En lang forklaring om retsforbeholdet.

Lars Barfoed
BLOGS Af

Det er sund fornuft at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Derfor stemmer jeg selv ja ved den folkeafstemning, vi skal have torsdag. Men det har vist sig vanskeligt at kommunikere den sunde fornuft. Den sunde fornuft er bygget op som en kompliceret konstruktion, der ikke er egnet til at formidle på valgplakater og i korte slogans på TV eller på nettet.

Sagt helt kort hænger det sammen som følger:

Baggrunden for afstemningen er, at vi ikke kan deltage i den del af EU’s overstatslige samarbejde, der vedrører retssamarbejdet, fordi vi har retsforbeholdet, der forhindrer det. Men vi kan godt deltage i det såkaldte mellemstatslige samarbejde, også når det gælder retssamarbejdet, fordi den del af samarbejdet kræver enighed om alle vedtagelser. Inden for det overstatslige samarbejde kræver en vedtagelse blot flertal og i nogle tilfælde såkaldt kvalificeret flertal.

Vi deltager i dag i politisamarbejdet, Europol, fordi det hidtil har været baseret på et sæt regler, der er en del af det mellemstatslige samarbejde. Men det er i forbindelse med Lissabon-traktaten flyttet over til det overstatslige samarbejde, så når der vedtages nye regler om Europol, er de omfattet af retsforbeholdet, så vi ikke kan deltage. Og der er nu et nyt regelsæt om Europol, der træder i kraft i 2016. Det betyder, at vi ikke kan deltage længere, medmindre vi ophæver retsforbeholdet. Derfor er det aktuelt nu at tage den afstemning om at ophæve det.

Hvis der bliver flertal for ja, kan vi fortsat deltage som hidtil. Hvis det bliver et nej, kan vi forhåbentlig finde en forhandlingsløsning i de kommende år, så vi kan være med igen, men det vil helt sikkert være en begrænset deltagelse, der bliver tale om i forhold til nu.

Meget klogt har vi fra dansk side sikret os, at hvis vi ophæver retsforbeholdet, så vi kan deltage i det overstatslige samarbejde om retssamarbejdet, så har vi en såkaldt tilvalgsordning, så vi selv kan vælge hvilke direktiver og forordninger, vi vil være omfattet af. Storbritanien og Irland har en tilsvarende ordning og bruger den i dag. Det normale er selvfølgelig ellers, at et medlemsland i EU på alle områder bliver omfattet af nye EU-regler, uanset om landet har stemt for eller imod vedtagelsen.

Derfor skal vi også tage stilling til hvilke af de allerede gældende direktiver og forordninger ud over politisamarbejdet, vi vil være omfattet af fra starten, hvis vi ophæver retsforbeholdet.

På baggrund af grundige analyser har det store flertal i Folketinget samlet sig om at anbefale, at vi bliver omfattet af i alt 22 af de 32 gældende direktiver og forordninger på området.

Jeg skal ikke her gennemgå alle 22 regelsæt, men i overskrifter kan man sige følgende om dem: Nogle af dem giver henholdsvis borgerne eller virksomhederne bedre muligheder og rettigheder i andre EU-lande og andre fastlægger minimumsstraffe i særlige sager, som vi stort set opfylder i forvejen.

Når det angår fremtidige regelsæt inden for retssamarbejdet tager Danmark så stilling fra sag til sag, om vi vil være omfattet. Det ligger dog fast, at vi ikke vil være omfattet af fælles regler på udlændingeområdet, og partierne har garanteret, at det kun kan ændres, hvis der er tilslutning til det ved en ny folkeafstemning. Endelig har partierne bag aftalen allerede nu erklæret, at Danmark bør være omfattet af et fremtidigt system for registrering af flypassagerer, mens vi ikke vil medvirke i en eventuel fælles europæisk anklagemyndighed.

Det var ordene, hvis det skal siges meget kort. Det kan næsten ikke siges kortere, for det er temmelig kompliceret. Men det er for langt, hvis alle skal læse med hele vejen til dette afsnit. Og skal lixtallet ned, bliver teksten endnu længere. Derfor bliver det et valg mellem den enkle og den dækkende forklaring. Man kan ikke få begge dele på én gang.

Uanset om resultatet bliver et ja eller et nej har det kommunikationsmæssigt været forstemmende at følge debatten. Både politikerne, erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen har engageret sig i sagen. Men det er slet ikke lykkedes at få en information og en debat om substansen i de regler, vi bliver omfattet af, hvis det bliver et ja. I stedet har vi set en række gensidige beskyldninger om skræmmekampagne, og trusler om hvilke ulykker, der vil vælte ned over landet, hvis modparten får sin vilje.

Man forstår godt, at det er vanskeligt at få det hele med på en valgplakat. Og det er i sig selv en illustration af, at der er gode grunde til, at vi har et repræsentativt demokrati, hvor vi vælger nogle politikere, som må sætte sig ind i tingene og træffe beslutningerne på alles vegne.


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.