Får du også ammehjerne og gummiben af skat på dine investeringer?

Teis Knuthsen
BLOGS Af

Jeg har en universitetsgrad i økonomi og det sorte bælte i karate. Alligevel får jeg både ammehjerne og gummiben, når det kommer til beskatningen af afkast på investeringer, hvor reglerne synes unødigt komplicerede.

 

Lad mig give et resumé[i]: Hvis du investerer i en dansk investeringsforening, der investerer i aktier, beskattes afkast som aktieindkomst med 27%. Dette gælder dog kun op til indkomst på 49.900 kr. Oven 49.00 kr. er satsen 42%. Indkomst beskattes efter realisationsprincippet, dvs. når du sælger.

 

Hvis du investerer i en obligationsbaseret investeringsforening, beskattes afkast som kapitalindkomst. Skattesatsen afhænger af hvad din kapitalindkomst er. Er den positiv og over 41.400 kr. så er satsen 42%. Er den under 41.400 kr. så er satsen 37%. Har du positiv nettokapitalindkomst som ligger under grænsen for personfradrag i den personlige indkomst, så er satsen derimod 0%. Har du negativ nettokapitalindkomst, så ... nej, de satser springer vi over i dag! Indkomst beskattes også her efter realisationsprincippet.

 

Investerer du i en forening, der har både aktier og obligationer, men har flest aktier, så beskattes du af afkast som aktieindkomst. Er der flere obligationer end aktier, så er det kapitalindkomst. Her kan beskatning være som lagerskat, hvilket vil sige at du beskattes hvert år af gevinster og har fradrag for tab.

 

Disse regler gælder alene for det man kalder minimumsbeskattede investeringsinstitutter. I daglig tale er det det vi i Danmark kalder investeringsforeninger. For de fonde man i Danmark kalder investeringsselskaber, og som er det man i udlandet forstår som en investeringsforening, gælder helt andre regler. Her beskattes al indkomst som kapitalindkomst, og du er altid lagerbeskattet.

 

(Synes du ovenstående er forvirrende? Me too. Heldigvis er vi ikke alene. Nikolai Holdt Mikkelsen fra analysefirmaet Morningstar skrev sidste år om det han kaldte den unødvendige og overdrevne kompleksitet i beskatningen af investeringer. Du kan finde hans kommentar her. )

 

I en æble vs. æble sammenligning gælder det altså at en dansk aktiebaseret investeringsforening beskattes med en sats på 27% af afkast (op til 49.900 kr). En udenlandsk aktiebaseret investeringsforening beskattes derimod altid med 42%. Denne forskel har ført til en kritik af skattelovgivningen, med krav om at beskatningen af danske og udenlandske fonde sidestilles, hvilket bl.a. burde medføre at danske investorer vil få adgang til et større udbud af udenlandske fonde, herunder de billige indeksfonde (ETF'er).

 

Tilbage i maj 2012 lovede daværende skatteminister Thor Möger at han "snarest muligt" ville fremlægge en analyse til afdækning af problemerne.

 

I fredags kom den så: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer (se her). Og efter at vi kollektivt havde holdt vejret i mere end tre år kunne skatteminister Karsten Lauritzen berolige os med at "det ser ud til at de danske regler i det store og hele virker efter hensigten".

 

Nærlæser man rapporten på tætskrevne 179 sider, fremgår det dog at "de danske kapitalbeskatningsregler er komplicerede"(s 143).

 

Mere specifikt medgiver Skatteministeriet ret klart, at investeringsselskaber (herunder udenlandske investeringsforeninger og ETF'er), der investerer i aktier diskrimineres skattemæssigt i forhold til danske investeringsforeninger. Her er et par eksempler:

  • "Uanset at der både kan være fordele og ulemper ved lagerbeskatningen, kan den løbende beskatning kombineret med beskatningen af aktieafkast som kapitalindkomst for mange personlige investorer medføre, at det ikke er attraktivt at investere for frie midler i investeringsselskaber." (s. 94)
  • "[Udenlandske investeringsinstitutter vil] som hovedregel blive kvalificeret som investeringsselskaber, som for den danske personlige investor ikke altid er neutralt beskattet." (s 21)
  • "Investeringer i et investeringsselskab favoriseres også i kraft af mulighederne for at trække administrationsomkostninger fra og bedre udnyttelse af tabsfradrag. For den personlige danske investor kan dette dog ofte ikke opveje, at afkastet altid beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Særligt for aktieinvesteringer kan disse forhold have betydning."(s 9)
  • "Afkastet fra investeringsselskaber beskattes også tilnærmelsesvist neutralt i forhold til direkte investering i obligationer. Dette er derimod ikke tilfældet i forhold til direkte investering i akter" (s 88)
  • "Overordnet set henvender det minimumsbeskattede investeringsinstitut sig således primært til de personlige danske investorer, der investerer for frie midler. For denne gruppe er det ofte mest fordelagtigt at investere frie midler via de minimumsbeskattede investeringsinstitutter frem for via investeringsselskaberne." (s10)
  • Den skattemæssige diskrimination er substantiel "Ca. 85% af investorerne med positiv aktieindkomst vil opleve en skattestigning på mindst 5 %-point, hvis dette afkast i stedet blev henregnet til kapitalindkomsten" (s. 87)

 

Samtidig giver Skatteministeriet en række gode argumenter for hvorfor den slags diskrimination er uhensigtsmæssig:

  • "Enkle regler kan derfor bidrage til at tiltrække flere investorer til det danske marked og gøre det letter for udenlandske institutter at udbyde deres produkter" (s 18)
  • "Import af forvaltningsservice fra institutter i udlandet kan potentielt øge konkurrence på det danske marked til gavn for de danske investorer i form af bedre og billigere produkter." (s 16)
  • "Et velintegreret internationalt marked for investeringsinstitutter øger konkurrencen, hvilket medfører en række samfundsøkonomiske fordele. Øget konkurrence, fx fra udenlandske institutter, kan lægge pres på omkostningsniveauet i danske institutter til gavn for investorerne. " (s 18)

 

Denne diskrimination er tydeligvis i strid med intentionen og principperne bag skattereglerne, som beskrives i rapporten:

  • "Der bør være ensartet beskatning af forskellige anbringelsesformer (neutralitet)" (s 6)
  • "Reglerne skal sikre, at der ikke er forskel afhængigt af, om der for en danske investor er tale om investering i danske eller udenlandske investeringsselskaber" (s 82)
  • "Udgangspunktet i de gældende danske skatteregler er, at der ved en investering i en aktie sker beskatning som aktieindkomst" (s 82)
  • "EU-Kommissionen anfører, at de danske regler for indeholdelse af udbytteskat i udbytter til investeringsinstitutter er i strid med bestemmelsen om kapitalens fri bevægelighed." [...] Den danske regering har i sit svar til EU-Kommissionen anerkendt, at den skattemæssige behandling af udbytter til danske og udenlandske investeringsinstitutter i visse tilfælde er forskellig." (s 69)

 

Selvom skatteministeren indledningsvis synes at afvise et behov for en ændring, argumenterer rapportens forfattere dog overbevisende for det modsatte. Man må derfor håbe, at debatten ikke stopper her.

 

Hvordan kommer man videre? For det første må man se rapporten som et skridt mod en politisk afklaring. Det første skridt er således at få skabt et politik rum for en yderligere diskussion og, forhåbentligvis, ændring i lovgivningen.

 

For det andet bør man benytte lejligheden for at gøre lovgivningen enklere. Hvorfor skal det være så kompliceret? Hvorfor så mange satser og beløbsgrænser? Hvorfor lade kapitalstrukturen afgøre skattesatsen? Og hvorfor sondre mellem både lagerskat og realisationsskat. En sats og en horisont burde være rigeligt.

 

For det tredje så bekræfter rapporten lige præcis, at danske aktiebaserede fonde stilles bedre end udenlandske. Som EU medlem skylder Danmark en ændring på dette område, hvilket vil være til gavn for danske investorer.

 

Hvis ret skal være ret, så er skat ikke den eneste hindring for en større udbredelse af udenlandske fonde i Danmark. For pensionsopsparing er skatten den samme, uanset hvor en fond er hjemmehørende, og man burde derfor logisk kunne argumentere for en betydelig udbredelse af f.eks. ETF'er her. Dette er ikke tilfældet, hvilket retter projektøren mod principperne for distribution og betaling for rådgivning. Men skat er et af problemerne, og det synes ikke at være urimeligt at håbe på en ændring. 



[i] Jeg er ikke skatterådgiver, og der gives ingen garanti.


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.