninger til brug for skatteligningen. Den slags tidsgrænser findes ikke i dag. Derudover bør det sikres, at SKAT ikke har adgang til advokaters tavshedsbelagte oplysninger om deres klienter, hvilket de mener, at de har i dag. Ja faktisk kan man overveje, om ikke enhver rådgivning, man som person eller virksomhed får, har et sådan fortrolighedselement over sig, at det er oplysninger, som ikke skal kunne tilgå SKAT uden forudgående retskendelse.

For så vidt angår en kulturændring i SKAT, så kan SKAT sammenlignes med en supertanker, hvor det kræver mere end et enkelt greb om rorpinden og en velmenende kaptajn at få skuden på ret køl igen. Langt de fleste medarbejdere i SKAT gør deres arbejde godt og med faglig stolthed, men iblandt dem er også nogle, som gør SKAT til skamme. Desværre er det dem, man hører mest om. Derfor er ministeren også her velkommen til at lade sig inspirere af CEPOS, som har foreslået, at der indføres en form for adfærdskodeks – en kontrolinstruks – til SKATs medarbejdere, som borgere og virksomheder kan støtte ret på. Tanken er, at fejl fra SKATs side skal medføre en afgørelses ugyldighed, hvormed SKAT ikke længere vil kunne nøjes med at sige ”undskyld” for deres fejl, men vil være underlagt samme princip som i fodboldens verden, hvor et mål scoret med hånden, er ugyldigt. Det er fair game og kan være afgørende for at lykkedes med en kulturændring i SKAT, ligesom det kan modvirke, at den kommende skatteombudsmand allerede fra start bliver overbebyrdet.

Retssikkerhedspakke IV
Ét af de initiativer, som skatteministeren har sat i gang, er etablering af et såkaldt Retssikkerhedsforum, hvor han i samarbejde med en række organisationer vil udvikle forslag til, hvordan man kan styrke retssikkerheden på skatteområdet. Dermed har ministeren – bevidst eller ej – åbnet ballet for også en Retssikkerhedspakke IV. Og allerede nu er der flere emner på balkortet, som ministeren kan bruge den næste tid til at sværme om.

Et af punkterne ermindst fire ugers høringsfrist, som ministeren bakker op om, men i sin første ministertid har haft svært ved at overholde. Han kan dog ikke komme uden om, at kompleksiteten i skattelovgivningen fordrer ordentlige høringsfrister med inddragelse af de aktører, der dagligt bruger lovgivningen.

Et andet punkt erudvidet brug af ekspertudvalg og lovkommissioner, da dette vil højne kvaliteten af lovgivningsarbejdet. I kombination hermed bør der etableres et permanentlovråd bestående af eksperter, som bl.a. kan gøre politikerne opmærksomme på lovgivning, som forvaltes i strid med intentionerne, samt komme med forslag til proportionale værnsregler i stedet for værnsregler, der rammer alt og alle.

Der bør ligeledes indføres en forstærket klagestruktur og kortere sagsbehandlingstideri klagesystemet, der er krumtappen i et retssystem. Fx bør der tilføres skatteretlige kompetencer i domstolssystemet, hvor bl.a. byretterne ofte bliver beskyldt for enten at læne sig meget op ad Kammeradvokatens processkrift eller alternativt op af Landskatterettens afgørelser, hvilket navnlig gør sig gældende i de sager, hvor Landskatteretten har været repræsenteret ved en landsdommer. Retfærdigvis skal det understreges, at kritikken ikke er underbygget med dokumentation, hvilket dog ikke ændrer på, at skatteyderne kun vinder ca. hver 10. skattesag ved domstolene, og at der – ifølge SKATs offentliggjorte afgørelser – ikke var en eneste skatteyder, der vandt en skattesag ved byretterne i 2012. Måske er forholdet, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen, at something is rotten in the state of Denmark.

Der bør desuden indføres et princip om ”kun et skud i bøssen”, når det kommer til de sager, som SKAT indbringer for klagesystemet. Eksempelvist bør SKAT ikke – som der er eksempler på  - kunne starte en sag forfra på et nyt grundlag, hvis de først har tabt den én gang i Landsskatteretten. Man må som borger og virksomhed have en forventning om, at SKAT er i stand til at ramme plet i første forsøg, og kun har en enkeltbillet – ikke et turpas – til at sende en ufrivilligt i karusselen.

Endelig bør der sikres offentlighed om Kammeradvokatens rolle og juridiske notater, så de ikke kun bliver offentliggjort, når de er politisk opportune. Som eksempel kan nævnes Kammeradvokatens notat om de offentlige ejendomsvurderinger, hvor det blev konkluderet, at SKAT ramte plet, når de skød forbi i 3 ud af 4 værdiansættelser. Denne juridiske analyse blev offentliggjort ved en stort anlagt pressekonference i Skatteministeriet, hvilket står i skærende kontrast til Kammeradvokatens notat om SKATs ulovlige indhentning af teledata, som man ikke kan få aktindsigt i. Det skaber mistanke om, at konklusionen her ikke er så fordelagtig for SKAT, som den var i notatet om de offentlige ejendomsvurderinger, og rejser et fundamentalt spørgsmål: Hvad er det for en rolle Kammeradvokaten har i vores samfund? Se mere herom i min blog ”Kammeradvokaten har for mange kasketter” og dennes svar herpå ”Om Kammeradvokatens bistand til statslige klienter”.

Alt i alt er der masser at tage fat på, hvis man vil forbedre retssikkerheden på skatteområdet, og det er derfor glædeligt, at ministeren i år har lagt flere retssikkerhedspakker under juletræet. Der er imidlertid plads til flere, så gid det dog bare var jul, hele året rundt.

Glædelig jul.

Profil

Henriette Kinnunen

Henriette Kinnunen

Seniorkonsulent
Cepos
Henriette Kinnunen er chefjurist hos Cepos, hvor hendes fokusområder er retssikkerhed, skatteret, den private ejendomsret og administrative byrder inden for erhvervslivet, som hun har udgivet flere analyser og notater om.

Hendes primære speciale er selskabs- og fondsbeskatning, men derudover besidder hun stor indsigt i skatterettens øvrige kringelkroge og SKATs arbejde generelt. Hendes skatteretlige baggrund omfatter således SKATs selskabsbeskatningsafdeling, presserådgiver i SKAT, chef for et retssikkerhedsprojekt i SKAT og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

π