DI's og Dansk Erhvervs insolvente JA-kampagne

Erik Høgh-Sørensen

Et gammelt ordsprog tilsiger, at man skal være varsom med at spå, især om fremtiden. Alligevel er en stribe på 23 erhvervsorganisationer med Dansk Industri og Dansk Erhverv i spidsen gået sammen med LO og andre i en ganske skinger anbefaling af et ja 3. december.

I Analyseenheden 4V har vi vurderet de mest relevante retsakter og er nået frem til, at DI og Dansk Erhverv m.fl. med det kraftige ”JA” næppe repræsenterer alle deres tusindvis af medlemmers interesser.

Billedet af de 22 retsakter, der stemmes om 3. december, er nemlig langt mere nuanceret. I sidste ende kan nyttegraden af et ja være et spørgsmål om held og afhænge af, om man ejer eller er ansat i en lille eller stor virksomhed.

Insolvent kampagne

Der er ingen tvivl om, at forordningerne om konkurs, småkrav, betalingspåkrav, kontosikring m.fl. vil være endog meget nyttige for hele Europa. Men KUN hvis de kommer til at fungere efter hensigten.

Her er der bare ingen garantier. For de undersøgte retsakter er der to overordnede problemer:

1. De vigtigste retsakter er helt nye, ukendte, eller ny-reparerede. De er dermed uprøvede, og det vil give uklar retspraksis. Tag som eksempel EU’s konkursforordning (EF) nr. 1346/2000. Den er en af erhvervstoppens slagnumre, men er netop blevet ændret, så kendelser i højere grad skal tilgodese gældssanering og rekonstruktion, dvs. debitorernes interesser. Dette kan føre til længere sagsbehandlingstider, ikke kortere som hævdet. Faktisk risikerer konkursforordningen at åbne op for protektionisme i de tilfælde, hvor lokale myndigheder for at redde lokale jobs presser lokale domstole til at afstå fra at erklære lokale virksomheder konkurs. Og så er man lige vidt som udenlandsk kreditor.

Fup uden grænser?

2. Mange retsakter åbner op for misbrug i form af åbenbart grundløse krav udstedt fra udenlandske domstole. Disse krav vil blive langt sværere at forsvare sig imod for danske virksomheder, fordi Danmark med et ja accepterer princippet om gensidig anerkendelse i civil- og handelsretten. Det betyder, at en rumænsk dommer kan idømme en dansk virksomhed en bøde, lige så vel som en dansk domstol i en anden sag kan gøre det omvendte.

Gensidig anerkendelse vil således være en fordel for nogle virksomheder, ofte de store, og en ulempe for andre, ofte de små. Og sporene skræmmer. I strafferetten har princippet om gensidig anerkendelse ført til mildt sagt bizarre og uretfærdige domme i de seneste 11 år, og intet tyder på, at EU med den seneste reparation i 2014 har løst problemerne.

Det er her, kampagnerne fra DI, Dansk Erhverv og deres talerør Tænketanken Europa m.fl. bliver skingre op til 3. december.

Man udbasunerer fordelene og fejer ulemperne ind under det berømte gulvtæppe.

Legos spådom i 1992

I 1992 kaldte Lego det ”katastrofalt”, at der blev stemt nej til Maastrichttraktaten. Nej’et fik koncernen til at standse nybyggerier i Danmark for 300 mio. kr., men nogle måneder senere kunne Lego så alligevel afsløre et rekordflot årsregnskab med en stigning i overskuddet på 30 pct. i forhold til 1991.

Man skal passe på med at spå, især om EU.

Hvis du vil læse Analyseenheden 4V’s rapport ”Det med småt”, kan du downloade den gratis her.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).