Paris, politik, penge

Teis Knuthsen
BLOGS Af

 

Vejret denne morgen i Hellerup er en passende baggrund at overveje implikationerne af weekendens tragiske hændelser i både Paris og Beirut på. Vi sidder sikkert alle med blandede følelser om hvad der burde ske, såvel rationelle som irrationelle, men her følger i første omgang nogle overvejelser om hvad der måske følger i den kommende tid.

 

Markedsreaktionerne har været moderate her til morgen. Kinesiske aktier er i plus, mens franske aktier er faldet med blot 0,2%. Obligationsrenterne er faldet noget, men ikke meget. Guld er steget med 0,75%, efter at være faldet til et nyt lavpunkt for 2015 i sidste uge. Oliepriserne er steget med mindre end 1% efter et fornyet fald i sidste uge. Alt i alt meget moderat.

 

Skal vi se mere betydelige markedseffekter, skal der ske en forskydning af vores verdensbillede ad to kanaler: Enten skal aktuelle krigshandlinger være så betydelige at den finansielle risikoaversion stiger markant, eller også skal det cykliske forbrug påvirkes så i så høj grad, at det har effekter på virksomhedernes indtjening og den samlede økonomiske vækst. I første omfang Frankrig, herefter Europa, så verden. Lad os håbe det ikke bliver aktuelt.

 

Hvor markedsreaktionerne endnu har været moderate, så har de politiske effekter allerede nu været noget større.

 

I Frankrig har man svaret igen ved at indlede luftangreb mod IS. Dette er nok ikke det endelige svar. Vi må afvente en beslutning om indsættelse af landtropper, ligesom vi endnu venter at høre fra præsident Hollande om han vil påberåbe sig Nato’s artikel 5 (et angreb på et land er et angreb på hele Nato).

 

I den politiske debat i Frankrig vil man med sikkerhed sætte fokus på det som  ikke  er sket efter Charlie Hedbo angrebene i januar. Man har ikke i større grad øget investeringer i Frankrigs interne sikkerhed, men dette vil utvivlsomt komme nu. Resultatet bliver nok en ganske betydelig stigning i offentlige udgifter, og eftersom man har erklæret sig for værende i krig, vil EU’s normale budgetrestriktioner være sat ud af kraft.

 

Partipolitik kommer til at spille en rolle. Der er lokalvalg om kort tid, og Front National ligger lunt her. Også tidligere præsident Sarkozy, der har øje for en ny periode som præsident, vil spille en rolle. Sarkozy’s republikanere har talt om nødvendigheden for en alliance med Rusland, et samarbejde med Iran og et kompromis med Assad i Syrien. Dette har indtil videre ikke været Socialisternes foretrukne vej, men vi mangler altså en mere præcis formulering af regeringens planer: Et luftangreb er et naturligt første skridt, men konflikteten løses ikke her. 

 

For EU er implikationerne store. Frankrig har genindført national grænsekontrol, hvormed Schengen samarbejdet effektivt er sat ud af spil. Spørgsmålet er om løbet er kørt for denne ide, der på papiret var smuk, men i praksis er blevet håndteret ringe. Når de indre grænser falder, skal de ydre være så meget desto stærkere, og her har EU fejlet eklatant. Hvis vi tænker os om, så kan mange nok se at det er blevet nemmere at krydse grænser, men prisen har været en stadig stigende sikkerhedskontrol indenfor landene, tænk for eksempel på den ring der nu ligger omkring Christiansborg. En stigende del af Europas befolkning, og politikere, vil nok spørge om ikke vi havde været bedre stillet med bevogtning ved landegrænserne snarere end indenfor landets grænser.

 

Denne problematik spiller direkte ind i den aktuelle flygtningekrise. I Polen går foreløbige meldinger fra den nye regering på, at man ikke accepterer flygtningekvoter, og samtidigt er der nok mange der i dag vil betakke sig for at acceptere et voksende muslimsk mindretal via flygtninge. Der spekuleres fra flere sider i, om Angela Merkel kan overleve politisk efter hun tidligere har åbnet grænserne fuldstændigt for Tyskland. Som i Sverige kan en vending være på vej.

 

Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor alvorlig denne politiske krise er for EU. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, om terrorangrebene på Paris faktisk kan få EU til igen at finde et fælles fodslag. Bag alt dette ulmer finansielle problemer igen i Grækenland, ligesom Portugal er midt i en regeringskrise.

 

I forhold til IS er der ingen tvivl om, at bevægelsen er gået ind i en ny fase, hvor man aktivt angriber sine fjender udenfor egne lokalområder. I Vesten har man været tøvende i sin analyse og forståelse af IS, ikke mindst illustreret ved at USA's præsident Obama så sent som i sidste uge lidt uheldigt udtalte at truslen fra IS var inddæmmet.

 

En ting er at udrydde IS. Selv dette kræver dog nok at umage partnere som USA, Rusland, Frankrig, Tyskland, Iran, Tyrkiet, Saudi Arabien, og Syriens Assad kan finde en form for kompromis. Både Kina og Rusland vil nok modsætte sig en FN løsning, så et kompromis må findes andetsteds. En mulig løsning kan ligge i en overgangsfase mod frie valg i Syrien, men Vesten har dårlige erfaringer med at påtvinge andre lande demokratiske styreformer, ligesom Mellemøsten snarere synes på vej væk fra demokrati end mod det. Ligesom ingen syntes at have forudset det arabiske forår for et par år siden, så synes ingen at have forudset hvor dårligt udviklingen kunne forløbe efterfølgende.  Man kommer nok heller ikke udenom at tage hårdere fat i de terrorfinansierende pengestrømme, der endnu flyder fra bl.a. Saudi Arabien.

 

En løsning kræver altså  at mange kameler skal sluges, bl.a. også i forhold til Rusland. Putin er ikke dummere end at han med sikkerhed har for øje at europæiske sanktioner skal forlænges eller ophøre til januar. En løsning ift IS kan således kræve at Europa giver slip på Ukraine. Og samtidigt med dette står tusindvis af flygtninge og venter på den europæiske vinter.

 

Tilbage til hvor vi startede. Weekendens terror har først og fremmest menneskelige, dernæst politiske implikationer. Hvor de menneskelige omkostninger er enorme er de økonomiske og finansielle endnu beskedne. I den tid der har taget mig at skrive dette er de franske aktier gået i plus.

 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.