Sats alt på din omstillingsevne

Henrik Franck
BLOGS Af

"Okay, når nu vi er her", tænkte jeg lidt irriteret, da jeg for nyligt blev inviteret til Singularity University i Silicon Valley, USA, under en af mine researchrejser. Som jeg også har beskrevet i min seneste blog 'Se de store tanker ske', har mit liv ikke været det samme siden.

I de dage gik det op for mig, at vi er i en udvikling, der med stor sandsynlighed ligger langt over menneskets evner. Jeg mener det bogstaveligt. Vores hjerner er ikke indrettet til den udvikling, der sker lige nu. Den menneskelige hjerne har en vis kapacitet, som er konstant. Men det er min opfattelse, at udviklingen nu nærmer sig det punkt, hvor kompleksiteten og hastigheden overstiger hjernens omstillingsevne.

Vi er langt forbi Moores lov, hvor den teknologiske udvikling sker som en lineær fordobling over et par år. Det har været gældende siden 1960'erne, og den hastighed kender vi som tilstrækkeligt udfordrende for mange af os.

Sådan sker udviklingen ikke længere. Nu er den eksponentiel. Singularity University er stiftet af Apple, Google, Genentech, Cisco, Tesla og alle de andre nye store teknologivirksomheder, der er vokset eksplosivt de seneste ti år. Her prøver forskerne at forstå perspektiverne i den udvikling, disse virksomheder skaber. Og det er tæt på at være uforståeligt for os mennesker.

Min 17-årige søn er meget overbærende over for mig. Han påstår, at jeg ikke fortæller ham noget, han ikke kan google sig til. Ja, han har ret i, at teknologierne eksisterer allerede og er alment kendte. Internettet, 3D-printere, genteknologier, biotech og så videre. Nogle af disse teknologier er op til tyve år gamle. Men teknologierne fusionerer i disse år, samtidigt med at priserne falder dramatisk. Det ændrer så radikalt på alt, hvad vi kender, at vi bliver mentalt udfordrede som aldrig før. Så mit budskab til min søn er, at han måske nok har set teknologierne, men det betyder ikke, at han har forstået udviklingen. Det gør de færreste af os, og ingen kender konsekvenserne.

Brug din AQ
Fremtiden handler højst sandsynligt heller ikke om forstå hverken teknologier eller udvikling med vores intelligens. Så enkelt er det ikke. Det har vi mennesker simpelthen ikke intelligens til, for sammenhængene er for komplekse, og mængden af viden er for stor for vores stenalderhjerner.

Det handler snarere om at kunne aflæse og vurdere betydningen af udviklingen, så man kan tilpasse sig ved at udvikle sit fag, sin forretning, sine kompetencer og hele sin tilværelse. Det handler om AQ, Adaptability Quotient, altså omstillingsevne. Virksomheder og personer med høj omstillingsevne kommer fremover til at sætte dagsorden. Det ser vi ske allerede nu i både erhvervs- og samfundsudviklingen. Vi kalder det 'disruption', når nye aktører kommer ind i vores etablerede brancher og samfund, hvor de ændrer alle kendte vaner, regler og metoder. Meget sigende oplever vi, at de forstyrrer, men dermed siger vi også, at vi selv er størknede i vores opfattelser og strukturer. Vi argumenterer med vores intelligens, men de nye aktører sætter dagsorden med deres markante omstillingsevne.

Det sker ikke her
Udviklingen sker alle steder og lige nu. Ikke som før i flere tempi eller som ringe i vandet, hvor man kunne ligge og skvulpe i en bekvem ydercirkel, mens man aflæste erfaringer. Etablerede forretningsmodeller bliver udfordret, og ingen går fri.

Det er der intet nyt i, vil nogen sige. Jo, det nye er hastigheden, kompleksiteten og opbruddene i kendte markeder. Virksomheder har ikke ret til deres kunder, og en hvilken som helst virksomheds markedsposition kan forsvinde over natten. Spørg bare Blockbuster, som tabte deres forretning til Netflix, fordi de var så arrogante at fastholde deres forretningsmodel. Og hold øje med medicinalindustrien, hvor billig genteknologi kan overflødiggøre medicinske behandlinger, fordi vi fremover selvdiagnosticerer og forebygger.

Vores investeringer, forretninger, jobs og kompetencer er i spil. Tag min egen branche, kapitalforvaltning. Her hørte jeg i den forgangne uge flere erfarne fagfæller i den finansielle sektor sige med sindsro, at udviklingen ikke ville påvirke os direkte og på den korte bane. Så har man allerede meldt sig ud og tabt, for man når sikkert slet ikke at se det ske.

Det kommer til din hverdag
Du vågner en november morgen med ondt i halsen. Øv, vi kender bøvlet: Ring til lægen mellem kl. 8 og 9. Ubehagelig ventetid, og spild af dagen, når vi får besked om at komme til konsultation senere på dagen, hvis der ellers er plads i kalenderen. Lægen sjusser lidt frem og tilbage ud fra din temperatur, lidt daggammel information om eventuelle epidemier i området og laver måske en podning, der oveni købet ofte skal sendes fysisk afsted til et laboratorium. Svaret kommer tre dage senere. Så ved man da langt om længe, hvad det var man fejlede, og hvilken behandling, man skulle have haft, da man stadig var syg.

