Et ja er et Grundlovsbrud

Erik Høgh-Sørensen

Vælgerne har ikke en jordisk chance for at vide, hvad de tager stilling til i dag, og dermed vil et ja være intet mindre end et Grundlovsbrud.

Dette er ikke skrevet som en kritik af de vælgere, der stemmer ja, for sagesløse tvivlere, der har et rigtigt liv uden for politik og jura, er blevet bombarderet med propaganda. Naturligvis har de færreste tvivlere lyst til at se sig selv som populistiske og pædofile politihadere, bare fordi de måske hælder til et nej.

Næh, tilbage i den virkelige virkelighed handler det hele om selve Danmarks Grundlov. S, V, K, R og SF’s udformning af spørgsmålet på stemmesedlen udløser en Grundlovsændring ad bagdøren, uden at ja-siden har været ærlig om det. Og naturligvis vil dette blive udfordret, hvis det bliver et ja i dag.

Grundlovsbrud

Humlen er, at den såkaldte ”tilvalgsordning” præsenterer 22 retsakter for vælgerne. I virkeligheden rummer tilvalgsordningen mindst 129 stykker EU-lovgivning, ja måske helt op til 872. Ingen kender det nøjagtige tal på valgdagen, og dermed strider valgsedlen med Grundlovens § 20.

Denne paragraf anfører for det første, at der kun kan afgives suverænitet, eller magt, til f.eks. EU i ”nærmere bestemt omfang”. Overdragelsen skal med andre ord være klart defineret. Ikke glidende, som det er tilfældet med tilvalgsordningen. Med tilvalgsordningen kan ja-siden vælge at lave en rørledning, der flydende sender suverænitet til Bruxelles.

Ja-partiernes andet Grundlovsbrud handler om, at de fremover med et smalt flertal i Folketinget på 90 stemmer vil tage magten over et lovområde, hvor der før behøvedes 5/6 flertal, dvs. 150 stemmer (eller en folkeafstemning).

Hermed fjernes magten fra folket og det direkte demokrati på vigtige felter som rets, asyl-, og grænsepolitik.

Medløber-medier

Der er ingen tvivl om, at pressen generelt i denne valgkamp igen har haft svært ved at udfylde sin rolle som demokratiets beskytter. Billedet er ikke entydigt, men lad mig berette lidt om, hvordan ovennævnte tal vedr. de 129 retsakter kom frem. Det blev bragt frem på et pressemøde på Christiansborg 6. november af tidl. MEP Jens-Peter Bonde. Velsagtens fordi han er kendt som skeptiker (han anbefaler faktisk hverken ja eller nej i dag), gad kun få medier, bl.a. Jyllands-Posten, møde op.

Ingen fandt anledning til at omtale pressemødet, selvom Bondes tal allerede da var verificeret af Folketingets egen EU-Oplysning.

Ingen har gidet gå i rette med Bondes udmærkede arbejde, for hvorfor bruge krudt på det, når Bonde alligevel ikke kommer i medierne? Så kynisk er ja-siden. Og så stort er medløberiet i medierne.

Grundlovssagen i 2005

Ej heller har medierne som en lakmusprøve på ja-sidens troværdighed mindet om begivenhederne i 2005. Dengang brød S, V, K, R og SF et løfte om at holde en folkeafstemning om den nuværende EU-traktat. De frygtede et nej og gennemførte siden traktaten via Folketinget uden at spørge vælgerne direkte.

Nu forsøger man så at luske en Grundlovsændring igennem ved at misbruge spørgsmål om Europol, børneporno, kvindehandel, cyberkriminalitet mv. til at overbevise sagesløse tvivlere.

Snakken ved de grønne bøge

Et ja vil også udhule den lov, der siden demokratiets indførelse i 1849 har dannet ramme om det danske samfund. Ganske vist taler politikerne i reglen pænt om Grundloven hver 5. juni, når de fra podier rundt omkring i landet fremfører floromvundne floskler ofte på en baggrund af grønne bøge.

Men ak, ja-politikernes pæne ord rakte ikke til 3. december 2015.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).