I dag er det muligt at diagnosticere lynhurtigt med meget større præcision og uden besværlige aftaler om lægekonsultation. Maskinen eksisterer og koster sølle 1.500 kroner. Man behøver ingen særlige kompetencer for at betjene den. Spyt på en plade. Sæt den ind i maskinen, der er koblet til internettet, og omgående ved du, om du er ramt af en virus eller en bakterie, hvad behandlingen er, og om du smitter andre og så videre. Alle data opsamles og analyseres konstant, så vidensbasen er enorm og aktuel. Sådan en maskine kan alle husholdninger have i løbet af få år.

Al teknologi og infrastruktur i dette scenarium eksisterer i dag og er økonomisk overkommeligt. Fusionen af viden, teknologi og webinfrastruktur ændrer fuldstændigt på hævdvundne fagområder og kendte samfundsstrukturer. Selv for dem, der oplever at have 'med mennesker at gøre', og hvor kontakten ikke kan erstattes. Hvor skal den praktiserende læge rette sine krav om at have et job og ret til at praktisere i et geografisk område, når patienten henter mere præcis og hurtigere hjælp andre steder, og lægen bare bliver reduceret til at udskrive recepter på baggrund af maskinelle diagnoser?

Politikere kan ikke aftale regler for udviklingen, garantere indkomst til en faggruppe eller opretholde en samfundsinstitution. De kan lægge hindringer i vejen eller fjerne incitamenter, som eksemplet med Tesla netop har vist os (Beskrevet i mit indlæg: 'Se de store tanker ske'). Her er både intelligens og omstillingsevne sat ud af spillet. Eftertiden vil dømme politikerne hårdt, for udviklingen er ligesom vand, det løber bare en anden vej, og fagbastioner og politikere bliver efterladt i sølet.

Fantastiske perspektiver
Alle brancher og fagområder bliver berørt. Lægekonsultationer er bare et eksempel. Hvad sker der med fragt og logistik, når 3D-printere kan producere alt fra reservedele til hele huse 'on location'? Man kan printe alt i materialer, der kan gøres flydende, og priserne er på vej ned i et enormt tempo, så containerskibe og lastbiler kan snart være komiske fortidslevn.

I mit forrige blogindlæg gav jeg eksempler på persontransport, hvor Uber bare er den første 'disruption' i en udvikling, som udfordrer alt fra bilproducenter til offentlig transport. Alle fagområder og brancher bliver berørt.

Jeg er begejstret. Den verden, jeg så konturerne af hos forskerne på Singularity University, giver os muligheder for at skabe gode liv og løse store udfordringer.
Min bekymring går på, om vi som land når at omstille os? Måske har vi netop i vores samfund et kollektivt handicap. Vi er så trygge ved og stolte af den infrastruktur, vi har opbygget gennem århundreder, hvor vi regulerer alt fra vores offentlige transport til pensionsopsparing, og vi ved, hvem der bestemmer over hvad. Med høj intelligens har vi opbygget et samfund, der kan ændres i et splitsekund af aktører med høj omstillingsevne.

Dagen efter
Få gange i tilværelsen oplever vi, at vores verdensopfattelse skifter spontant. Mange kender oplevelsen, når man står med sit barn i armene for første gang. Fra det øjeblik er alt anderledes.

Med al respekt for mine dejlige børn, så skete det også for mig på i de dage på Singularity University. Jeg kom på en af mine hyppige ture til USA for at høre analyser af den finansielle udvikling og var irriteret over at skulle høre om teknologi, men nu vi var der, så pyt.

Det ændrede mit fokus. Jeg ser på udviklingen som fagperson for at forstå, hvilke af mine kompetencer jeg kan anvende, hvilke jeg mangler, og hvilke jeg bare skal give slip på uden så meget sentimentalitet. Jeg ser på udviklingen som samfundsborger for at kunne aflæse betydningen for vores samfundsstrukturer, indrette mit liv og rådgive mine børn klogt. Inden for mit fag ser jeg på, om vores investeringsstrategi i Formuepleje afspejler udviklingen. Ikke bare den kortsigtede finansielle udvikling, vi kender til, men den fusion af teknologier, som skaber helt nye muligheder for dem, som har tilstrækkelig omstillingsevne til at bidrage.

Sådan kommer udviklingen også til alle dele af tilværelsen, samfundet, brancher og virksomheder. Hvis vi ikke selv træner vores omstillingsevne, skal vi som minimum forstå, at andre vil vurdere og agere ud fra en helt anden forståelse af, hvordan vi skaber værdi og indretter os optimalt. Det giver enorme muligheder, hvis vi vel at mærke tænker 'Danmark Forfra', som Børsen opfordrer til i den aktuelle debat.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.